Game of the Year 2017 - Bedste Udvikler

Så er Game of the Year i gang, og vi har en række spændende kategorier at få afgjort imellem nu og nytårsdag, og du vil hver dag kunne læse om en ny vinder, samt de tre opløbere der var lige ved at tage sejren. Er du i tvivl om hvordan vi har fundet frem til årets vindere, så kan du læse mere om proceduren samt filosofien bag afstemningen lige her

Vinder: Nintendo
2017 har været et progressivt år. Kvinder har indtaget hovedrollen i flere af årets største titler, open world-genren er blevet skubbet til som aldrig før, og et lille indie-studie har lavet et spil, man ikke havde troet muligt fra et mandskab på den størrelse. Med så meget fremgang, er det ikke nogen bagatel at tage prisen som årets udvikler.

Og hvem fortjener prisen mere end Nintendo? De har udgivet en konsol, der formåede at overgå alle forventninger, et nyt Zelda-spil der formåede at overgå alle forventninger og et Super Mario-spil der formåede at leve op til alle forventninger. Switch lancerede med en lille håndfuld titler - af hovedsagelig utrolig høj kvalitet - og i månederne efter var Nintendo fornuftige nok til at holde dampen oppe, ved at lancere den ene spændende titel efter den anden. Lad det være en lektie til fremtidige konsollanceringer: i stedet for at udgive så meget som muligt fra starten af, gælder det om at tænke langsigtet, og sprede titlerne ud. Jeg sætter i hvert fald pris på de 200+ timer jeg havde i selskab med Link, og da jeg endelig følte, jeg havde set alt hvad spillet havde at byde på, var den næste store udgivelse kommet ud.

Derudover har Nintendo været effektive til at opfange nogle interessante indie-spil til deres nye konsol. Jeg behøver kun at nævne mindeværdige oplevelser som Golf Story og Steamworld Dig 2 for at bevise den pointe. Playstation Vita beviste det tidligere, men Nintendo Switch slår det fast: at kunne tage indie-spil med på farten er bare den bedste måde at opleve dem på.

Det virker umiddelbart som en umulig opgave for Nintendo, at skulle holde samme niveau i 2018. Men det er ikke hvad denne tekst skal handle om. Dette er en fejring af en af de bedste udviklere i industrien, der har haft et af deres bedste år nogensinde. En udvikler, der gennem tiden gentagne gange har hævet niveauet. En udvikler, der i 2017 gjorde det igen. En udvikler, der velfortjent kan tage imod Gamereactors titel som Årets Udvikler. Godt arbejde, Nintendo.

Runner up: Platinum
Årets Udvikler-debatten handler ikke kun om, hvilke udviklere der har lavet de(t) bedste spil. Det handler om, hvem der har haft kreativiteten eller modet til at skubbe til rammerne. Og modet, det må man sige vores tre Runner ups har haft. At give et stort budget og så meget kreativ frihed til et maskeret geni som Yoko Taro, fortæller sin egen historie om Platinum Games (og Square Enix). Første gang man "gennemfører" Nier: Automata, tænker man måske: "godt spil, ville ønske det var lidt længere", lige indtil beskeden om, at man nok bør starte igen kommer frem på skærmen. Hvor Gamereactors Game of the Year 2016; Uncharted: A Thief's End fortæller en filmisk historie, så fortæller Nier: Automata en historie, man ikke kan overføre til det store lærred. Og det er så forfriskende, når mediet bliver brugt på den måde. Så tak til Platinum Games for at have modet til at sætte Yoko Taro i spidsen. Og tak til Yoko Taro for at bruge den position til at skabe noget helt specielt.

Runner up: Guerrilla Games
Shuhei Yoshida har tidligere været ude og indrømme, at de var ret usikre på en kvindelig hovedrolle i Horizon: Zero Dawn. Det er en kedelig kendsgerning, at industrien stadig er reduceret til de diskussioner i den kreative proces, men en kendsgerning vi er nødt til at se i øjnene. Et spil på Horizons størrelse koster mange millioner, og åbenbart er der bare et stort antal spillere, der har det bedst med at spille som en hvid mand. Her på Gamereactor, er vi glade for at Guerrilla Games hårdnakket holdte fast i Aloy. Kvinder har været hovedpersonen i AAA-spil tidligere, men ofte må hun dele rampelyset med en mand, hvor spilleren må tage valget mellem de to. Så godt gået, Guerrilla, at I valgte at fortælle Aloys historie. Godt gået, at I ikke bukkede under for presset, og gav muligheden mellem Aloy og Alan.

Og godt gået I valgte at give hende noget ordenligt varmt tøj på.

Runner up: Ninja Theory
Ninja Theory havde noget at bevise. Da THQ i sin tid ikke kunne få det til at løbe rundt, var eksperterne hurtige med en dom: der var ikke længere plads til de mellemstore spil. Du ved, spillene mellem indie og AAA. Og det har været sandt i et stykke tid. For at overleve i denne industri skulle man enten lave et indie-spil med en lille håndfuld mennesker, eller et kæmpe spil med et stort mandskab. Markedet for spil der ikke var indie, og heller ikke var et 50 timers open world-eventyr blev mindre og mindre. Løsning: et lille studie investerer sine egne penge i et større projekt. Og det er hvad Ninja Theory valgte at gøre. Det tog dem lang tid at udvikle, men tilbage står vi med Hellblade: Senua's Sacrifice. Et spil med langt højere produktionsværdier end dit normale indie-spil, men samtidig med temaer som man aldrig havde forestillet sig i et stort AAA-spil. Og det er netop hvad de mellemstore spil kan (og ofte er nødt til at gøre). De kan ikke bare være en mindre udgave af Assassin's Creed. De er nødt til at skille sig ud, hvorfor Hellblade takler psykiske lidelser som det aldrig er oplevet før. Det kræver mod, og det kræver kreativitet. To kvaliteter, der gør Ninja Theory mere end egnede til at være med i samtalen om Årets Udvikler.