PlayStation-mødet bliver afholdt i morgen, og efter tonsvis af rygter, lækager og alt derimellem har vi en ganske god ide om hvad Sony vil vise frem i New York. Der har været rygter om en PlayStation 4 Slim, tonsvis af lækagesager fra en PlayStation 4-opgradering kaldet NEO, og sågar hviskerier i hjørnerne om en efterfølger til PlayStation Vita. Vi her på Gamereactor er selvfølgelig utrolig spændte på hvad Sony har at vise, så derfor deler vi her fire forventninger, samt sandsynligheden for at de holder stik, som vi har til det store møde.
PlayStation 4 NEO
Sandsynlighed: 10/10
PlayStation 4 NEO har været berygtet i hvad der føles som år snart, og der hersker ingen tvivl om, at Sony vil vise den opgraderede version af PlayStation 4-konsollen frem ved PlayStation-mødet i morgen. Hvad der dog hersker tvivl om, er hvordan konsollen kommer til at se ud, både udvendig og indvendig.
Vi er ganske overbeviste om, at PlayStation 4 NEO kommer til at ligge sig ret kraftigt op af Slim-designet, og at indmaden desværre er ganske tæt på de lækkede specifikationer, som ikke er noget der ligner Xbox Scorpios i ren og skær hestekræfter.
PlayStation NEO vil under al sandsynlighed tilbyde opskalerede versioner af spil, såsom opgraderinger af billedehastighed, lækrere visuelle effekter samt hurtigere load-tider, men man skal huske på, at skal NEO og PS4 eksistere i samme økosystem, så kan de to konsoller ikke være milevidt fra hinanden. Sony skal forsøge ikke at træde almindelige PS4-ejere alt for meget over tæerne, og derfor må forskellen ikke være alt for stor.
Desuden har der i en længere periode været rygter om, at PlayStation NEO ikke bliver meget dyrere end den almindelige PlayStation 4-konsol da den kom på markedet, og det tror vi er sandsynligt. Vi regner med en pris på omtrent $350-$450.

PlayStation 4 Slim
Sandsynlighed: 10/10
Ja, selvom konspirationsteorier foreslår, at den nyligt lækkede PlayStation 4-Slim konsol bare var et storslået marketingsstunt, så kan der vist ikke herske nogen tvivl om, at denne nye, tyndere udgave af PlayStation 4-konsollen er ganske ægte. Derudover fortæller det faktum at nogle har kunne købe maskinen os, at det her er et stykke hardware der er meget tæt på at blive solgt i butikkerne. Mon ikke at Sony derfor vil afsløre til PlayStation-mødet, at PS4 Slim vil være tilgængelig samme dag.
Derudover er det ganske sikkert at antage, at Slim vil koste en del mindre end NEO, simpelthen for at få hevet de sidste forbrugere ned i butikken, inden den ganske almindelige PS4 helt bliver udfaset af markedet. Der er tradition for at sænke prisen en smule når man udgiver Slim-udgaver af hardware, så mon ikke konsollen falder med yderligere $50? Måske mere?
Derudover lader det ikke til at konsollen indeholder HDR-funktionalitet, noget som Xbox One S indeholder, men som vi endnu ikke ved hvordan ser ud. Dog tilbyder den en kraftig støjreduktion sammenlignet med sin storebror, og tilbyder man den til en lavere pris, kan en standard PS4-model måske stadig lokke kunder til.

Ny håndholdt konsol
Sandsynlighed 2/10
Til trods for at Sony har set misundeligt til, alt imens Pokémon Go har lagt verden ned, tror vi at firmaet har i sinde at fortsætte med at begrave PlayStation Vita levende, og nærmest helt glemme maskinens eksistens. Efter PSP'ens store succes var PlayStation Vita et stort finansielt flop, selvom at det er en vidunderlig lille maskine, med masser af kvalitetstitler. Én ting er at det simpelthen ville være for risikabelt at forsøge sig med en håndholdt konsol én gang til, Sony har et generelt problem med at have for mange produkter på vej, og at krydse marketingskampagner kunne betyde at nogle af produkterne ville blive glemt.
Tænk over det, PlayStation NEO, PlayStation VR og PlayStation Slim, de skal alle markedsføres seperat, og er alle dyre forbrugerprodukter. At afsløre en ny håndholdt midt i dette kaos ville ikke gavne firmaet, og særligt ikke når håndholdte spillekonsoller kun lader til at gå én vej.
Desuden er Sonys studier, der alligevel står mange af de nævneværdige titler på PlayStation-platformene, ganske travle med både at producere store titler til PlayStation 4, lave bedre versioner af dem til PlayStation NEO, samt at lave solide, store titler der kan sælge PlayStation VR. At introducere endnu en platform ville spillet studierne ad.

Helt nye spilafsløringer
Sandsynlighed: 5/10
Sonys store, formelle afsløring af PlayStation 4-konsollen var et triumftog for firmaet, og det skyldes at showet indeholdte én sektion dedikeret til at introducere maskinen, og en anden sektion dedikeret til at vise den software der skulle få forbrugerne til at hoste op med de hårdt tjente gysser. Det er derfor ikke helt langt ude at antage, at det samme vil ske ved PlayStation-mødet i morgen, men der er et problem med den antagelse.
Vil Sony vise helt nye titler frem, såsom en efterfølger til Red Dead Redemption, eller vil de hellere fokusere på hvordan spil vi i forvejen enten nyder eller ser frem til ser ud på NEO. Det kunne meget vel tænkes, at i stedet for helt nye spilafsløringer, så ser vi Battlefield 1 køre på NEO, Call of Duty: Infinite Warfare på NEO og Watch Dogs 2 på NEO. Det er spil folk i forvejen er interesserede i, og når nu NEO og en almindelige PS4 vil dele det samme spilbibliotek, ville det være forvirrende for forbrugerne at vise helt nye titler frem på en NEO, og ikke vise hvordan samme spil ville køre på en almindelig PS4.
Dog kan det sagtens være Sony ikke har kunnet dy sig, og går ud på scenen i morgen med et hav af ny spilafsløringer, for at vise deres dedikation til denne nye, opgraderede platform.

Det var vores fire forventninger til PlayStation-mødet, og nu er det din tur til at fortælle os lidt om hvad du tror vi ske, og hvad du håber vil ske. Du kan i øvrigt se PlayStation-mødet her på Gamereactor fra kl. 20:30 i morgen, hvor Mike og Magnus byder indenfor til et lille pre-show inden festlighederne begynder.