Det er sjovt hvordan årene har det med at falde i en af adskillige, særskilte kategorier, ikke sandt? I 2023 stod de store hits nærmest i kø, og man kunne let forsvare The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom, Alan Wake 2, Baldur's Gate III eller Resident Evil 4. Helt omvendt var det sidste år, hvor Astro Bot vandt en overbevisende sejr mange steder, men hvor kampen ikke vær lige så tæt.
I år kopieres 2023, og konkurrencen har været hård, og det er til trods for at billederne der i vores Game of the Year-kåring måske udefra ser lettere ensidigt ud. For ja, du kan sikkert gætte hvem vinderen er, og det synes måske næsten ærgerligt at årets kåring netop synes lidt for smaskforelsket i bare en enkelt titel. Sandheden er dog, som altid, mere kompleks, for Clair Obscur: Expedition 33 har vundet mange kategorier, inklusiv denne, men ikke overbevisende i nogle. Derfor vil vi i denne omgang fremhæve vores runner-ups lige så meget, der har givet Sandfall kamp til stregen.
I stedet vil vi her på Gamereactor klinke glas i retning af ikke bare Sandfall, men også i retning af Team Cherry, Hazelight, Kojima Productions, og alle de andre der var med i kampen om at blive Game of the Year her på Gamereactor.
Men nok snak. Her er årets spil 2025 hos Gamereactor.
Vinder: Clair Obscur: Expedition 33
Ja, den her havde I nok set komme på adskillige kilometers afstand, men selvom det kan være fristende at antage en lettere kontrær stillingtagen til noget der føles lettere selvskrevet, så er det lige så afgørende at have respekt for hvorfor noget er så elsket.
For ja, selvom 2025 faktisk er overraskende fyldt med succeshistorier, både fra store og små studier, så er det samtidig Clair Obscur: Expedition 33's år, og det er det af adskillige grunde. Først og fremmest er der spillet selv, et vovet remix af genrekonventioner der tager JRPG-inspireret turbaseret kamp, blander det med en i sandhed unik setting ulig noget vi har set før, og som demonstrerer gang på gang at det at gabe over lige præcis det man kan tygge som oftest er opskriften på succes.
Det er ikke fordi en Game of the Year-vinder er perfekt, for hvilket spil er det? Og selv Clair Obscur viser også at der er en ufærdig idé eller to her, men Sandfall beviser et utal af gange i løbet af spilletiden, at de fra start af har vidst hvad kernen af Clair Obscur skal kunne, og resultatet er et spil der ser, lyder og føles dyrere end det er. Det der med pengene er også ret afgørende, for midt i en branche der føles mere ubæredygtig end nogensinde før, og med fakkelbærer der siger AAA-lignende produktioner simpelthen er blevet så komplekse at lave, at det næsten ikke kan lade sig gøre, så fremstår Clair Obscur som salve på et sår. Rendyrket kreativitet, et relativt begrænset mandskab og en lige så respektabel udviklingsperiode. Det her var det spil vi havde brug for i 2025.
Men det er, heldigvis, ikke bare den gode, opløftende historie der sikrer spillet den her prominente placering - det er helheden, summen af al den her kreativ energi der tilsammen er blevet til noget vi er stolte af at kalde Gamereactors Game of the Year 2025.
Runner-up: Split Fiction
Det virkede næsten umuligt at Hazelight ville kunne gøre It Takes Two kunsten efter, selvom at de i flere omgange slog fast at de altså ville blive ved med at forme deres spil efter couch co-op konceptet, som fortsat lader til at appellere til mange.
Men Split Fiction er på stort set alle måder en langt mere ambitiøs udgave af de samme centrale ideer, som studiet har fremsat før. Samspil mellem spillere på en mere forbunden og organisk måde, en mere sammenhængende fortælling der skaber bedre berøringsflade mellem narrativ og gameplay, og måske vigtigst af alt, en total hensynsløs dedikation til alsidighed på en måde få spil formår. Split Fiction er det totale udtryk af et studie, der lever på toppen af deres evne, og det er der bare en stor fryd i at se.
Runner-up: Hollow Knight: Silksong
Få indie-spil har fået den omtale, den opmærksomhed, den dedikation som Team Cherrys længe ventede Hollow Knight-opfølger, og man kunne være tilbøjelig til at tro i første omgang, at de har været offer for en selvforstærkende effekt, der ikke på nogen måde passer spillet.
Men alle dem der er faldet hovedkulds for Silksong, og forelsker sig pladask i dets stejle sværhedsgrad, spændende univers og kompromisløse designprofil blev præcis lige så afhængige af det som de håbede på i alle disse år.
Om det er æstetik, brutal modstand eller sømløs gameplay, Silksong var ventetiden værd, og det er i sig selv ret vildt.
Runner-up: Death Stranding 2: On the Beach
Death Stranding 2: On the Beach er en lidt forsigtig efterfølger, og så alligevel ikke. Der er tidspunkter hvor opgavernes monotone rytme er ved at knække selv den mest passionerede spillers iver, og så alligevel ikke. I et øjeblik virker det som om historien kører død i en slags tomgang, og så alligevel ikke.
Igen balancerer Kojima på et knivsæg, hvor innovation møder iteration, hvor der igen leveres noget der ikke rigtig er set før, blandet med elementer der på en eller anden måde er lånt andetsteds fra. Det bindes alt sammen sammen af hårrejsende præstationer fra et dedikeret cast, storslået musik fra Woodkid, smuk Decima Engine-grafik, en uudtømmelig kreativ urkraft, og så en finale der er blandt de stærkeste afslutninger vi kan mindes.