Gamereactor debatterer: Hvilken ny serie er generationens stærkeste?

Nye spilserier er industriens livsblod. Sådan lød det i hvert fald under årets E3-messe. Alligevel kan det være svært at gennemskue rigtigheden af den ellers så ædle tanke, når man kigger på den linde strøm af genudgivelser, opdateringer og renoveringer som spilfolket kontinuerligt udsættes for. Det er måske stilnet lidt af efterhånden, men der bliver jo heller ikke ved med at være spil at tage af. Eller hvad? Her vil vi dog ikke beskæftige os med al den gamle vin på nye sække. I stedet er det tid til at lægge hjernerne i blød og spørge os selv: hvilken ny serie er generationens stærkeste?

Jeg er spændt på at høre, hvad I tænker. Jeg fremfører selv et par bud, men først et par spilleregler, høh. Generationsbegrebet er efterhånden begyndt at miste sin betydning, når nu konsolproducenterne spytter hele og halve opgraderinger ud i en lind strøm. Derfor sætter vi begrænsningen ved lanceringen af Nintendos Wii U i efteråret 2012. Alle spilserier som er blevet søsat siden da, hvad end de udkom til gamle konsoller eller ej, er tilladt. Jeg må også hellere tilføje, at jeg med 'serie' også tillader mig at tale om enkeltstående udgivelser. Arbitrært ordkløveri? Måske, men vi skal jo starte et sted. Oprindeligt havde jeg tænkt mig at ekskludere Xbox 360 og PlayStation 3 helt, men med den begrænsning var antallet af nye serier jeg selv kunne komme i tanker om skamfuldt lille.

Min drilske hjerne blev ved med ironisk at anbefale Knack eller Zombi U, så det går simpelthen ikke.

Med andre ord, så må serien altså ikke have haft tidligere udgivelser, forud for lanceringen af Wii U. Arkham-serien duer ikke, da det første kom i 2009, mens Shadow of More Mordor er tilladt - selvom det første også kom til de gamle maskiner. Det betyder også at Nintendo får to kandidater at spille (høh, igen) på: Wii U og Switch. Det behøver dog ikke være nogen konkurrence mellem producenterne. Det er lige meget om serien er eksklusivt eller multiplatform. I forhold til PC? Æh, jeg kan ikke lige overskue det, men kom bare med buddene. Jeg ville selv være interesseret i at høre, hvilke nye, stærke titler som PC'en har modtaget og som er gået konsolfolkets næse forbi.

Destiny
Her er det første jeg tænker på, når nogen nævner Destiny: "That wizard came from the moon!" Her er det næste: potentiale. Stort, sveddryppende, delvist uforløst potentiale. Det første spil var måske mere en afsked med den gamle generation, end en velkomst til den nye. Og efter to udgivelser kan man nok overveje om ikke brikkerne efterhånden ligger hvor de skal... ifølge Bungie. Det virker som et af de der enormt lovende koncepter, som bliver konstant saboteret af udgivelsespolitik, nederen designtrends og griske jakkesæt. Alligevel har jeg håb. Destiny er ikke bare velsmurt knaldebang, nej, det er undertiden mere endnu. I spillets raids oplever jeg et fokus, en tålmodighed og et sammenhold som jeg kun sjældent har oplevet i andre spil. Og jeg håber på meget mere af den slags, ude i fremtiden.

Bloodborne
Okay, så måske er From Softwares afstikker ikke på vej til at blive nogen 'serie', men jeg forbigår nødigt chancen for at ævle om et af mine yndlingsspil. Der var rygter om en 2'er ved årets E3 og man har vel lov at drømme? Samtidig er jeg ambivalent ved tanken om en efterfølger, hvis resultatet bliver mere i stil med Dark Souls 2. Uanset hvordan tingene udspiller sig, så var Bloodborne den første spiloplevelse på min PlayStation 4 som til fulde retfærdiggjorde købet af maskinen. Der havde været pæne tech-demoer og lunkne efterfølgere inden da, men det var først ved udgivelsen i '15 at tingene begyndte at give mening. Miyazakis bizarre vinkling af det gotisk-kosmiske gys er ganske enkelt enestående og jeg håber inderligt på flere sammensmeltninger mellem Souls-skaberens forvredne fantasi og klassiske litterære strømninger.

Splatoon
Mere knaldebang. Eller splattelat, måske. Jeg har ikke brugt tilnærmelsesvist nok tid med Nintendos alternative skydespil, men jeg er stadig smask forelsket. Innovation behøver ikke være bevægelsesfølsomme fjernbetjeninger eller TV-monterede overvågningskameraer: det kan være noget så "simpelt" som at omdefinere det klassiske skydespils arena, formål og visuelle udtryk. Hvorfor blod og vold, når blæk og konfetti fungerer lige så godt? Og så er spruttemotivet ikke bare for sjov. Det handler jo vitterligt om at splatte verden til, godt og grundigt. Det er sjovt, det er intuitivt og det resonerer med både børn og voksne. Derfor var det også en skam at se det første spil blive tilbageholdt af en upopulær platform. Switch varsler bedre tider og jeg håber på meget mere splat i fremtiden.

Det var tre bud på de bedste serier i nyere tid. Hvad tænker du?