Game of the Year 2017 - Bedste Lyd

Så er Game of the Year i gang, og vi har en række spændende kategorier at få afgjort imellem nu og nytårsdag, og du vil hver dag kunne læse om en ny vinder, samt de tre opløbere der var lige ved at tage sejren. Er du i tvivl om hvordan vi har fundet frem til årets vindere, så kan du læse mere om proceduren samt filosofien bag afstemningen lige her.

Vinder: Star Wars Battlefront II
Star Wars Battlefront II er totalt omtåget af kontroverser, og det med rette. EA's aggressive implementering af forbrugerfjendtlige mikrotransaktioner er blevet straffet af spilentusiaster verden over, og det har også resulteret i mindre end ideelle salgstal. Netop derfor ser du heller ikke spillet vinde priser der afhænger af spillets balance online. Men det er dog muligt at sætte pris på Star Wars Battlefront II, hvis man vælger at se lidt bort fra den mekaniske balance, for DICE kan stadig levere på en række altafgørende områder: ligegyldig hvor meget grådige EA-chefer trækker i trådene, så kan udvikleren stadig lave den bedste lyd i branchen. Netop fordi Star Wars Battlefront II benytter alle tre æraer, altså den originale trilogi, den nye trilogi og den igangværende i form af The Force Awakens (og snart The Last Jedi), så kan de trække på alle de storslåede musikalske mesterværker som John Williams har komponeret igennem årene. Har man derfor hang til at stoppe op midt i kampens hede og faktisk lytte efter, så bliver man hurtigt vidne til et konstant skiftende soundtrack af episke proportioner, der akkompagnerer dig på slagmarken. Det er den ene genkendelige melodi efter den anden, og de accentuerer perfekt så det passer til kampens gang. Denne fantastiske musikalske suite er dog ikke det hele, for det at tilpasse og afspille allerede eksisterende musik er naturligvis ikke det rigtige mesterstykke. Ligesom Battlefield-serien har Battlefront II fuldstændig styr på reallyd, og leverer en intens oplevelse som bare ikke kan findes andre steder. Eksplosioner runger stort, og ryster for alvor spilleren. Ikoniske lyde fra de mange lasergeværer danser på tværs af øregangene, og er både nostalgiske og realistiske på én og samme tid. Lyden gør desuden, at man føler sig meget "placeret" og grundet i spillets verden. I rebellernes base på Hoth kan skrig og råb høres som ekkoer igennem de isdækkede korridorer, og eksplosioner runger dybt i Theed-paladsets tronrum.

Star Wars Battlefront II er, hvis man udelukkende vælger at lytte til det, et mesterværk, og det er værd at fejre, om ikke andet for at hædre de designere der har lagt så meget hårdt arbejde i at genskabe det univers vi alle kender og elsker. Det er derfor kun ekstra ærgerligt at lydsiden så havde hjemme i et spil der er... ja, hvad det er.

Runner: Nier: Automata
Keiichi Okabe har indtil 2017 været en af de mere ukendte kunstnere i spilbranchens virvar af dygtige komponister, hvilket er trods fabelagtigt arbejde med både Drakengard 3 og Tekken 6. Men i 2017 leverede Okabe en af årets mest solide og kreative lydsider med Platinum's underdog, NieR: Automata.

Ligesom resten af det eksperimentielle multi-genre spil, leger Okabe med udtryksformer og genrer. Det ene øjeblik bliver spilleren fodret med stærke og episke elektroniske kompositioner og det næste en stille melankolsk robotstemme akkompagneret af folk-inspirerede melodier. Der hersker ingen tvivl om, at NieR: Automata ikke ville være det samme uden Okabes smukke lydunivers. Specielt mindes vi her på redaktionen en scene omkring halvvejs gennem flugten ud af en forladt fabrik, hvor robotter i kor synger "become as gods". Men det er kun et af mange øjeblikke og NieR overrumpler gang på gang spilleren med sit store spektrum af melodier.

Runner: Wolfenstein II: The New Colossus
Præcis ligesom Doom forrige år, så er Wolfenstein II: The New Colossus et direkte angreb på spillerens sanser fra start til slut. Godt nok er der habilt stemmeskuespil fra det talentfulde cast, og en række mere tænksomme sektioner hvor B.J. Blazkowicz tager os med ind i hans pessimistiske, overbærende tankestrøm, men størstedelen af tiden er det som at bevæge sig igennem helvedet som Doomguy - en intens, kaotisk og hektisk omgang splatter-action, akkompagneret af en larmende kombination af et heavy metal-rabalder og dunkende elektronisk musik. Men præcis ligesom med id Softwares spil, så gør det kaotiske lydbillede ikke oplevelsen uoverskuelig. Tværtimod. Spilleren rettes faktisk af musikken, og vender sin opmærksomhed imod de mange fjender der skal pløjes ned med bly, kasteøkser, håndgranater og laserstråler. Det voldsorgie der er Wolfenstein II: The New Colossus er faktisk afhængig af det følelsesmæssige boost som musikken leverer, og det gør den til nær perfektion. Kun endnu bedre er det at det førnævnte stemmeskuespil så giver spilleren de små, sjældne subtile øjeblikke, hvor man har muligheden for at lytte til den skrøbelig ene tone fra en violin, inden skudene igen flyver om ørene på Blazkowicz.

Runner: Assassin's Creed Origins
Assassin's Creed-filmen var ikke nogen stor succes, og til trods for de mange talentfulde mennesker både foran og bag kameraet kunne filmen ikke rokke ved det faktum, at filmatiseringer af spil bare ikke kan fungere. Men der var ét aspekt af filmen, der er værd at udforske igen, og det er Jed Kurzels fantastiske soundtrack, der formåede at forstærke filmens få, men imponerende action-sekvenser, og forstod seriens generelt mystiske og spændende udgangspunkt. Disse temaer har Ubisoft heldigvis trukket med over i Assassin's Creed Origins, og selvom tonerne og lydlandskaberne er blevet redesignet en smule så de passer mere ind i den ægyptiske tradition, så kan man genkende tonerne med det samme, og det er ærlig talt en fryd. Ikke bare det, men både stemmeskuespil og reallyd bibeholdte samme kvalitetsniveau, og kvaliteten af spillets samlede lydbillede er bare én af grundene til, at vi gav Assassin's Creed Origins et 9-tal, og at vi nu mener at seriens potentiale endelig er blevet realiseret.