Gamereactors Game of the Year 2017

"Så er Game of the Year i gang, og vi har en række spændende kategorier at få afgjort imellem nu og nytårsdag, og du vil hver dag kunne læse om en ny vinder, samt de tre opløbere der var lige ved at tage sejren. Er du i tvivl om hvordan vi har fundet frem til årets vindere, så kan du læse mere om proceduren samt filosofien bag afstemningen lige her."

Vinder: NieR: Automata
The Legend of Zelda: Breath of the Wild har haft travlt med at vinde næsten hver eneste pris på markedet, Super Mario Odyssey har atter en gang demonstreret Marios surverænitet, Persona 5 var et stilitisk svendestykke og Wolfenstein II: The New Colossus leverede en Nazi-destruerende overdådig oplevelse. Disse fantastiske titler skabte en hårdere konkurrence end nogensinde før, men det var i sidste ende - efter stærk debat og et tæt resultat - Yoko Taro og Platinum Games' femte kapitel i den ellers middelmådige Drakengard-serie, som tog den endelige pris.

Der hvor de andre titler brillierede i deres respektive genrer, gik Nier: Automata det ekstra skridt, og udfordrede konventionerne for spildesign. På papiret lyder Nier: Automata som en umulig opgave, hvilket kun gør Platinum Games' magnum opus til en mere imponerende bedrift. En blendet smoothie af spil som Geometry Wars, Space Invaders, Dead Nation, Devil May Cry, Final Fantasy og Contra ville få selv den mest ambitiøse producer til at ryste på hovedet. Trods dette vanvittige miskmask af genrer, leverede Nier: Automata på sit løfte med en stil og et produkt som kun få udviklere kan klare.

Men Nier: Automata er mere end et spil. Det vender reglerne for genrer og gameplay-konstruktioner på hovedet, da Yoko Taro samtidig formår at fortælle årets bedste historie - hvilket vi også belønnede spillet for for få dage siden. Historien om 2B, 9S og A2 bød på tårer, frustration, forbavselse, vanvittig action og eksistentielle spørgsmål om menneskelige relationer og kærlighed. Forholdet mellem 9S og 2B havde hjerteskærende øjeblikke og mystikken omkring A2's personlighed holdte nysgerrigheden i gang helt indtil spillets endelige momenter.

Og ligesom med sit gameplay, vil Yoko Taro med Nier: Automata ikke fortælle en klassisk historie fra A-Z, og benytter sig af samme teknik som anvendt i de tidligere Drakengard-kapitler. Hver eneste gang vi tror spillet har nået sin slutning, overrumpler det spilleren gang på gang, og tager dig i nye uforudsigelige retninger, og introducerer sideløbende et nyt spin på den samme formular. Ydermere har Nier: Automata et vidunderligt æstetisk udseende, som spænder fra gotisk inspirerede science fiction-rumskibe til forladte boligkomplekser og gamle slotte.

Det er ikke nogen hemmelighed, at kampen imellem The Legend of Zelda: Breath of the Wild og Nier: Automata var tæt, men Yoko Taro og holdet hos Platinum Games løb med sejren lige ved målstregen.

Runner-up: The Legend of Zelda: Breath of the Wild
Intet demonstrerer Nintendos Seal of Quality-stempel på forsiden af deres produkter som The Legend of Zelda. Med 31 år på bagen har serien været en af de lysende stjerner for konstant kvalitet, og det nyeste kapitel er ingen undtagelse. Med en skare af ros som det bedste spil i serien, og en milepæl for narrative regler og åbent design, har The Legend of Zelda: Breath of the Wild taget verden med storm. Fra spillets første øjeblikke har du total frihed. Hvor end du vil hen og hvad end du vil foretage dig bestemmes af spilleren. Skal skurken Ganon have et forsøg, eller virker den mystiske bygning i det fjerne som et interessant mål?

I stil med The Witcher 3: Wild Hunt og The Elder Scrolls V: Skyrim introducerer Breath of the Wild dig altid for uventede små detaljer, som giver verdenen sit eget liv. Flere gange har vi rejst i Hyrule og været forbløffede over Nintendos sans for at balancere det minimalistiske med det bombastiske. Og fik vi nævnt klatremekanikken? Uden tydelige, nærmest oplagte henvisninger som i de ellers fremragende Assassin's Creed- og Uncharted-spil, skaber Breath of the Wild med sin klatremekanik en finesse og frihed som alle andre burde tage ved lære af.

Trods kritik af våbensystemet, og en til tider haltende billedehastighed, er Breath of the Wild en unik, gennemgående sjov og nærmest transcenderende kunsternisk oplevelse.

Runner-up: Persona 5
Med flotte anmeldelser, og rollen som en nyskabende innovativ JRPG-serie på bagen, kan det virke besynderligt, at Shin Megami Tensei og datterserien Persona i lang tid har været relativ niche sammenlignet med andre store spillere i genren.

Indtil Persona 5.

Persona 5 tog allerede i 2016 det japanske marked med storm, og i 2017 var det endelig blevet vestens tur til at udforske Shinjuku og den fantastiske verden, som Persona Team og Atlus havde skabt. I centrum af universet havde vi de unikke karakterer, hvis individuelle interaktioner har en menneskelighed og dybde, som sjældent finder sin vej ind i spil. Men selvom Persona 5 byder på intuitivt turbaseret JRPG gameplay, og en interessant historie, er det den visuelle og lydmæssige side, som tager kagen. Sjældent har vi på redaktionen spillet et spil med så meget sans for stil og æstetisk udførelse. Hvert eneste element fra at handle i butikker til en dialog med vennerne føles gennemført og veltænkt på et nærmest uhørt højt niveau.

Dette bliver understøttet af den velkomponerede og velimplementerede lydside, der aldrig formår at blive trættende, stadig 100 timer inde i spillet. Persona 5 formår sågar at benytte sig af sang i sine jazzede kampmelodier, hvilket - ligesom resten af spillet - fungerer på et stilistisk niveau som få spil kan komme på siden af. Der hersker ingen tvivl om, at 2017 vil blive husket som en japansk renæssance i spilbranchen, og Persona 5 er et storslået eksempel på dette.

Runner-up: Wolfenstein II: The New Colossus
Wolfenstein er en legendarisk spilserie, men for nylig er den for alvor blevet revitaliseret, og nu står vi med Wolfenstein II: The New Colossus. Selvom Bethesda leverede en af E3 2017's bedste trailere (hele 8 minutter med intens action mixet med en stor bunke historie), havde mange spillere dog ikke set det andet kapitel i den succesfulde reboot duo Wolfenstein: The New Order og Wolfenstein: The Old Blood lande i konkurrencen om Game of the Year 2017. Men nu står vi her, og Wolfenstein II: The New Colossus er en tour-de-force af fantastisk historiefortælling og blodig action af den fineste kaliber.

Forgængerne The New Order og The Old Blood omskrev den klassiske historie om Castle Wolfenstein, og introducerede os i stedet for en alternativ virkelig, hvor nazisterne vandt Anden Verdenskrig. Machine Games har med kapitel nummer 2 fortsat det alternative univers, og kreeret den perfekte fortsættelse med en fortælling, som tog William "B.J." Blazkowicz fra et 5 måneders koma til ruinerne af New York og konflikter i Texas. The New Colossus er en af de titler, som tager hvert eneste gameplay- og fortællermæssigt element fra det første udspil til nye højder. Trods et år domineret af storslåede og innovative japanske titler, formår The New Colossus alligevel at give dem stor konkurrence.