Gamereactors Game of the Year 2024: Bedste Lyd

Selvom der sikkert er nogle entusiaster der er uenige, så føles et givent spils lyddimension som noget der let kan overses. Det skyldes først og fremmest, hvis man spørger komponister og lyddesignere, så er lyd designet til at forstærke det du i forvejen oplever - altså, hvis musik og lyd gør sit job ordentligt, så er det ikke meningen at du skal bide mærke i den.

Heldigvis er der for vane blandt netop entusiaster at diskutere og debatere spillyd, og i særdeleshed musik. Vi blander os når Mick Gordon snakker Doom-musik, vi kritiserer hvis den ringen fra et geværskud ikke er lige tilfredsstillende som ønsket - der bliver generelt snakket lyd ret ofte, om ikke andet i vores lille sfære.

Derfor føles det kun naturligt netop at hylde lyden i dag, musikken, de individuelle lyde. Lad os så komme igang.

Vinder: Metaphor: ReFantazio

Med Persona-seriens kreative soundtrack som solidt fundament kom det næppe som en overraskelse for mange, at Atlus' nyeste værk ville have en imponerende lydside. Alligevel føltes det som om, komponisten Shoji Meguro heller ikke denne gang havde tænkt sig at hvile på laurbærrene. I stedet blev vi blæst omkuld af en episk musikalsk hvirvelvind fra start til slut.

Med en blanding af klassiske fantasy-elementer og moderne kompositioner skaber soundtracket en stemning, der både føles storslået og personlig. Trial by Fire's dynamiske strygere og Echoes of Eternity's melodiøse klaverpassager fungerer som et bombastisk hammerslag, der vækker liv til Euchronias intense kampe og dybtgående personlige konfrontationer.

Soundtracket rammer en fin balance mellem det storslåede og det subtile, hvilket sikrer, at musikken aldrig dominerer, men altid understøtter spillets fortælling. Særligt melodien Warriors of Valor skiller sig ud som et højdepunkt, der efterlader et uudsletteligt indtryk.
Metaphor: ReFantazio demonstrerer, hvordan et velkomponeret soundtrack kan være en integreret del af spiloplevelsen, og vil uden tvivl blive husket som en af spillets store styrker.

Runner-up: Hellblade: Senua's Saga

Ligesom sin forgænger er Hellblade: Senua's Saga ikke den typiske kandidat til årets bedste lydside. Spillet forsøger på en ubehagelig, realistisk og effektiv måde at give spillerne et indblik i, hvad det vil sige at leve med psykiske lidelser. Lydsiden er derfor en afgørende del af at formidle hovedpersonens psykiske tilstand og sindsforvrængning. Ninja Theory's brug af binaural lyd til at skabe en 3D-indlevelse, hvor lydene synes at komme fra alle retninger, gør, at vi som spillere oplever de konstant talende stemmer i Senuas hoved på en intens og overvældende måde.

Lydene føles ofte designet til at fremkalde angst og desorientering. Pludselige, høje lyde og deforme musikstykker understøtter Senuas psykiske nedbrydning, mens den minimale musik og de tunge baslyde forstærker følelsen af isolation. Det er voldsomt effektivt og flot eksekveret fra start til slut, hvilket gør de 5-6 timer sammen med Senua til en psykisk såvel som fysisk kamp for overlevelse.

Runner-up: Astro Bot

Team Asobi's robot landede som en af 2025's største overraskelser. Ikke kun var gameplayet helt suverænt og bandesignet kreativt, men spillets audiovisuelle univers formåede også at sætte et helt unikt indtryk på spilleren. Fra spillet blev bootet op, og vi hørte titelmelodien, kunne vi allerede fornemme, at musikken var på rette vej med den perfekte kombination af fjollet og catchy. Men det er ikke kun i sine originale udspil, at Astrobot skinner igennem. Som med de mange PlayStation-robotter, vi indsamler, er der også dedikerede genfortolkninger af musik fra store Sony-serier.

At hoppe rundt i Nathan Drakes kostume, imens der skydes med plastikkugler på robotter, alt imens Uncharted-temaet kører på fuld skrue i baggrunden, eller at fange en masse aber, som vi gjorde det på PlayStation 1, ledsaget af den ikoniske "Ape on the Loose", var den perfekte kombination af fanservice og ren morskab.

Runner-up: Final Fantasy VII: Rebirth

Final Fantasy og god musik synes efterhånden at være en garanti, når man ser på seriens 35 års historie med klassikere. Fra Terra's intro i Final Fantasy VI og de dynamiske kampe i Final Fantasy XIII til Leviathans hærgen af Altissia i FFXV og seriens simple titelmelodi har serien altid fyret på alle cylindre. En af de mest ikoniske er Nobuo Uematsus lydunivers fra Final Fantasy VII, som Rebirth for alvor har formået at give et helt nyt liv.

Ved første indtryk virker Rebirth's soundtrack som en videreudvikling af Final Fantasy VII, men som spillet skrider frem, er det tydeligt at høre, hvor flot det hele er skruet sammen. Hver eneste region (undtagen Gongaga) har fået sin egen version af spillets tema-melodi, som desuden har fået sin egen kampversion af samme melodi. Gold Saucer er den samme som for 27 år siden, men nu med 3D-lyd, og listen fortsætter.

I sidste ende er Rebirth dog et remake og indeholder få originale sange. Ikke desto mindre fortjener det stadig en plads på vores liste.