Skip to main content
Gamereactor Artikler
Artikler

GameCube - når Nintendo gør forskellen

GameReactor fortæller historien om Nintendo's vej til konsol markedet, og kigger på konsollen.
Thomas Tanggaard 3 maj 2002

Nintendo er indbegrebet af den japanske underholdnings kultur. Millioner af japanske fans har spillet og elsket Mario, Zelda og Kirby serierne og købt sig platfodet i det merchandise der lå i slipstrømmen på spillene. Den japanske kyoto gigant har siden 1959 produceret og udgivet spil, og med dygtige folk som Shigeru Miyamoto og Gumpei Yokoi bag roret, har firmaet produceret alt fra Nintendo Entertainment System til Gameboy Color og senest den fantastiske, men meget misforståede Nintendo 64.

Det lå i kortene

Men Nintendo har ikke altid produceret konsolmaskiner og spil. Faktisk så havde firmaet før sit skift i 1959, udelukkende tjent sine penge på, at producere spillekort (i Japan kaldet Hanafuda) til spillebuler og hoteller. Det var først da direktøren Hiroshi Yamauchi i 1959 ansatte Gumpei Yokoi, der producerede Ultra Hand og solgte den i over en million eksemplarer, at Nintendo for alvor skiftede kurs. Historien derefter kender de fleste. Fra succesen med Game and Watch til Super Nintendoen og ikke mindst Gameboy Color høstede firmaet den ene succes efter den anden. Men så gik det grueligt galt.

I juni 1996 blev Nintendo 64 lanceret på det japanske marked og skønt den umiddelbart var PlayStation overlegen med sin 64 bit struktur, solgte den kun hæderligt det første stykke tid, så faldt interessen langsomt for maskinen og det lave antal spil som blev produceret.

Firmaet kunne snart vinke farvel til sine loyale kunder, der i stedet tog en PlayStation under armen og et enormt 32-bit katalog af klassikere som Final Fantasy 7, Dragon Quest og Metal Gear Solid. Nintendo som havde bygget deres forretning op på få, men meget veludførte spilserier, måtte erkende, at ganske få andre udviklere kunne presse maskinen og de mangelfulde cartridges, så meget som Nintendo og deres samarbejdspartner Rare gjorde det. Resultatet blev en enorm mangel på gode spil og det varede da heller ikke længe, før de fleste store udviklere droppede maskinen til fordel for den verdensomspændende PlayStation bølge.

I en helt ny retning

Men firmaet har siden lært af sine fejl. Væk er de restriktive begrænsninger i cartridge form, og Nintendo deler nu med glæde ud af sine erfaringer med deres seneste maskine GameCuben og de rutiner som firmaet bruger til at producere sine mange perler med. Det har betydet et rekord højt antal udviklere, som allerede producerer eller påtænker, at producere spil til GameCuben indenfor de næste års tid. Faktisk så har den amerikanske afdeling af Nintendo lovet, at der inden udgangen af år 2002 vil findes intet mindre end 70 nye spil på markedet. Deriblandt det nye Zelda og Mario Sunshine.

GameReactor har modtaget GameCuben og en del af de spil, som allerede er tilgængelige i Amerika, og vi kan berolige fans med at magien stadig er der. Nintendo’s maskine er på alle måder et vidunderligt stykke legetøj og hvis de første spil er standarden for fremtidige oplevelser, så er der absolut noget at hente. Selvom vi tidligere har set maskinen og afprøvet nogle af spillene på messer og pressebesøg, så er det alligevel noget andet at sidde med den i hånden. Designet er nærmest barnligt, holdt i pang farver der tiltaler selv den mest kritiske japanske dreng eller pige og det er ikke svært, at se hvorfor den af nogle kaldes madkassen. Den er ikke smuk, men ekstremt nuttet og uendelig praktisk. Og så indeholder den uanede kræfter. Interfacet på maskinen er som vi kender det fra så mange andre konsoller. Du kan tjekke dit memory card, indstille tiden osv. Det hele holdes på en kube, der blot roteres, alt efter hvilken menu man måtte ønske sig. Det virker utrolig let og meget gennemtænkt. Det samme gælder joypad’et. Bygget på grundideen fra N64, er det let at gå til og kun Z knappen virker malplaceret og lidt forkert, men der går ikke længe før selv dette problem træder i baggrunden. Miyamoto-san har lavet endnu en perle - det er der ingen tvivl om.

Fuld profil 3.010 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.