Problematikken om grænsende til overnationalistiske budskaber er ikke ny indenfor underholdningsbranchen. Omend det er amerikansk country-musikkens hyldest af Donald Trump eller klassiske Hayao Miyazakis shintoisme-promoverende tegnefilm, har nationalisme og endda propaganda som agenda haft en konstant tilstedeværelse på forskellige medieplatforme igennem historien. Spilbranchen er ingen undtagelse.
Vi tænker måske ikke altid over det, men nogle af de største spilserier som Call of Duty, Final Fantasy og Battlefield er store tilhængere af netop dette fænomen. Spil som Modern Warfare-serien og Battlefield 3 og 4 skaber et us vs. them-verdensbillede af vesten (specifikt i høj grad søskendeduoen, U.S.A og Storbritanien) overfor enten de onde og manipulerende russere eller snedige kinesere, et syn som efterhånden ikke er langt fra virkelighedens mediebillede.
En sådan ensidighed i spilbranchen kan have store konsekvenser for den internationale forståelse blandt segmenter, som ikke holder sig opdaterede på alsidigheden og den mere indviklede sandhed af den egentlige verdenssituation. Mindre observante mennesker og specielt unge kan få et kritisk skurkelignende billede af lande der ikke er tilknyttede til det vidunderlige vestlige samfund og spillenes stærkehelte. Det amerikansk udviklede Americas Army blev ydermere i en kort periode sågar brugt som rekrutteringsmiddel til militæret.
Som tidligere nævnt er det dog ikke kun store vestlige serier som Battlefield eller Call of Duty, der er tilhængere af denne trend og den japanske spilserie Final Fantasy bruger effektivt lignende virkemidler i en stor del af kapitlerne. Især Final Fantasy VII, Final Fantasy: Tactics og Final Fantasy X taler for værdierne fra statsreligionen shintoisme i forhold til organiseret religiøs praksis i vestlige samfund.
Dette skal dog ikke være en kritisk synsvinkel af national stolthed eller reklame for udviklerens baggrund, men derimod en opfordring til at stille sig kritisk til det verdensbillede vi bliver præsenteret for i spilbranchen omend det er den magiske verden Ivalice eller bud på en fiktiv tredje verdenskrig.
De næste tre eksempler inkluderes derfor med intentionen om at diskutere, hvornår spil muligvis bryder den råfine grænse.
Battlefield 1 (2016)
Det seneste udspil i den svenske mastodont Battlefield er ved første øjekast et spil, der ikke hører hjemme i debatter som denne, men tværtimod er Battlefield 1 et eksempel på spildt potentiale i netop denne kategori.
Som titlen antyder foregår spillet under første verdenskrig eller The Great War i Amerikansk diskurs. Netop denne krig blev kendetegnet ved at være en grå zone i forhold til det sort/hvide forhold fra anden verdenskrig. Fra den indledende kampagne bliver tonen sat forbavsende flot og spillet ligger op til et spil, hvor vi endelig får begge vinkler fra den store konflikt.
Længe skal vi dog ikke vente før vi opdager, at alle fem kampagner kun centrerer sig om de allierede magter (U.S.A. Italien etc.) og udelader historie kapitler med indsigt i den tyske samt Østrig-Ungarske baggrund og motiv. Det virker som en spildt dannelses mulighed, at vi atter en gang skal følge en konflikt fra Amerikanske og Engelske heltes synspunkt.
Endvidere bærer den nye tilføjelse Operations, også en anelse præg af tysk og østrig-ungarsk skurkeficering, da den indledende dialog fra soldaterne (specielt den nye "They shall not pass") er mere hensynsløs og ondsindet. Det virker synd, at et spil som netop markedsfører sig under et banner med diversitet ikke formår at vise begge sider af konflikten.
<newpage>
Final Fantasy X (2001)
I den anden grøft finder vi spil som Final Fantasy X, et spil som muligvis ikke vil optræde som det første tankestref i forbindelse med fænomener som diversitet og nationalisme. Final Fantasy X er på papiret et spil om pigen Yuna's rejse sammen med sine medsammensvorne for at bekæmpe et monster, der plager verdenen Spira. Du skal dog ikke grave længe for at opnå en større symbolsk betydning.
Udover rejsen finder vi nemlig kirken Yevon, en organisation løst inspireret af den katolske kirke, under ledelse af en pave-lignende figur, der prædiker for ekstremisme og selvafstraffelse som den ultimative måde at blive fri for monstret Sin eller synd på godt dansk. I den sidste tredjedel af spillet opdager spilleren sågar, at kirken er korrupt og går imod sine egne budskaber.
De nationalistisk inspirerede tendenser dukker særligt op når vi vender tilbage til Yuna. Yuna er iklædt klassisk Japansk tøj fra den vestlig fjendtlige Edo-periode og repræsentant for den Japanske religion Shinto, der taler for gensidig respekt og alsidighed i samfundet en direkte modstander til Yevon's strenge budskab. Til sidst opdager Yuna, at måden at bekæmpe Sin ikke er selvafstraffelse, men derimod en tro på mennesket og jordlig spiritualitet.
Final Fantasy X er et subtilt udtryk for kritik af vestlig organiseret religion og en fortaler for Shinto idealer som den mere optimale religiøse løsning.
Special Force 2: Tale of the Truthful Pledge (2006)
Det uden tvivl mest ukendte spil af de tre, er dette libanesiske krigsspil. Produceret af millitia gruppen Hezbollah og markedsført som den sande version af rigtige begivenheder, der fandt sted under Libanon krigen (også kendt under den anden libanesiske krig eller Hezbollah-Israel konflikten) imellem Israel og Libanon i 2006.
Du spiller som en libanesisk soldat i centrum af konflikten og må nådesløst slå Isrealere ihjel. Det eneste mål er at vise Israel som den store sorteper i den brutale konflikt. Spillet er selvfølgelig niche og udviklet som propaganda, men er stadig værd at nævne da det formåede at nå et relativt stort publikum I Asien.
Special Force 2 formåede derigennem at sprede et indsnævret budskab om konfliktens rædsler til et større publikum og havde indflydelse på, hvordan ikke indviede endte med at forstå konfliktens facetter. Spillet repræsenterer på samme tid det kontroversielle og unikke ved spilbranchen. Det skaber muligheden for at indleve sig i en konflikt på en mere invovlverende måde end noget andet medie, men den interaktice natur kan dog have en større indflydelse på hvordan vi former vores holdninger, da vi selv bliver en del af universet.