Så blev det også jul i år! Eller noget tæt nok på at ligne. Sneen falder... enkelte steder i landet. Og julefreden har sænket sig. Eller hvad? Bølgerne kan ofte gå højt på denne tid af året. Også herinde, på redaktionen, i kommentarfelterne eller i forumtrådene. Kontroversielle spilnyheder eller redaktionens kåringer af årets spil, om ikke andet, er i hvert fald noget som kan sætte sindene i kog.
Men julen handler jo ikke om at skændes over sådanne ting. Den handler om at give, har jeg hørt. I grunden bliver julen brugt til at retfærdiggøre både det og det andet. Og nu siger jeg altså, at den handler om at give. Så her er min gave til jer: et fint indpakket spørgsmål. Fred i verden lader ikke til at være inden for rækkevidde, men vi kan starte med os selv, her på siden. Så jeg spørger: hvis du kunne give et spil til os andre - læsere, skribenter og spamkontoer - hvad ville det så være for et spil?
En af årets stortitler, måske? God of War, Read Dead Redemption 2 eller noget i den dur? Eller måske en hadegave af en slags? Et spil du ikke selv kan udstå synet af og hvis pinefulde beskaffenhed du ville finde skadefro nydelse ved at pådutte andre? Big Rigs, for eksempel. Eller Metal Gear Survive. Måske noget helt tredje? Et spil med en helt særlig plads i dit hjerte. Et spil som, hvis dog bare alle andre ville spille og elske det som du gør, så kunne de endelig forstå tingene ordentligt. Forstå dig!
Der findes forfærdeligt mange spil i denne verden. De største, mest kendte og - vil nogen sige - bedste, har mange af os nok spillet. Hørt om Half-Life 2? Super Mario 64? Doom? Tænkte det nok. Men det er lige meget nu. Nu, lige nu, er det tid til at give. Hvis ikke i handling, så i ord. Så find den imaginære pengepung frem og fortæl mig, fortæl os, hvilket spil du ville give os andre i julegave - hvis det nu endelig skulle være. Jeg har da også et par spil jeg gerne ville overdrage jer, hvis chancen bød sig. Her er hvilke og ikke mindst, hvorfor:
For det første ville jeg give jer alle det nye Super Smash Bros. Ultimate. Jeg har faktisk ikke fået spillet så det meget endnu, men det er så her at I skulle komme ind i billedet. Flere modstandere! Med Smash Bros. har jeg ofte overvurderet korttidsinteressen - det er i grunden ikke sjovere som så, at spille mod computerstyrede fjender, eller ansigtsløse modstandere på tværs af en ustabil netkode. Men på længere sigt er spillet altid et hit. Der er så mange gode anledninger til at banke folk i Nintendos farverige kampspil: familiejul, klassefest, venskabsbesøg. Nå ja, og så er det vel en oplagt mulighed for at tæske de mange elskværdige lømler som frekventerer Gamereactor!
Et andet spil som jeg ville lægge under jeres respektive juletræer, er Pokémon Gold. Det fik jeg nemlig selv i julegave da jeg var, hvad, seks, syv år gammel? Jeg tror ikke jeg har modtaget et spil som har givet mig større glæde end den jeg oplevede, da jeg rev gavepapiret itu og fandt boksen med digitale fabeldyr under. Omvendt har jeg nok heller ikke oplevet uanmeldt rædsel i samme størrelsesforhold, som da det gik op for mig, at jeg ingen Game Boy havde. Det var der heldigvis råd for - sådan en lå der også under træet. Men jeg har nok aldrig rigtig tilgivet mine forældre, at de lod mig pakke spillet ud, før maskinen. Men alligevel. Hvor ville det være fantastisk hvis jeg kunne dele den glæde med jer - eller opleve den igen, for første gang.
Et tredje spil? Måske det bizzare og stærkt upassende computerspil Rats! fra 1996. Det var installeret på computerne i min SFO og det var sandsynligvis her at jeg modtog min første udlægning af det der med bierne og blomsterne. Rotterne i Rats! render rundt i labyrintagtige gange og de, øh, avler som var der ingen i morgen. Men spillet handler også netop om at bombe, forgifte og tvangssterilisere rotterne, så de har heller ikke grund til at holde igen. Det er et meget, meget mærkeligt spil. Jeg ved ikke hvordan det havnede på SFO'ens computer (hvor pædagogerne ellers ikke tillod voldelige spil). Jeg ved heller ikke hvorfor jeg er kommet i tanke om det igen, eller hvorfor jeg har lyst til at dele det med jer. Måske fordi det har sat dybe spor (læs: ar) i min sjæl og jeg så gerne at I modtog samme omgang. Måske har jeg bare rotter på loftet?
Spøg til side, har jeg lyst til at sige. Men det er jo spøg alt sammen. Hele teksten her er nok en anelse fjollet, men måske har I lyst til at lege med. Så jeg spørger igen: hvilket spil ville du give os andre? Og hvorfor? Om ikke andet ønsker jeg jer alle en glædelig jul - hvor end I befinder jer i verden, hvad end I har lagt under træer (pakker, rottefælder, lort). Glædelig jul!