De sidste par artikler jeg har skrevet på Gamereactor var ikke ligefrem rosende, og derfor vil jeg denne gang skrive om en af mine mest højtelskede spilserier, Gears of War.
Året er 2006 og jeg wrestler imellem at vente på PlayStation 3 eller købe den nye Xbox 360. Personligt var Halo og Amped mine eneste gode Xbox-oplevelser, hvilket gjorde tanken om en konsol med de mange gamle PlayStation-serier langt mere attraktivt. Forestillingen om det lækre grafiske spring og endeløse nye muligheder gjorde dog Xbox 360 utrolig tiltalende, især krydret med The Elder Scrolls IV: Oblivion og den fremtidige udgivelse af Alan Wake.
Men ét spil gjorde Microsofts nye konsol til et absolut must-have, og efter 2006-traileren lignede Gears of War den komplette "next-gen"-oplevelse. Det var rådt, cool, grafisk lækkert og havde en interessant post-apokalyptisk stemning. Og ikke mindst var det rigtig, rigtig blodigt.
Få dage efter traileren var Xbox 360 i indkøbsvognen med en kopi af The Elder Scrolls IV og så begyndte den lange ventetid på Gears of War. I mellemtiden udsendte Microsoft og Epic Games den ikoniske Mad World-trailer, der gav spillet et nyt emotionelt look, og anstrengelsen af at vente blev derefter kun værre og værre. Men til sidst en kold novemberdag kom det endelig med posten.
Anmeldelserne roste spillet til skyerne og selv Gamereactor havde kvitteret med den flotteste karakter af alle, 10-tallet. Gears of War var en høj oktan oplevelse med det ene store setpiece af intens aktion lige efter det andet. One-liners fløg rundt over det hele, mutilationer af soldater og rumvæsener alle vegne og det så smukt ud. Den næste generation af konsoller var endelig ankommet med et gigantisk brag.
Men Gears of War var ikke bare godt, det innoverede også hele tredje-persons skydegenren som vi kender den. Det famøse cover-system havde Namco allerede introduceret med deres aktion-titel Killswitch, men det var Gears of War, der for alvor bragte det på banen. Den flydende one-button integrering med A-knappen gav spilleren god kontrol over sin karakter.
Til dags dato har jeg stadigvæk ikke oplevet et system i nærheden af ligeså godt som det Epic Games bragte os tilbage i 2006. Omend det er Uncharted 4: A Thief's End, Deus-Ex: Makind Divided eller selv det almægtige Grand Theft Auto V, er det stadigvæk mere veludført i Gears of War.
Men Gears of War vare mere end finesse i sit gameplay, det var også en poleret verden med en hidtil uset detaljegrad.
Med klare inspirationer fra europæiske hovedstader som Prag og Athen var bydelene fra spillets indledende momenter spektakulære, men det gik kun opad. De mørke Children of Men-lignende områder med modstandsbevægelsen og landskaberne fra slutningens togscene var betagende flotte.
Historien var ikke noget særligt, men havde nok drivkraft til at give dine handlinger mening og når rulleteksterne kom følte jeg, at intet manglede. Spillet var en sand 10'er på niveau med de bedste af de bedste i branchen. Og så kom Gears of War 2.
Bigger, better and more badass sagde lead-designer Cliff Blezinski, hvilket bestemt ikke var nogen løgn. Alt var skaleret højere. Historien dybere, cinematografien mere bombastisk, kæmpe slag, flere våben og listen fortsætter i lang tid.
De fire buddies var tilbage for at sparke mere røv og det føltes sindssyg godt. Gears of war 2 ikke bare forbedrede hver eneste detalje med flair, men multiplayer fik også en ordentlig make-over. Introduktionen af Horde-mode var et velkomment tiltag, der siden har haft en kæmpe indflydelse på multiplayer-design. Få spil bliver idag udgivet uden en form for horde-mode, hvilket vi alle kan takke Gears of War 2 for.
Personligt er jeg mere fan af den mindre bombastiske setting fra det første kapitel i serien, og dets fokus på en mere "grounded"-fortælling, men 2'erens underholdningsfaktor kan heller ikke benægtes.
Selvom jeg elsker Gears of War 1 og 2, har de andre kapitler ikke formået at fange mig. Måske skyldes det manglen på den fængende historie, mindre betagende game-design eller repetition. Mine oplevelser med Gears of War 3 kan relateres til min oplevelse af Jak and Daxter 3 (eller bare Jak 3), da det ikke føltes nødvendigt for mig. Efter bare et par få timer med nummer tre, og endnu mindre tid med Judgement virkede det som om, at Gears of War og jeg var på vej væk fra hinanden.
Selvom nummer 4 blev udgivet i år, og det til dels har høstet ok anmeldelser har jeg ingen lyst til at spille det. Det er en skam, da de to første fik en tro PlayStation-fan til at bukke under for Xbox 360'erens fantastiske spil-katalog.
Min dalende interesse for serien ændrer dog ikke det faktum, at Gears of War er en af de vigtigste spilserier nogensinde og er en af mine absolutte favoritter.
Hvis du har en Xbox One og endnu ikke har hentet Gears of War: Ultimate Edition så skynd dig ind og download det. Det bedste eksklusive Xbox-spil til dato.