Dansk
Gamereactor
artikler

Game of the Year 2016 - Bedste Online Multiplayer

Hvem tager kronen som årets bedste multiplayer-oplevelse? Find ud af det lige her!

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Så er Game of the Year i gang, og vi har en række spændende kategorier at få afgjort imellem nu og nytårsdag, og du vil hver dag kunne læse om en ny vinder, samt de tre opløbere der var lige ved at tage sejren. Er du i tvivl om hvordan vi har fundet frem til årets vindere, så kan du læse mere om proceduren samt filosofien bag afstemningen lige her.

Vinder: Titanfall 2:
Respawn Entertainment havde allerede perfektioneret online delen i det første Titanfall, men udvikleren formåede at gøre den perfekte formel endnu bedre med dette års efterfølger. Serien har taget et par enkelte skridt bagud, blandt andet ved bane designet, der ikke føles lige så skarpt når det kommer til wallrunning, men det er en bagatel i forhold til hvor mange forbedringer Titanfall 2 er kommet med.
Der er kommet et langt større våbenarsenal denne gang, og våbnene føles overraskende unikke, hvilket gør, at alle våbnene har en type spillestil som de hver især er gode til. Titanfall 2 kommer med 9 baner, hvilket er lidt ærgerligt i forhold til forgængeren, der kom med hele femten baner. Grunden kan formentligt findes ved at der er en kampagnedel denne gang, men det går en smule udover online delen, hvor udvikleren dog til gengæld har lovet gratis udvidelser.
Hvis Battlefield-serien føles for stor, og Call of Duty-serien føles for trængt, er Titanfall 2 bestemt en serie du burde prøve, da det er lige så hurtigt som Call of Duty-serien, og banerne er også en tand større.

Game of the Year 2016 - Bedste Online Multiplayer

Runner-up:Battlefield 1:
EA overraskede os alle, da de gik væk fra den moderne krigsførelse, for i stedet at fokusere på første verdenskrig. En stor del af den første store krig blev i virkeligheden kæmpet fra skyttegrave, men heldigvis har EA dækket en del mere end de kendte slag. Battlefield 1 bringer spillerne til blandt Argonne-skoven i Frankrig, samt Sinai-halvøen i Egypten, hvor mange soldater mistede livet.
Battlefield 1 føles som et typisk spil i dets serie, hvor moderne krigsførelse er udskiftet med datidens teknologi, men det gør det bestemt ikke til et kedeligt spil, tværtimod. Det er forfriskende at se andet end nymoderne teknologi i krigsscenariet, hvilket blandt andet er med til at gøre oplevelsen til et friskt pust, i en ellers tæt dækket genre. Enhver Battlefield-fan vil uden tvivl føle sig hjemme her.

Dette er en annonce:

Runner-up: Overwatch:
Blizzard har altid været associeret med rollespil samt strategispil, men i år prøvede udvikleren nye græsgange, med deres første skydespil Overwatch. Her er tale om skydespillet, der tilbyder en fantastisk hold oplevelse, hvor spillerne skal vælge hver deres unikke karakter, der har hver sine færdigheder. Hver karakter har sin egen unikke personlighed og charme, og de er balanceret overraskende godt, da de hver især er gode til bestemte situationer. Indtag en af rollerne som enten healer, damage dealer, eller tank, og før dit hold til sejr.
Overwatch kan ses som en fornyet udgave af det klassiske Team Fortress 2, der snart har ti år på bagen. Blizzard har desuden også lovet gratis indhold til spillet, og har også allerede udgivet en ny, gratis helt, og en ny bane er også på vej til spillet.

Runner-up: Watch Dogs 2:
Watch Dogs 2 er primært er offline spil, men her på redaktionen nyder vi at kunne gennemføre missionerne med hinanden. Selvom det er sideaktiviteter såsom at stjæle data, redde et gidsel, eller brænde informationer, og altså ikke en del af den primære kampagne, er det stadig en fornøjelse at hoppe ind i den åbne verden med sin bedste ven, og hacke sig igennem de forskellige missioner sammen.



Indlæser mere indhold