Skip to main content
Gamereactor Artikler
Artikler

Gamerne overdøver musikerne

Den kæmpe PlayStation Powertour truck, som kunne udvide sig, stod indbydende imellem Techno teltet og Roskilde Club.
Philip Christiansen 13 juli 2000

PlayStation Power Tour var endelig nået til den 4 dage lange Roskilde Festival. Den kæmpe PlayStation Power Tour truck, som kunne udvide sig, stod velplaceret mellem Techno teltet og Roskilde Club, mens der var toiletter lige udenfor. Ude på siden var der sat 12 skærme sammen, men de blev dog ikke brugt så megetpå grund af det dårlige festival vejr. Trods regnen, var der stadig mulighed for at spille på konsoller og simulator indedørs. Ved de fleste konsoller stod man op foran skærmen og spillede, enten alene eller mod nogle andre til tider værdige PSX-spillere. Der var ikke forfærdelig meget plads, folk gik frem og tilbage bag ens ryg, imens man stod klistret op af skærmen.

Ingen PS2 - men masser af sjov alligevel!
På grund af PlayStations popularitet var der selvfølgelig store forventninger til at kunne se og prøve den nye PlayStation 2. Men de hjælpsomme PlayStation Power Tour medarbejdere forklarede venligt folk, at konsollen først udkommer i Danmark til oktober. Det var dog alligevel ingen forhindring for at folk gad spille på den klassiske PlayStation, som tilbød en masse nye og action-prægede titler.

Det var spil som Syphon Filter 2, Medievil 2, Destruction Derby Raw, Crash Bandicoot 3, Colin Mcrae Rally 2.0, og Resident Evil: Survivor, der bragte flest tilhængere. Det var nærmest umuligt at komme til at spille RE: Survivor, fordi det mindede meget om et rigtig spille maskine, med den pistol der hørte til opstillingen.

Det mest afslappende spil var nok fodbold spillet, hvis skærmbillede næsten fyldte en hel side af trucken. For at gøre oplevelsen af en fed fodbolds kamp mere behagelig, var der en firemands sofa man kunne glide sig dejligt og roligt ned i.

PlayStation Power Tour havde også en indendørs snowboard simulator, der var anbragt ved indgangen. Trods den skærm man kiggede på, og det mudrede bræt, var det et meget simpelt spil at gå til. Men det var mere en balance udfordring, end et hurtig ræs gennem snelandskaber og store bakker. Dog stadig en ting der skulle prøves.

Konkurrencetid!
PlayStation Power Tour havde dog også andet at tilbyde end frit spil, nemlig konkurrencer. Der blev holdt konkurrencer hver 2.-3. time i rally spillet Colin Mcrae Rally 2.0, og der var her man kunne vise sine spil talenter for et bredt publikum. Konkurrencen var placeret bagerst i trucken, hvor en varm PlayStation var buret inde ovenover en lækker Sony 48 tommer skærm.

Der var fede præmier på spil, så det var gjaldt om at hænge i og bruge alle de dirty tricks man kunne finde på. Da det endelig blev tid, blev der sagt at konkurrencen snart begyndte, og det kunne høres langt væk fra pladsen, hvor trucken var placeret. Da der var 8 tilmeldte, gik konkurrencen i gang. De to første tilmeldte skulle køre mod hinanden, og sådan gik det til, indtil alle havde kørt. Derefter var der kun 4 deltagere tilbage, senere 2, og til sidste en vinder.

Der var præmier til de tre bedste spillere, og der blev skam også holdt konkurrence om 3. pladsen, som endte med at vinde en T-Shirt. Taberen af finalen gik også af med en T-Shirt, mens vinderen af turneringen ente med at få et bilfald, og to præmier. Sjovt nok vandt jeg selv en turnering, og ente med at få overrakt et eksemplar af Colin Mcrae Rally 2.0 og en lækker T-Shirt der var præget med et fedt Colin Mcrae Rally 2.0 design.

Powertour - et sjovt sted
I bund og grund var PlayStation Power Tour på Roskilde Festival et herligt sted hvor man kunne slappe af, se på nye titler, og få information. Det var det perfekte sted til at gemme sig for regnen, og få sin daglig dosis af PlayStation spil, som jeg formoder mange savnede hjemmefra! Trods mangel af plads, mudderet der voksede time for time, var der en hyggelig stemning blandt de mange PSX-spillere. Der var altid en masse mennesker, og nogle blev der endda hele dagen. Personligt savnede jeg et kampsport spil, som fx Tekken 3, der virkelig hittede sidste år, og fik et stort publikum af tilhængere. Turneringerne ville også have været mere intensive, og en smule mere retfærdige.

Se PlayStation Power Tour næsten gang i Danmark ved Brøndby Stadion d. 20 august.

Mere info her: www.playstationpowertour.com

Fuld profil 16 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.