Game of the Year 2017 - Bedste Grafik

Så er Game of the Year i gang, og vi har en række spændende kategorier at få afgjort imellem nu og nytårsdag, og du vil hver dag kunne læse om en ny vinder, samt de tre opløbere der var lige ved at tage sejren. Er du i tvivl om hvordan vi har fundet frem til årets vindere, så kan du læse mere om proceduren samt filosofien bag afstemningen lige her

Vinder Horizon: Zero Dawn
Eksklusive spil kan bare noget specielt. Når udviklere er i stand til at fokusere udelukkende på én konsol, kan de ofte presse den til at gøre ting, som man ikke havde troet muligt. Forza-spillene bliver ved med at se bedre og bedre ud på Xbox, The Legend of Zelda: Breath of the Wild var så smukt, at man næppe kan kalde Switch for at svag konsol, og Horizon: Zero Dawn skubbede stolt til vores Playstation 4.

Der er meget at rose hos Zero Dawn; lige fra snelandskabet i norden til de grønne frodige omgivelser i den sydlige del af kortet, men jeg vil argumentere for, at Horizons største grafiske styrke er dens arbejde med skygger. Ligger solen lavt i horisonten, vil du både blive mødt med en smuk solnedgang, men formår du at vende kameraet bort og i stedet fokusere på træerne omkring dig, vil du se noget lige så smukt. Skyggerne er blevet lange, og det skaber en næsten magisk effekt, hvor skoven virker helt anderledes end da man så den ved højlys dag. Spil nu til dags arbejder ofte med deres dag/nat-cyklus; nogle fjender kommer kun frem om natten, nogle kun om dagen, men Horizon ændrer sig på et andet niveau. Verdenen er som transformeret, når mørket hænger tungt overalt omkring dig, og månens stråler kun akkurat når at trænge igennem træerne, hvilket nærmest får verden til at fremstå i sort/hvid. Var Aloy ikke så fremragende en jæger, ville man hurtigt føle sig sårbar, når solens stråler ikke var der til at beskytte en. Det er sjældent jeg bruger meget tid med photo-mode i spil, men I Horizon: Zero Dawn blev jeg nødt til at stoppe op, og dokumentere min rejse. igen og igen.

Runner up: Cuphead
Cuphead har altid haft en sikker plads på denne liste. Spørgsmålet var bare hvilket år, vi skulle skrive spillet på. Fra første gang det blev vist frem har det haft vores fulde opmærksomhed, og det skyldes ikke mindst dens grafiske design. Ja, man har også kunne skrive om en sværhedsgrad, der udfordrer selv den bedste iblandt os og et gameplay der er hurtigt og intenst, men det er den grafiske side, der altid har imponeret mest. Inspireret af de tidlige tegnefilm fra 1930'erne som Steamboat Willie (første gang vi stødte på en lille ikonisk mus) og Betty Boop, var der ikke noget spil der lignede Cuphead. Og den sætning er stadig sand i dag. Cuphead er udfordrende, Cuphead er veldesignede boss-kampe, men mest af alt er Cuphead smukt. Så smukt, at selv på forsøg 50 mod samme boss, beundrer man stadig designet.

Runner up: Assassin's Creed: Origins
Assassin's Creed-spil har altid været flotte, men Origins formår alligevel at hæve loftet gevaldigt. Første gang man ser pyramiderne tårne sig op i horisonten, er det svært ikke at lade sin nysgerrighed vinde, og styrte i retning mod dem. Og sådan er det konstant i Origins. Verdenen er stor, men vigtigst af alt er den varieret, og ved hjælp af grafikken der kan få selv de mest mudrende områder til at se indbydende ud, er det svært ikke at løbe fra område til område og sætte pris på detaljerne. Ubisoft har altid været gode til at genskabe, og med Egypten har de overgået sig selv.

Runner up: Persona 5
Når vi skriver om Bedste Grafik, handler det ikke kun om, hvem der kan ligne virkeligheden mest muligt. Det handler i højere grad om at have et overordnet grafisk design. Og ingen har haft så gennemgående stilistisk - ja, direkte cool - design som Persona 5. Det er et spil, der både udkom til Playstation 3 og 4, og var derfor begrænset til hvad der er muligt på den tidligere konsolgeneration. Det er samtidig begrænsninger, som spillet har vendt til sin fordel; i stedet for at blæse os bagover med en version af Tokyo der ligner virkeligheden både i størrelse og omfang, hvor hvert et menneske du ser på gaden, har sin egen daglige rute, er spillet mere interesseret i at genskabe meget små sektioner utrolig detaljeret. Og menneskene du ser, glider forbi dig uden at fange ens opmærksomhed nærmest som når man selv løber gennem myldretrafikken.

Hver gang man vinder en kamp, går en karakter fra The Phamtom Theives selvsikkert rundt mens pengene bliver talt sammen, og det er en selvsikkerhed, der strækker sig til hele spillet. Pauseskærmen, hovedmenuen, ja selv ens mobil har et cool design. Persona 5 er beviset på hvor langt man kan komme med en klar vision fra begyndelsen.