Nu hvor vi nærmer os slutningen af 2016 er det tid til at reflektere over den utrolige mængde af glimrende spil vi har fået i løbet af det seneste år. 2016 bød på så forskelligartede spiloplevelser som Doom, Uncharted 4 og Battlefield 1 for nu at nævne nogle af de største, men der er alt muligt grund til at tro at 2017 bliver ligeså glimrende. Her er de tre af de spil jeg lige nu glæder mig allermest til.
1. South Park: Fractured But Whole
2017 bringer os endelig South Park: The Fractured But Whole, og som en kæmpe South Park-fan og ejer af en gammel støvlugtende Cartman-plushie fra midthalvfemserne kunne jeg ikke være gladere. En af de ting jeg personligt beundrer mest ved South Park og tv-seriens udvikling over årene er den konsekvente ånd og tone den lykkedes at holde fast i, uanset temaet, stilen og mediet den befinder sig i - du kan regne med at South Park er South Park, om det så er i form af en musical, regulær episode, julespecial, spillefilm eller i dette tilfælde, et interaktivt spil.
Hjernen og hjertet i Fractured But Whole er det samme vi lærte at kende dengang Cartman fik en parabolantenne installeret i sit rektum af små grå væsner fra det ydre rum i seriens allerførste afsnit, men de har også vokset sig klogere med årene. Således har serien gennem årene forsøgt at mestre kunsten at både kunne være relevant kritik af sin samtid OG levere den perfekte placerede akavede prut til at fjerne enhver form for elitær "fine fornemmelse" omkring dens pointer. Det er ufatteligt for mig at nogle folk stadig føler at de kan slå South Park væk under kategorien vulgær pruttehumor - er det virkelig så utroligt at man både bliver klogere med alderen OG samtidig syntes at prutter bliver sjovere? Givet, vulgariteten er "In Your Face" og for de uindviede og sarte sjæle en af seriens fremmeste træk, men sandheden kender vi der er blevet charmeret af serien: I South Park er der plads til store teser og store testikler. Skarpsindig satire om individets selvretfærdighed og samfundets dobbeltmoral, lige ved siden af den naive kærlighed til en overraskende placeret prut og og alle de brede referencer til popkulturen.
Regn med respektløs omgang med god tone og alles yndlingsfilm fra det sidste årti når South Park går i mellemkødet på Super Helte-action/adventure filmgenren med næste års best navngivne spiludgivelse: The Fractured But Whole.
2. Red Dead Redemption 2
Red Dead Redemption står som en af de mest mindeværdige og komplette spiloplevelser i mit liv. Fra de uendeligt nuancerede og menneskelige figurer til den simple glæde der skyller igennem mig når John Marston tømmer sin shotgun mod sine solbrændte og whiskystinkende modstandere. Den verden Rockstar skabte med Red Dead Redemption var så gennemført, levende, overbevisende og fuldstændig fantastisk at være i selskab med og historien om den pistolslyngende håndlanger John Marston med en forpint samvitighed over sin fortid og ønsket om forsoning, en klassisk western historie der virker tidsløs. Det gør mig ingenting at spillets primære transport middel er en sløv ridetur med en søvnig droscheføre når den droschefører har mere personlighed og indhold end 5 sæsoner af Paradise Hotel. Jeg håber på en endnu mere levende, mere støvet og endnu større realiseret verden i det vilde vest og at Rockstar har fundet den nødvendige inspiration til at kunne leve op til John Marstons legende, når Red Dead Redemption 2 lander, forhåbentlig, i slutningen af 2017.
3. Mass Effect Andromeda
O-M-F-G det nye Mass Effect kommer snart! Snart kan alle få fingrene i den nye skabning og selv bedømme om den enhed har en sjæl eller ej. Da jeg først opdagede Mass Effect var det en åbenbaring i RPG og Sci-Fi. Mass Effect er my favorite store on the Citadel. Lad os få det af vejen med det samme, jeg syntes det er synd at gøre en af hvor tids mest interessante sci-fi universer til en slagmark for den virkelige verdens forsimplede debat om sexisme - at fjerne muligheden for at vælge kønnet på sin hovedrolle er i min optik et skridt tilbage og ingens sejr - et respektløst forsøg på at tage fra en oplevelse der har fortjent til at stå på egne ben. Men glem nu andres forsøg på at danne din mening for dig, for køn gør lige præcis nul forskel når du som det 21. århundredes Kaptajn Kirk sammen med din besætning skal rejse hvor intet menneske har været før: Andromeda-galaksen. ME A's handling er på forhånd blevet præsenteret som at finde sted 600 år efter handlingen i de oprindelige tre Mass Effect spil, så kort sagt: alt kan ske, intet er som før udover universet det finder sted i. Jeg regner med at blive henrykt at formidabel og nyskabende flot og detaljeret grafik og lyd, og jeg håber på at få god tid til at opdage galaksen og alle i den, med mit nye skib og besætning. Bare please, please, please lad vær at gør handlingen til en kvinder-kan-også-være-mennesker historie. Vi ved det jo forhelvede godt og værdsætter ikke at blive talt til som en helårsligger der stadig har til gode at åbne sin første bog! Men igen, glem al det. Jeg tror på at så snart rejsen mod Andromeda starter, er alt snik-snak udenom spillet glemt og et univers af oplevelser åbner sig, i starten af 2017 i Mass Effect: Andromeda.
