Det er nok de færreste der har kunne undgå at bemærke AMD's frembrusende adfærd, når det kommer til CPU- og GPU-markedet til stationære. Men med hurtige opfølgere, og en evne til at tilpasse sig, så har AMD langsomt men sikkert sneget sig i baghold. Det er måske lidt søgt, men faktum er at man i forhold til 3000-serien nu har AMD CPU'er i over dobbelt så mange modeller af bærbare computere.
Vi har kun lejlighedsvis set enheder med AMD Ryzen 3- og 4000-serie CPU'er de sidste par år, men med 5000-serien begynder det at lugte af at man vil den totale krig med Zen 3-arkitekturen.
Hvis vi starter med det rent lavpraktiske, så går AMD lidt i krig med både sig selv og Intels 11th gen til bærbare. Her taler vi både mere batterilevetid på normale og ultramobile U-processorer, mere performance når det måles direkte med modstanderen, såvel som en klar forbedring, påstået 23%, over tidligere generation. Det er stadig 7nm det er baseret på, men dog væsentligt forbedret.
Zen 3-arkitekturen har som sin desktop-fætter flere instruktioner per cyklus, men mere vigtigt, så er otte kerner nu standard. Der er en samlet 16MB L3 cache at bruge af i stedet for 2x4MB, og ikke mindst bedre samarbejde med RAM. I stedet for at have flere enheder, så er det nu en samlet chip, men stadig med dens pin-konfiguration identisk med 4000-serien. Det betyder på godt dansk at man kan bruge sit gamle bundkort, næsten som man kender det fra desktop, bare med lidt mindre forvirring.
Som noget nyt, så understøttes som standard både LPDDR4X, og almindelig DDR4, således at der er mulighed for at presse strømbesparelsen til det mest ekstreme, og så har man samtidig 33% mere båndbredde at lege med, i hvert fald i teorien.
Men strøm og ydelsesoptimeringen er gået et skridt videre, for reguleringen af kernerne foregår nu på individuel basis. Herudover er det små ting man har forbedret, men med en god samlet effekt. Det er "dumme" ting som at slå audiodelen fra og bedre strømkonvertering internt, bedre styring af strømmen til controller-chipsne.
Alt i alt er resultaterne til at mærke. Den reelle batterilevetid for vores testcomputer med Ryzen 7 5980HS er syv timers videoafspilning, syv timer der vel og mærke ikke bare er standby, men er reel brug. Normalt når vi tester, så er vi glade hvis vi bare får to timers reel batterilevetid ud af maskinerne. Der findes endda en endnu kraftigere chip, 5980HX, til dem der mener at der skal endnu mere performance i maskinen.
Det skal dog nævnes at AMD meget bevidst har optimeret HX og HS Ryzen 9 chips til bærbar gaming. Og så er TDP'en, der selv i HX er på 45 watt, så lav, at der reelt er plads til lidt overclocking. AMD påstår dog med at med eksempelvis 5900HZ får du 14% bedre performance end tilsvarende Intel CPU i single-core CineBech, 37% bedre Passmark CPU-score og 21% bedre Physics score i FireStrike i 3DMark.
Men holder det i virkeligheden? Det korte svar er overraskende nok, ja. Hvor AMD påstår en CineBench R20 score på 4349, der fik vi den helt op på 4888, i øvrigt ret godt gået når man tænker på at det er en CPU med en 35 watt TDP. I Geekbench 5 ser vi fra AMD en score på 1563 single-core / 8646 i multi-core, hvor den hos Intels i7-10875H ligger på 1206/7019. I 3D Benchmark kommer Intel dog minimalt ud på toppen, nok primært grundet højere frekvens.
Kigger man derimod på PCMark10, HandBrake og CineBench R15 er AMD dog klart vinderen igen. Da der findes meget få maskiner med den nye 5000-serie, så går der nok noget tid før end at vi har mulighed for at teste hvad den reelle forskel er, og hvad det betyder i forhold til målebare fps-forbedringer i vores spil, men vi må forvente at væsentligt flere maskiner får store AMD CPU'er med mange kerner, og stadig lang batterilevetid. Det er tydeligt for mig, at AMD har endnu en gang sat gang i en krig, der kun kan blive til fordel for os forbrugere, og når de - forhåbentligt - i løbet af året lancerer deres udgave af Nvidias DLSS, så vil der om ikke på papiret være gratis ydelsesforbedringer at hente for alle der har AMD baserede systemer, også konsolspillerne.
Det med konsollerne skriver vi faktisk en hel separat artikel om inden længe.