Gamereactor's Game of the Year består af 12 kategorier, og hver eneste vinder er et resultat af en kompliceret stemmeproces, hvor hundredevis af titler har været oppe at vende. Hver af disse artikler er dedikeret til vinderen, men ønsker du at se de nominerede, kan du smutte forbi vores store nomineringsartikel. Glædelig jul. Lad os sammen gøre status over 2015.
Vinder: The Witcher 3: Wild Hunt
The Witcher 3: Wild Hunt er ikke bare Gamereactor's Game of the Year, men en af de kollektivt mest elskede spiloplevelser, blandt Gamereactor's nye ansigter. Derfor var dette en af de få diskussioner ved dette års Game of the Year-debat, der var relativt let at bedømme. Tit regner man nemlig med, at netop denne kategori, hovedkategorien, bliver den aller sværeste at lukke, for det er jo den højeste ære vi kan give. Denne var let, der var relativt bred enighed, og alle stemte til med et: "Jamen, det er jo også et fantastisk spil".
Derfor kan Gamereactor med rolighed og klarhed i stemmen kåre The Witcher 3: Wild Hunt af CD Projekt RED som årets spil 2015, vores Game of the Year. Så nu er katten ude af sækken, og vores Game of the Year-dækning er slut, men før vi lader jer bælle champagne og fyre krudt af, så lad os lige tage temperaturen på dette fabelagtige rollespil en sidste gang, før vi kan vende snuderne imod 2016.
CD Projekt RED satte tårnhøje mål med The Witcher 3: Wild Hunt. De første trailere viste kæberaslende grafisk kvalitet, og det lod endelig til, at en værdig konkurrent til Bethesda's RPG-trone havde rejst sig. Dog blev det efterhånden tydeligt, at udvikleren ikke kunne ramme de grafiske højder, som de første trailere havde lovet, og derfor var selve begejstringen omkring spillet lidt mildere end forventet, lige inden selve udgivelsen.
Men så prøvede vi det.
Ja, så prøvede vi det, og selvom rollespil tit tager lang tid at vende sig til, så var den overdådige kvalitet af samtlige af The Witcher 3: Wild Hunt's systemer tydelig fra start af. Bare det første område, der langsomt introducerer dig til de forskellige mekanikker, føles som et helt spil, hvor crafting, kamp, samtale og opgavesammensætning giver spilleren en fantastisk stærk forbindelse til universet, og det er en forbindelse som aldrig bliver brudt, selv ikke hvis man bruger over 100 timer, som jeg, på at rydde op i ens sidemissioner.
Det er nemlig en af de primære grunde til at The Witcher 3: Wild Hunt er at finde på tronen, spilverdenen er så mystisk, dragende, magisk og interessant, og den slipper aldrig sit tag i dig. På trods af mangefacetterede karakterer, vidunderlige kampe og lækker musik, er det selve verdenen der bider sig fast i, og man tager tit sig selv i at føle sig som beboer i dette fabelagtige univers. Det er en bedrift som ingen andre end Bethesda formår at eftergøre. Denne forbindelse spreder sig hurtigt til spillets mange historier, der drejer sig om hovedpersonen Geralt's rolle i en brutal verden. Ikke et eneste mission føles automatisk genereret, alt føles håndlavet, menneskeligt, og alt hvad du foretager dig har konsekvenser.
Derudover gør verdenen et fantastisk stykke arbejde i at udnytte de enestående mekanikker. I The Elder Scrolls V: Skyrim tilgav vi det lidt ensidige kampsystem, men The Witcher 3: Wild Hunt giver dig både utrolig interessant indhold, og interessante måder at tackle dine fjender på. Ved at bruge eliksirer og crafting som forberedelse, og det fantastiske dual sword-system til at bekæmpe fjenden, følte man sig aldrig taktisk svag, der var altid en udvej man kunne udnytte.
Det er egentlig sjovt, for vi siger altid som anmeldere, at spil aldrig må være en checkliste der skal krydses af. Men det føles alligevel sådan når man spiller The Witcher 3: Wild Hunt, for hver eneste forventning du har til spillet indfries, og hver eneste kritikpunkt du har til genren opvejes. Det føles lidt som om, at CD Projekt RED har vendt genren på hovedet, og derfor gør denne titel meget mere end bare at vores Game of the Year, den har ændret det klassiske rollespil for altid.