Game of the Year 2016 - Bedste nye IP

Så er Game of the Year i gang, og vi har en række spændende kategorier at få afgjort imellem nu og nytårsdag, og du vil hver dag kunne læse om en ny vinder, samt de tre opløbere der var lige ved at tage sejren. Er du i tvivl om hvordan vi har fundet frem til årets vindere, så kan du læse mere om proceduren samt filosofien bag afstemningen lige her.

Vinder: Overwatch
Da Blizzard annoncerede Overwatch vakte det et interessant spørgsmål: hvordan ville et Blizzard-FPS se ud? Den fantastisk flotte Pixar-esque trailer afslørede selvfølgelig stilen, men hvordan ville det føles? Da jeg selv fik chancen for at prøve spillet fik jeg et stort smil på læben, da det gik op for mig, at Blizzard havde leveret lige det, jeg ønskede: et hyperintenst, drønsjovt skydespil, hvor våbenfikseringen er skiftet ud med evner, og holdspil er vigtigere end kills. Af en eller anden grund kom det spil først i 2016, men hold da op, hvor blev Overwatch godt.

Der er naturligvis mange grunde til, at Overwatch ikke bare er min favorit, men er blevet en af online-gamings helt store giganter sammen med LoL, Hearthstone og DOTA 2. Helt centralt for spillets succes var, at det var så friskt et pust i en ellers noget gammeldags genre. Holdet bag Overwatch turde lave en shooter, som var nemt at gå til, sjovt og sprælsk, og i stedet for hyperrealisme og våbenfiksering fik vi et karikeret og farverigt karaktergalleri med et helt unikt kunstnerisk udtryk. Overwatch er på én gang overraskende simpelt at gå til og ganske komplekst at mestre, og det er en tilgang Blizzard gang på gang har succes med.

Oveni dette, så beviste Overwatch, at det er muligt at kombinere den moderne idé om "games-as-a-service" med at sælge spillet helt simpelt, som man gjorde i gamle dage. Nogle synes at Overwatch er dyrt, fordi der ikke er nogen story mode. Men hele konceptet er at gøre én ting knaldgodt i stedet for flere ting halvgodt, og med dette koncept har Blizzard redefineret online-shooteren. Man køber ikke bare et spil, som var djævelsk sjovt fra dag 1, man investerer i et koncept, som vokser og hele tiden får nyt indhold. Udviklerne er investerede i projektet og har sans for detaljer, og dette er grunden til, at Overwatch stadig er på toppen. "Commit to quality" står ridset ind i stenene udenfor Blizzards hovedkvarter, og Overwatch er frem for alt endnu et bevis på dette.

Runner-up: The Division
Spilgenrerne kombineres i dag på kryds og tværs, og The Division splejsede Ubisofts klassiske third person action med elementer fra online rollespil. For nogen var det et rent hit, og fik dem til at slå rødder i sofaen, og for andre var det en forfejlet grindfest i flot indpakning. Ikke desto mindre, så er udviklernes vision i dag blevet forbedret over flere omgange, og tilbage står en unik og betagende verden, hvor spillere igen kan have mange timers sjov.

Ligesom Destiny, så solgte det som varmt brød, fordi det er en smuk og velproduceret AAA-titel, som aldrig stopper, da det i virkeligheden er et loot-drevet RPG. Populariteten faldt dog hurtigt, fordi spillet ganske enkelt ikke havde meget indhold i det lange løb. Blandt andet var spillets loot kedeligt, og PvP i Dark Zone viste sig hurtigt at være et skuffende system.

Massives håndtering af spillets fejl og mangler er en lektion i, hvordan man redder en synkende skude ved at lytte til brugerne. I stedet for at beholde millionerne og give halvhjertet support valgte de at bygge på franchiset og give spillerne valuta for pengene. Dette kulminerede i efterårets patches, hvor spillet blev mere balanceret og garvede spillere kunne møde sværere fjender og sejere loot. Vi fik også fik den helt nye Survival Mode, hvor New York transformeres til en art Battle Royale. Takket være udviklerens engagement er The Division igen en spændende og frisk titel, som meget vel kan have en lysere fremtid end mange havde spået.

Runner-up: Inside
Playdead bedrev en moderne klassiker med Limbo, og i 2016 skulle det vise sig, at det danske studie havde meget mere at byde på. Inside bygger videre på Limbos mørke, minimalistiske stil, men bringer sin egen helt igennem rystende historie på banen. Det er en historie med mange lag, og Playdead fortæller den uden en eneste linjes dialog.

Inside er på alle leder og kanter et af de mest kunstneriske spil jeg nogensinde har spillet. Fra gameplay til det visuelle og lyden, så er det en utroligt enkel og smuk oplevelse. Spilmediet koges ned til dets mest enkle bestanddele og sættes sammen til en ekstremt inddragende oplevelse. Uden et forstyrrende HUD, og med kun evnen til at løbe, hoppe og gribe om ting er man ekstremt sårbar, og det skaber en helt særlig oplevelse. Ligesom i Limbo, så er man virkelig den lille dreng, og det gisper i én, når man bliver fanget, skudt eller på anden vis maltrakteret. Inside vækker en speciel frygt og spænding, som få spil kan mestre, og det er derfor en stor emotionel oplevelse.

Selvom Limbo er i Insides DNA, så føles det som intet andet. I stedet for Limbos skygger får vi en dyb og smuk verden, som beder om at blive fortolket på vidt forskellige måder. Ingen med kærlighed til spil bør snyde sig selv for denne oplevelse.

Runner-up: Quantum Break
Legenderne bag Max Payne sendte os ud på en halsbrækkende tur på tværs af tid, spil og TV i år, og det fortjener et par ekstra bemærkninger inden året slutter. Quantum Break eksperimenterede med spilmediets stræben efter filmisk fortælling på en måde, vi ikke havde set før: en lille TV-serie er flettet ind i spillet for at bære den vanvittigt spændende handling, og på Gamereactor synes vi det var en ret spændende tilgang.

Det var dog ikke kun disse live-action sekvenser, som gjorde Quantum Break til et af de friske nye tiltag i 2016. Det var også skønt at se Remedy videreudvikle deres specielle brand af historiedrevne actionspil, som vi har set dem arbejde på fra Max Payne 1 og 2 til Alan Wake og nu Quantum Break. Remedy har altid været gode til at smide interessante gimmicks ind i kampens hede, og i denne omgang har du specielle evner, som manipulerer tid. Når både spiller og fjender manipulerer tid på forskellige måder, så er det ellers velkendte 3rd person action udsat for en ekstra faktor, som er ganske underholdende.

Som Sebastian påpegede i sin anmeldelse, hvor han kvitterede med et flot 9-tal, så var det et spørgsmål om tid, før TV-serie og spil blev fusioneret helt direkte. Hvor spil også udgives episodisk i dag, så er brugen af live-action sekvenser her et nyt skridt, og et skridt spillet takket være solid motion capture bærer rigtig godt. Man kan dermed sige, at Quantum Break var en naturlig evolution for mediet, og Remedy viste, at de kunne håndtere det ambitiøse projekt.