Dansk
Gamereactor
artikler

GR Præsenterer: Tre kommende indieperler fra Nordic Game

En løgnagtig sokkedukke, blinkende øgler og en lille landmåler - Nordic Game fremviste flere unikke indietitler, som det er værd at holde øjne,

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

For en måneds tid siden var Gamereactor til stede ved Nordic Game i Malmø. Konferencen handler mest af alt om at bygge bro mellem udviklere, udgivere og investorer, men der var også et dedikeret showcase-område, hvor man kunne prøve kræfter med en række spændende indiespil.

Uden yderligere introduktion præsenterer vi her tre spil, vi så på konferencen, og som vi anbefaler, at man holder et vågent øje med.

Map Map - A Game About Maps


Pipapo Games er et lille nystartet studie fra Hamburg. Titlen på deres debutspil overlader ganske vist ikke meget til fantasien, men heldigvis viser selve spillet sig at være noget mere kreativt. "Vi er virkelig inspireret af spil, der bruger kort på en sådan vis, at du ikke har al information lige ved hånden. Vi ville se, hvor langt vi kunne tage det koncept, så vi endte med at lave et spil, der handler om, at du skal finde steder i verden og derefter placere dem på kortet," fortæller game designer Lucas Hort.

Det lyder simpelt, og det er det indledningsvist også. Hvert niveau smider dig ned på en øde ø, og så er opgaven ellers at finde et specifikt landemærke og markere det på dit kort. På den første ø kan jeg nemt kortlægge mit mål ud fra et palmetræ og en sten. Allerede på den anden ø bliver det dog mere kompliceret, da udvikleren ikke er lige så gavmilde med de naturlige pejlemærker. Her må jeg i stedet bruge mit første værktøj - en skridttæller - til at sjusse mig frem. Senere niveauer vil byde på flere hjælpemidler såsom en kikkert og muligheden for at tegne på kortet, forklarer udvikleren, og det bliver spændende at se, hvor langt de kan drive den forholdsvis simple ide.

Indtil videre virker konceptet ganske intuitivt, og der er noget sært tilfredsstillende ved at se, hvor tæt på (eller langt fra) ens markering på kortet er. Samtidig er spillets grafiske stil ganske charmerende. Spektakulært er det på ingen måde, men din karakters lalleglade måde at bevæge sig på, hvor armene svinger kompasset rundt i ren begejstring, illustrerer tydeligt, at der er tænkt over selv de mindste detaljer.

Dette er en annonce:

"Da det er et hyggeligt spil, var det vigtigt at fokusere på den del. Vi er meget inspireret af alle de stiliserede og charmerende spil, vi ser i industrien for øjeblikket. Og fordi vores spil handler om børn, der drager på eventyr, var spillet Alba [A Wildlife Adventure] en stor inspiration for os," fortæller Clara Müller, spillets environment artist.

Om Map Map - A Game About Maps formår at sætte Pipapo Games på landkortet eller ej, må vi vente lidt med at finde ud af, da spillet endnu ikke har en konkret lanceringsdag. Men foreløbig ser det lovende ud.

Du kan se mere til Map Map - A Game About Maps på spillets Steam-side.

Dette er en annonce:
GR Præsenterer: Tre kommende indieperler fra Nordic Game
GR Præsenterer: Tre kommende indieperler fra Nordic GameGR Præsenterer: Tre kommende indieperler fra Nordic Game

Spectacle


"Spectacle er et førstepersons puzzlespil, hvor du interagerer med verdenen ved at blinke. Du trykker begge museknapper ned for at gøre skærmen sort - som blinkede du i virkeligheden - og når skærmen er sort, ændrer forskellige elementer sig," forklarer game designer Max Wrighton om det kommende spil fra Half Past Yellow.

Studiet med base i København udgav for to år siden det charmerende Time on Frog Island, hvor man skulle forsøge at genopbygge sit skib, efter at man havde lidt skibbrud på en ø fyldt med talende frøer. Grundet fraværet af hjælpemidler som missionslog, genstandslager og et kort blev meget af ens tid brugt på at vandre frem og tilbage mellem karakterer og genstande, hvilket fik en blandet modtagelse; Nogle spillere elskede, hvordan det skabte indlevelse, mens andre blev frustrerede over den manglende retning.

Hører man til den sidstnævnte kategori, så er der godt nyt, for jeg erfarer hurtigt, at Spectacle er langt mere lineært, end udviklerens seneste spil. Du bevæger dig fra rum til rum, og løser typisk kun en gåde af gangen. Selvom spillet er mere fokuseret, er det dog vigtigt, at du ikke stirrer dig blind - det betaler sig at udforske rummet med dine øjne og ofte gemmer der sig et lille hint eller to i miljøet. Selve blinke-mekanikken fungerer også ganske intuitivt. Ved at blinke med henholdsvis venstre og højre øje ændrer du omgivelserne på forskellig vis, og overordnet er spillet nemt at gå til. Især bliver det sjovt, når du får adgang til unikke briller, der blandt andet lader dig se skjulte beskeder eller se din egen karakter i anden person.

Sjov er også spillets tone, der er fyldt med lun humor og sl-øje og forn-øje-lige ordspil. "Vi er ikke narrative designere - som en virksomhed - så vi forsøger at holde vores historier en smule abstrakte, en smule åbne. Men der er en fortælling. Du er en del af en kult af små øglemennesker, og du skal forsøge at redde Trip Space - et slags overnaturligt sted, hvor mennesker tager hen, når de drømmer," lyder det fra Max Wrighton.

Du kan læse mere om Spectacle og downloade en demo på spillets Steam-side.

GR Præsenterer: Tre kommende indieperler fra Nordic Game
GR Præsenterer: Tre kommende indieperler fra Nordic GameGR Præsenterer: Tre kommende indieperler fra Nordic Game

Transit


Der var fart på ved Nordic Game, og derfor fik vi desværre ikke tid til selv at prøve kræfter med Transit, det kommende debutspil fra danske Fable Systems. Ærgerligt, for førstepersons eventyrspillet har en yderst interessant præmis, hvor spillets røde tråd er strikket sammen til en lille talende sok. "Spillet er en moderne spøgelseshistorie, der foregår i et nordisk metrosystem. Hovedpersonen er en ung pige ved navn Jo, der leder efter sin forsvundne søster. Meget tidligt i spillet møder hun en sarkastisk sokkedukke, der bruger hende som vært og giver hende til opgave at bringe ham tilbage til underverdenen, som han er blevet forvist fra," forklarer studiechef Toke Barter.

Den nordiske inspiration virker til at stikke dybt, for undervejs møder man flere figurer fra den nordiske mytologi heriblandt andet nornerne, de nordiske skæbnegudinder, samt den vældige Midgårdsorm, der har fået forvildet sig ind i de trange underjordiske gange. Andre inspirationskilder er Twin Peaks med dets blanding af alvor og humor og What Remains of Edith Finch med dets kreative gameplay.

Toke Barter nævner undervejs i vores interview også The Stanley Parable, da Transit ligesom dette spil leger med spillernes forventninger. Den talende sok agerer både fortæller og hjælper, men du kan bestemt ikke regne med alt, hvad han fortæller dig.

"På et tidspunkt lurer han dig ud på skinnerne, op du ender rent faktisk med at dø, hvilket hænger sammen med, at man befinder sig i en tidsløkke," forklarer Toke Barter. "Bagefter skælder han dig ud for at være så dum, at du rent faktisk hoppede ud på skinnerne. Spillet handler meget om forholdet mellem hovedpersonen og sokken, hvorvidt du kan stole på ham eller ej. Han er en skør, lidt gnaven karakter, og så har han en uvane med at få sin vært dræbt."

GR Præsenterer: Tre kommende indieperler fra Nordic Game
Toke Barter fortæller GR om det kommende spil Transit.


Indlæser mere indhold