Ghost Recon Wildlands - De første indtryk

Vi modtog Ghost Recon: Wildlands fredag aften, og selvom vi alle har spillet meget siden da, så er vores trofaste hold ikke helt klar til at levere deres endelige indtryk af Ubisofts ambitiøse nye spil. Derfor har vi valgt at udgive en lille artikel, der indeholder de første indtryk fra to holdets fire medlemmer, Anders Mai og Magnus. Er du dog mere til video snarere end tekst, finder du en lille diskussion herunder, hvor selvsamme diskuterer deres tanker om spillet.

Anders:
Ghost Recon: Wildlands er et godt spil. Jeg anmeldte For Honor forrige måned, og roste dengang Ubisoft for, at lave noget så anderledes. De forventninger man har til et spil fra Ubisoft, blev ikke mødt, da der ikke var en stor open world, ingen collectibles der skulle samles op og ingen sidemissioner der ville tage alt din tid. Det var et friskt pust. I Ghost Recon: Wildlands er Ubisoft tilbage til det de kender. Dette er - på papiret - Ubisoft der gør det, de er bedst til, men i praksis er det langt fra deres stærkeste spil.

Ghost Recon: Wildlands er et smukt spil. Det står hurtigt klart, når du første gang får kontrollen på toppen af et bjerg, og kigger ud over landskabet. Men sprækkerne viser sig, når du kigger spillet efter i detaljerne: ansigtsanimationerne er forfærdelige, tekstturene er langsomme til at poppe ind når du kører hurtigt og fysikken hos objekter der styrter - som fly og biler - ligner mere plastik der rammer jorden end maskineri. Jeg savner stadig at se en eksplosion når en helikopter rammer jorden med snuden først.

At dele gameplayet op i enkelte dele viser endnu et problem: Ubisoft har simpelthen gjort det hele bedre tidligere. Historien var bedre i Assassin's Creed 2, skurken var bedre i Far Cry 3, køremekanikken var bedre i The Crew og de taktiske muligheder var bedre i Rainbow Six: Siege. Det kan virke som en uretfærdig kritik af spillet, men dette er Ubisoft som man kender dem bedst, og det hele er set bedre tidligere... af dem selv.

Dermed ikke sagt at Ghost Recon: Wildlands er et dårligt spil. Langt fra det. At infiltrere en base med venner eller AI-kammeraterne, hvor du først markerer fjenderne, sniper dem der har bevæget sig for langt væk fra gruppen og lister forbi de resterende, fungerer bare. Elskede du at befri Outposts i Far Cry 3 og 4, så vil du også elske det her. Jeg savner dog en grund til at infiltrere baser i Wildlands. Skurkene er - hidtil - uden karakter eller motivation og historien gør intet for at skubbe dig videre.

Jeg mangler stadig at se meget af spillet og forhåbentlig kan I læse min færdige anmeldelse inden ugen er omme. Jeg glæder mig til igen at infiltrere en base fra luften i faldskærm i ly af mørket og forlade den igen, uden noget har opdaget mig. Eller dræbe alt når jeg bliver opdaget. Men jeg håber samtidig at den resterende del af spillet har mere at byde på. Giv mig en god grund til alt den ødelæggelse. Giv mig en grund til at holde af side-karaktererne. Og ja, giv mig en opgave hvor jeg ikke "bare" skal infiltrere en base og forhøre en person/hacke en computer/dræbe en person/stjæle en helikopter/smadre deres maskine etc. Ghost Recon: Wildlands er godt. Men det skal gøre noget nyt for at blive mere end det.

Magnus
Ghost Recon: Wildlands er et Ubisoft-spil. Faktisk repræsenterer spillet en form for designmæssig kulminering af al den fremgang udvikleren har gennemgået i løbet af de seneste par år, og det vil du enten elske eller hade alt efter hvordan dine præferencer ser ud. Er du træt af opgraderinger, et mini-map fyldt til renden med må punkter der indikere indholdet og en letfordøjelig historie uden videre konsekvens for spilleren, så kommer Ghost Recon: Wildlands til at irritere dig.

For mig derimod er Ghost Recon: Wildlands en underholdende spiloplevelse, og det reflekteres i det faktum at Ubisoft efterhånden ved hvad der fungerer i den formular de efterhånden har brugt en del gange, og de ved også hvad der ikke virker.

Ligesom med Watch Dogs 2 er spiloplevelsen bygget op omkring ét centralt loop, en række strategiske handlinger der ligger til grund for alle de missioner og alt det indhold spillet beder dig om at gennemføre. Du markerer fjender, benytter terrænet til at gemme dig, bruger dine holdkammerater som millitære sparringspartnere og evakuerer når det hele unægteligt går galt. Det føles let, strategisk, taktisk og underholdningsværdien er mildest talt høj.

Dog er der problemer, selv jeg der sagtens kan tilskrive mig som fan af Ubisoft-modellen kan indrømme det. Selve sideindholdet er ikke synderligt inspireret, og har du i forvejen fået nok at "fetch quests", så finder du ingen løsning her.

Indtil videre nyder jeg dog min tid med Ghost Recon: Wildlands gevaldigt, og for mig repræsenterer spillet snarere at Ubisoft har anerkendt der virker ved deres model, og har valgt at yderligere favne de dele af strukturen som giver spillet kulør. Et gigantisk skridt fremad er det synderligt ikke, og spillet kommer ikke til at vinde nogle priser for innovation eller at levere nye ideer eller koncepter, men når du infiltrere en base sammen med tre venner - så holder det altså bare, så simpelt og Ubisoft-agtigt som det nu engang er.