ASSASSIN'S CREED SHADOWS
Det første spil jeg vil nævne, er også det første spil i 2025, som for alvor fik fat i mig, da det landede i midten af marts måned - og det er Assassin's Creed Shadows. Det skal til en start siges, at jeg er stor fan af serien og har spillet alle spillene (dog ikke gennemført dem alle), så derfor var det dejligt, at få et nyt spil ind af døren.
Assassin's Creed Shadows er det mest historie-drevne spil i serien og det klæder det faktisk. Det er svært præcist at sætte en finger på, hvad der gør Assassin's Creed Shadows til noget specielt for mig - jeg tror ganske enkelt det er helheden og at spillet bare fungerer. Derudover er det virkelig smukt og det byder på en af de bedst designede åbne verdener, jeg har set meget længe. Hver afkrog tigger om at blive udforsket og landskabet er varieret med store åbne vidder med rismarker, smukke træbroer over rislende vandløb, kæmpe lyserøde kirsebærtræer, tætte bambusskove og de altid imponerende Torii-porte dukker op overalt. Dertil kommer de smukke landsbyer, hvor morgensolens stråler bryder gennem morgendisen i en stille morgen i bunden af en dal - det er bare gudesmukt.
Så derfor er Assassin's Creed Shadows en af mine fem bedste spiloplevelser i 2025 - det gav mig præcis hvad jeg ønskede mig af et nyt Assassin's Creed spil - og selvom det måske ikke brillerer på ét eller to specifikke punkter, så var det en virkelig helstøbt og dejlig oplevelse for mig.

CRONOS: THE NEW DAWN
Det næste spil, som er Cronos: The New Dawn, fik jeg anbefalet af min chefredaktør Magnus. Jeg har altid været glad for de spil, som polske Bloober Team spytter ud, lige fra Layers of Fear til Silent Hill 2, så det var jo oplagt at give Cronos: The New Dawn et spin.
Det her spil, er dog meget anderledes, end hvad Bloober Team normalt ellers går rundt og laver - men det er mindst lige så godt. Det er et tungt, meget tungt, futuristisk og brutalt survival horrorspil, som er balanceret så perfekt, at man hele tiden er presset. Jeg oplevelse ofte, at gå rundt i mørke, kolde korridorer omgivet af skrig og brøl fra monstre med to skud tilbage i mit våben - og alligevel kom jeg ud på den anden side - på en eller anden måde. Man balancerer fra start til slut på afgrundens rand og det fungerer bare virkelig, virkelig godt.
Kampene er tunge og brutale, der er smukke "drømme-sekvenser" og det er faktisk også ret skræmmende til tider. Så Cronos er et af de spil, som jeg ikke har skulle anmelde, som jeg har brugt mest tid med i år - det er virkelig et glimrende spil, som jeg håber Bloober Team måske vil arbejde videre med engang i fremtiden.

DISPATCH
Dispatch er mit næste spil. Det er noget helt andet end de to første på listen, men det måske det eneste spil i 2025, som jeg havde lyst til at starte forfra på, det samme øjeblik som jeg gennemførte det. Det lyder helt naturstridigt, at en episode-inddelt interaktiv fortælling med lange sekvenser hvor man ikke foretager sig noget og som kun indeholder et simpelt strategispil, nogle få quick time events og et simpelt puzzle-minispil, kan være så fremragende som Dispatch er.
Det er en fremragende fortælling og det hele bæres frem af en smuk visuel side, en særdeles velskrevet dialog og en række vanvittigt dygtige stemmeskuespillere med Aaron Paul i spidsen. Hvis man har lyst til at læne sig lidt tilbage, og få fortalt en glimrende fortælling om nogle utilpassede superhelte, så skal man bare se efter Dispatch, der leveres i otte afsnit af cirka 45-60 minutters varighed hver, så det kan tages i små bidder, hvis man ikke lige har 3 timers sammenhængende spilletid om dagen. Dispatch er et af årets største positive overraskelser for mig.

LUMINES ARISE
Det fjerde spil på listen er Lumines Arise fra japanske Enhance. Det var nok det spil i 2025, som har givet mig det mest solide drag over nakken - på den positive måde. Det her "Tetris på syre" puzzlespil krydrer dybt puzzle-gameplay med lækker elektronisk musik, en vanvittig visuel side og konstante bevægelser og det hele resulterer i noget man ikke ser ret tit og det er en helt speciel oplevelse.
Jeg har altid været fan af Tetsuya Mizuguchis spil, uanset om det har været det originale Lumines på Sony PSP, Space Channel 5 på Dreamcast, Tetris Effect: Connected eller hans absolutte mesterværk Rez. Derfor var det en stor oplevelse for mig at få hans nye spil mellem hænderne, og det skuffede på ingen måde.
Lumines Arise gør tingene anderledes end andre puzzlespil. På en eller anden måde lykkedes det for Mizuguchi og hans team hos Enhance, at få kombineret et dybt puzzlespil med en audiovisuel oplevelse ud over det sædvanlige og Lumines Arise er et af de spil, som gør at man stadig har lyst til at spille, fordi det overrasker og gør noget som faktisk ingen andre har gjort.

SENUA'S SAGA: HELLBLADE II ENHANCED EDITION
Nu tænker du måske: "Er Senua's Saga: Hellblade II ikke fra 2024?" Jo, det er det, men denne opdateret Enhanced Edition udkom i midten af august i år - og så måtte jeg naturligvis have en tur mere gennem et af mine absolut favoritspil fra sidste år, denne gang på PlayStation 5 Pro.
I nutidens spil-landskab, hvor spil typisk er skåret over den samme skabelon, virker det som om, at der ikke længere er plads til snævre, fokuserede og rendyrkede spil. Det viser både Dispatch og netop Senua's Saga: Hellblade II, at der faktisk er. Spillet her er fuldstændigt lineært og et spil, hvor der ikke bliver skelet til trends i spilindustrien. Alt mekanisk fedt er kompromisløst skåret fra til fordel for en filmisk oplevelse og en klar kreativ vision. Her er der konstant fokus på den kreative idé og ikke på spilmekanikker, der er designet af psykologer og adfærdseksperter, som kunstigt forlænger et spils levetid.
Senua's Saga: Hellblade II: Enhanced Edition er brutalt, vanvittigt smukt, fuldstændig overrumplende og ulækkert omklamrende på én og samme tid. Jeg nød min anden gennemspilning mindst lige så meget som første gang på Xbox Series X og selv efter anden gang, var det et spil, som blev siddende i kroppen et stykke tid efter det blev gennemført - og det er der ikke mange spil der er i stand til.
------
Dette var mine fem bedste spiloplevelser i 2025 - jeg faldt ikke på samme måde som mange af mine kolleger på Gamereactor redaktionen for Clair Obscur: Expedition 33, Hollow Knight: Silksong og Death Stranding 2: On the Beach (selv om Kojimas spil var meget tæt på at lande på den her liste) og derfor er det jo dejligt, at vi har de her artikler for at vise, at selv om vi alle er sammen på Gamereactor, så kan vi have forskellig spilsmag og vi har alle haft hver vores unikke spiloplevelser i 2025.
Hvad er dine fem bedste spiloplevelser i året der gik?