Dansk
Gamereactor
artikler

Game of the Year 2016 - Bedste Lyd

Spil er en kumulativ kunstart, så derfor kigger vi naturligvis også på de lydsider der har imponeret os mest i 2016.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Så er Game of the Year i gang, og vi har en række spændende kategorier at få afgjort imellem nu og nytårsdag, og du vil hver dag kunne læse om en ny vinder, samt de tre opløbere der var lige ved at tage sejren. Er du i tvivl om hvordan vi har fundet frem til årets vindere, så kan du læse mere om proceduren samt filosofien bag afstemningen lige her.

Vinder: Battlefield 1
DICE har med deres Battlefield-serie leveret nogle pragtfulde lydpræstationer i løbet af de 14 år spilserien har eksisteret. Battlefield 1 føles dog som det absolut bedste lydbillede produceret til dato. Dubstep-inspirationen fra Battlefield 3 og 4 er væk og erstattet med et sublimt soundtrack, der skinner fra menuens-interface, mellemsekvenserne i kampagnen og i det mest intense øjeblikke af en multiplayer kamp. Seriens klassiske tema-melodi er vendt tilbage i sin flotteste form og tilføjer en ekstra dosis af "epicness" og det føles som et kærkomment træk, at netop single-player kampagnen har fået så meget kærlighed, hvis niveau kan måles med de bedste Hollywood-krigsfilm.

Men vigtigst af alt er den diegetiske lyd. Lydene fra eksplosionerne i det fjerne imens du bevæger dig igennem de italienske bjerge eller geværskudende hørt i de intense skyttegravskampe skaber en hjertebankende oplevelse af virkelig at være en soldat fanget i krig. Især i de franske baner fra Amiens og Argonnes imponerer den virkelig.

Battlefield 1 tager derfor den prestigefulde første plads, fordi det ikke kun formår at komponere en flot original score, men også samtidig kreerer en autentisk lydoplevelse af rædslerne fra 1. Verdenskrig.

Dette er en annonce:
Game of the Year 2016 - Bedste Lyd

Runner-up: The Witness
Jonathan Blows The Witness er et spil bygget omkring stemning. Rejsen rundt på den mystiske ø byder hverken på forskellige lyde fra andre levende væsener eller små forskellige baggrundsmelodier. I stedet præsenteres spilleren for stille stemningsfremkaldende små diegetiske detaljer. Den stille raslen i øens træer eller de små lyde fra vandfaldene udgør spillets kerne. Det lyder simpelt, men Blows hold formår at holde det interessant hele vejen igennem dine mange eventyr rundt på øen.

I ny og næ ved specifikke steder og begivenheder spilles også klassiske kompositioner fra blandt andet Edvard Grieg og Béla Bartók, hvilket passer perfekt ind i det ellers meget stille spil.

Runner-up: Final Fantasy XV
2016 blev året Final Fantasy-serien endelig vendte tilbage i rampelyset efter årevis af uheldige kapitler. Udover at vende serien 180-grader på hovedet med hensyn til gameplay var den ikoniske komponist Nobuo Ueumatsu, ikke nogen steder at finde. Yoko Shimomura, kvinden bag alt musikken i serien Kingdom Hearts, havde fået den svære opgave, og hold da op hvor hun leverede. Dialogen kan til tider være lidt middelmådig, men grandiøse melodier som Valse di Fantastica og titelmelodien Somnus er direkte fantastiske. Intet i spillet er dog så episk komponeret som første gang vi stifter bekendtskab med en af de mange summons og deres akkompagnerede melodi.

Dette er en annonce:

Shimomura hjælper for alvor med at cementere den 30-år gamle spilseries tilbagevenden til rampelyset.

Runner-up: Doom
Ligesom Final Fantasy var 2016 også året Doom kom tilbage og med imponerende flair! Komponisten Mick Gordon skabte et soundtrack med stærke metal "vibes" og en følelse af at være fanget i helvede. Gordons tunge melodier drev vores sult for groteske kamp scenarier hele vejen til rulleteksterne kom. Udover Gordans pragtfulde soundtrack var lydende fra de forskellige våben og effekterne udsøgte - omend det var lyden fra at massakrere sine modstandere med barbarisk adfærd eller monstrenes skrækindjagende skrig, var det fængende som bare pokker. Alle Dooms-elementer formår at skabe en flot symbiose af effekter og rungende aktion-lyde, hvilket vi er yderst taknemmelige for. Aldrig har Doom haft så flot et lydbillede!



Indlæser mere indhold