Dansk
Gamereactor
artikler

Gamereactors Game of the Year 2023: Bedste Spil

Det forgangne år har budt på masser af store spil, og derfor vil vores Game of the Year muligvis også overraske dig.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Endnu et år er ved at være omme, og det er tid til at se tilbage på de spil, der gjorde det største indtryk på os. Og hvilket år det har været! Siden lanceringen af Xbox Series X og PS5 i slutningen af 2020 er flere store spil igen og igen blevet udsat, mens de spil, der rent faktisk udkom, blev holdt en smule tilbage af enten ældre hardware eller vanskelige udviklingsvilkår under Covid-19-pandemien. Nu virker det dog endelig til, at vi får lov til at opleve den fremtid, vi i sin tid blev lovet.

2023 blev endelig året, hvor vi tyndede ud i helvedes rækker i Diablo IV, svingende os fra skyskraberne i Spider-Man 2 og udforskede universets fjerneste kroge i Starfield. Vi fik herlige gensyn med Night City i Cyberpunk 2077: Phantom Liberty, et alternativt Sovjetunionen i Atomic Heart og - ikke mindst - barndommens rene spilglæde i det fremragende Super Mario Bros. Wonder. Og så nød vi at fiske gyselige bæster op fra dybet i Dredge og at besejre fjender i takt til musikken i Hi-Fi Rush.

Man behøver bare at se på ovenstående spil, der ikke er fundet værdige til at være på denne liste, for at forstå, hvor stort et år vi har haft. Konkurrencen har været utroligt hård, og det siger derfor meget om de følgende tre spil, at de har formået at skille sig ud i så stærkt et felt. Vi krydser fingre for, at næste år leverer lige så store oplevelser.

Gamereactors Game of the Year 2023: Bedste Spil
Dette er en annonce:

Vinder: Alan Wake 2

Alan Wake 2 er en utrolig sjælden kombination af ukurante dele, hvor hver af disse er relativt sjældne på egen hånd, men nærmest umulige at finde i én og samme oplevelse. Finske Remedy har formået at skabe et af de sjældne øjeblikke, hvor et gigantisk AAA-spil er en vaskeægte auteur-kreation, uløseligt forbundet til dets skabere i en slags gordisk knude.

Alan Wake 2 er antitesen til al moderne AAA-kritik, hvor fans peger på sikre, iterative efterfølgere pumpet til bristepunktet med forsøg på at bibeholde vedvarende engagement og omsætning uden nogensinde at satse, at udtrykke sig, at sige noget originalt. Det er en fortælling om det at fortælle en fortælling, og hvordan sindet digter og skaber struktur, mens der samtidig, et eller andet sted i den her indforståede meta-suppe, spirer en historie båret af troværdige, facetterede karakterer, der bærer hele oplevelsen.

Det er store ord, og man ville måske på lettere kritisk vis mistænke os for at rose spillets position på markedet, snarere end spillet selv. Men det er netop, hvad der er så smukt ved Alan Wake 2, for ikke bare cementerer det Remedys ry for at lave originale, spændende, kunstnerisk og risikable spil; de laver dem samtidig på en sådan måde at netop narrativ og mekanisk struktur sidder i skabet fra start af.

Jo, det er simpel survival horror det her, men spillet var fri for de værste tekniske knaster på alle platforme, blev solgt til en pris, der er under de fleste tilsvarende AAA-spil uden et ligegyldigt Season Pass eller misvisende markedsføring, og så er det bare så fandens fantastisk hele vejen igennem.

Dette er en annonce:

Alan Wake 2 er et mesterværk på alle tænkelige måder, og belyser en gylden vej frem for Remedy som et af branchens bedste studier, som vi alle gør klogt i at passe på. Der er ikke mange af dem tilbage.

Runner-up: The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom

I løbet af det seneste årti er flere og flere spil gået open-world-vejen. Resultatet har ofte været fortyndede, ufokuserede oplevelser, men det var bestemt ikke tilfældet med The Legend of Zelda: Breath of the Wild fra 2017. Ikke nok med at open world-elementerne pustede liv i Zelda-formularen; spillet løftede endda også selve genren til nye højder med sin perfekte blanding af begrænsninger (stamina, våbenforfald) og næsten uanede muligheder for udforskning og opdagelse.

At The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom - trods en metascore på 96 og lovprisninger af en art, som normalt reserveres til kultledere og popstjerner - må tage til takke med en sekundær placering på denne liste, skyldes netop kvaliteten af forgængeren. Links færd gennem et billedskønt Hyrule fyldt med udfordrende fjender og kreative gåder er af den højest mulige kvalitet, men der mangler lige det snert af friskhed, der gjorde Breath of the Wild til en så uforglemmelig oplevelse. Det er til gengæld også, det eneste der mangler.

På mange måder minder Tears of the Kingdom om God of War: Ragnarök - et spil, der iterativt forbedrer på originalen uden at ændre på fundamentet. Hyrule er nu endnu mere spændende at udforske med dybere underjordiske huler og niveauer i skyerne, indlæsningstiderne er forbedrede, og her er masser af små quality-of-life-forbedringer, når det kommer til aspekter som klatring og madlavning.

Her ville de fleste udviklere nok have stoppet, tilfredse med at have finpudset en af spilverdens absolutte juveler til yderligere perfektion. Men Nintendo går skridtet videre og lader os kombinere alle mulige og umulige objekter med de nye evner Ultrahand og Fuse. Det tilfører spillet en legesyg kreativitet og ændrer fundamentalt, hvordan du interagerer med den åbne verden, både når det kommer til kamp, gåder og ikke mindst ren, frydefuld leg. Mulighederne er stort set uendelige.

Vores eneste kritik er - som det ofte er tilfældet med nyere Switch-spil - af rent teknisk art. Tears of the Kingdom får det yderste ud af den aldrende konsol, og Hyrule leverer stadig utroligt smukke syn. Men fundamentet er stadig et WiiU-spil, og vi kan kun drømme om, hvad Nintendo kan præstere, når de forhåbentlig inden længe udgiver en efterfølger til Nintendo Switch, og der ikke længere er noget, som holder deres visioner tilbage.

Runner-up: Baldur's Gate III

At nytænkning ikke er nødvendigt for at lave fremragende spil, illustrerer Baldur's Gate III til fulde. Rollespillet er i sit design og gameplay lige så traditionelt, som dets Forgotten Realms-univers, men dette gør intet, ja, faktisk er spillets konservatisme på mange måder dets største styrke. Her serveres vi et bundsolidt singleplayer (eller co-op) rollespil med indhold nok til langt mere end 100 timers eventyr, og en så stor grad af valgfrihed, at vi selv efter den længste marathon-session længes efter at starte spillet op igen.

Det vil tage alt for lang tid at liste alle spillets kvaliteter her, så lad os blot opsummere, at Baldur's Gate 3 formår at løfte rollespilsgenren til et helt nyt niveau. På et solidt fundament af sjov kamp, tilfredsstillende udforskning og stærk world building er det lykkes udviklerne fra Larian Studios at konstruere en række gennemførte og sammenhængende mekanikker, der rækker langt, langt ud over, hvad konkurrerende spil kan tilbyde.

Fik du i kampens hede dræbt en vigtig NPC? Løsningen kan være at bruge forbandelsen Speak with the Dead, der lader dig udspørge afdøde sjæl. Desværre er det sandsynligvis ikke kun sjælen, men også problemet, der genopstår, for den afdøde husker den økse, du plantede i deres hjerneskal, og er en smule negativt stemt. I så fald kan du bruge en Disguise Self-evne, der lader dig gå undercover som en anden race eller karakter. Alt er tænkt til ende, hvilket forvandler Baldur's Gate 3 til den digitale ækvivalens af en veludført D&D-session - som kan nydes solo eller sammen med op til tre andre spillere.

Samtidig ved Larian Studios tydeligvis, hvad fansene vil have. Både fordi de har årtiers erfaring med genren, men også fordi, at de er villige til at lytte og kommunikere. Gennem hele Early Access-perioden, der begyndte i 2020, har udvikleren været meget åbne om deres designvalg, og hver tilføjelse og justering er blevet nøje forklaret. Og da spillet endelig landede i sin fulde lancering denne sommer, var det med alt indhold serveret på et gigantisk sølvfad, uden krav om konstant internetforbindelse, opfordringer til mikrotransaktioner eller andre moderne vederstyggeligheder. Selv den kommende fysiske udgivelse sparer ikke på noget, og giver os spillet på flere Blu-Rays samt et sandt overflødighedshorn af ekstramateriale til en mere end en rimelig pris.

Måske vores respekt for udvikleren, og det faktum, at Baldur's Gate 3 hensætter os til en anden tid, før live-service-elementer og konstant monetarisering, har forblændet os og andre spilmedier en smule, for spillet har sine mangler. Et lidt tungt interface, et loot-system, der mere minder om affaldssortering, og visse ujævnheder, når det kommer til karakterer og historie, fører til, at Baldur's Gate 3 ikke skraber stemmer sammen nok til at blive vores GOTY. I betragtning af spillets voldsomme ambitioner og utrolige dybde er dette dog trods alt mindre skønhedsfejl, og hvis du er villig til at investere tiden, går du et skelsættende eventyr i møde.



Indlæser mere indhold