Som adskillige komponister på tværs af årtier har stipuleret, så gør en komponist, en lyddesigner, sit job til UG, hvis man som spiller ikke direkte lægger mærke til at den er der. Det er naturligvis en sandhed med modifikationer, men ideen er sådan set bare at effektivt lyddesign, og korrekt accentuerende musik, underbygger det hjernen allerede oplever. Det er en smagsforstærker, så at sige.
Alligevel vil de fleste nok kunne nikke genkendende til centrale melodier fra Stardew Valley, gengive det dybe kor fra God of War, eller gengive en af Pokémon-melodierne, fordi den slags bliver hos os, men det der med at kåre den "bedste lyd" er en ret kompleks størrelse, eftersom man pludselig skal tænke på oplevelsen på en anden måde.
Der har været store oplevelser på lydsiden igennem hele 2022, hvor særligt Sony har leveret. Det gør de i øvrigt altid, og kombinerer stærkt stemmeskuepil med mindeværdig musik og naturligvis bundsolid reallyd. Der findes dog også andre, der har imponeret her, og det er dem vi fejrer nu.
Vinder: God of War: Ragnarök
En af de bedste ting ved videospil er de mange elementer, der kan hæve en oplevelse fra god til en sand klassiker. Selvom det måske ikke altid er det første som vi tænker på, er musikken essential for vores indlevelse i en titel. Fra et fængende leitmotif til desperate skrig fra ens fjender. God of War: Ragnarök demonstrerer vigtigheden af det fængende lydbillede til nær-perfektion. Fra start til slut kæder komponisten Bear McReary nordiske kor sammen med de brutale handlinger Kratos udsætter sine legioner af fjender for. Lyden af Leviathan øksen der kløver ind i modstanderens flæsk og bliver kaldt tilbage til Kratos hånd, er uhyre tilfredsstillende.
God of War: Ragnarök yder også årets stærkeste performance når det kommer til stemmeskuespillet - hvilket Christopher Judge også blev hyldet for tidligere på måneden. Men det er ikke bare Kratos, også Thor og Odin bliver bragt fænomenalt til live. For os på redaktionen er det dog, hverken den solide levering af replikker eller diegetiske lyde fra spillerens interagering med omverdenen. Det er musikken som gang på gang brillerer imens Kratos udforsker den Nordiske mytologi. Specielt det stille klaver og dystre violin i midten spillet, da Kratos leder efter Nornerne er topklasse. Af alle disse grunde anser vi det afsluttende kapitel i den nordiske duologi som årets bedste præstation.
Runner-up: Horizon Forbidden West
Den anden Sony-titel vi finder på listen er Horizon: Forbidden West. Selvom både Horizon og God for War er store blockbuster-titler fra den samme udgiver, er lydsiden en helt anden. Hvor Bear McReary er mere Hans Zimmer og John Williams-inspireret, er trioen bestående af Joris de Man, Niels van der Leest og Oleksa Losowchuk mere i samme boldgade som Jesper Kyd og hans input fra Assassin's Creeds tidligere dage. Her er masser af variation at finde, hvilket også passer til de mange områder Aloy besøger på tværs af sine mange rejser i den post-post apokalyptiske verden. Flere af melodierne ledsages også af Julie Elven og Melissa Kaplan, som yder stemningsfyldt sirene musik til de mange melodier. Vi kan heller ikke snakke om Horizon uden at nævne Ashly Burg, der atter engang bringer Aloy til live med en solid performance - trods de lidt for mange interne monologer en gang imellem.
Runner-up: Elden Ring
Når spil historien bliver skrevet om 2022 vil alt pege tilbage på kampen mellem to giganter. Kategoriens allerede nævnte nummer 1 og FromSoftware's mastodont, Elden Ring. På mange måder er spillet præcis det vi forventer af studiets Soulsborne-titler (måske lige med undtagelse fra Sekiro). Musikken er tung, melankolsk og ofte bombastisk. FromSoftware har mestret kunsten i at gøre spilleren ekstra bange når de tårnhøje, frygtindgydende bosser indtager skærmen. I modsætning til Demon's Soul's, Bloodbornge og Dark Soul's benytter Elden Ring sig også af mere stemningsopbyggende kompositioner, der ledsager spilleren på rejserne i The Lands Between, og ikke kun imod de majestætiske bosser. Med Elden Ring genopfinder FromSoftware ikke den dybe tallerken, hvorfor de i stedet raffinerer en allerede solid formula.
A Plague Tale: Requiem
En af årets store overraskelser var det andet kapitel I A Plague Tale-serien. Også her imponerede spillets lydbillede redaktionen. Passende til titlen Requiem - oversat fra latin til dødsmesse - er musikken mørk, rigtig mørk. Olivier Deriviere har allerede titler som Alone in the Dark, Vampire the Masquerade og ikke mindste A Plague Tale: Innocence på CV'et, hvilket kan føles når Amica og Hugo rejser til de diverse middelalder-områder i Frankrig. Specielt melodierne No Turning Back og Reunion rammer stærkt samt står fint alene - selv udenfor spillets kontekst. Ethvert andet år kunne A Plague Tale: Requiem sagten have endt højere på listen, og er spændte på hvad Asobo Studio hiver ud af ærmet næste gang.