Skip to main content
Gamereactor Artikler
Artikler

Her er alle de store overskrifter fra aftenens Xbox Games Showcase

Microsoft havde alt at vinde med aftenens store show, så hvordan gik det?
Magnus Groth-Andersen 11 juni 2023

Nu hvor Sonys PlayStation Showcase, og til dels også Geoff Keighleys Summer Games Fest var en kende middelmådige, så havde Microsoft alt at vinde her til aften, ved både at afholde en tætpakket Xbox Games Showcase, efterfulgt af Starfield Direct.

Så hvad blev der egentlig fremvist? Du kan naturligvis læse de enkelte nyheder her på siden, og også se de diverse trailere, men vi har samlet det hele herunder.

Her finder du alle overskrifterne, samt de relevante trailere.

Fable får bizar ny trailer ved Xbox Games Showcase

Microsoft valgte at lede an med en ny trailer fra Fable, det kommende reboot fra Playground Games, og selvom at den ikke bød på direkte gameplay, så viste den os mere af den komiske tone vi kan se frem til i spillet. Du kan se med her.

Compulsion afslører endelig deres første spil som Xbox-førstepartsstudie

Selvom at Microsoft eksplicit lovede at hele deres præsentation ville byde på "in-engine graphics", så betød det altså ikke at vi så meget mere gameplay. Faktisk var det både sådan med Fable og dette spil fra Compulsion, South of Midnight, at vi ikke rigtig så hvordan spillet egentlig så ud. Men spændende ser det ud.

Massives Star Wars-spil hedder officielt Star Wars Outlaws

Vi har vidst i lang tid at udover at arbejde på Avatar: Frontiers of Pandora, så arbejder Massive også et på Star Wars-spil. Det er nu blevet afsløret. Det hedder officielt Star Wars Outlaws, men meget mere end det ved vi ikke, udover at spillet tilsyneladende byder på en større kampagne af en art.

Her er den første gameplay trailer fra Payday 3

Spillet har nu har fået sin første gameplay trailer under Xbox Games Showcase. Den bekræfter desuden at spillet udkommer d. 21 september, som tidligere blev lækket.
Det lander også på Game Pass.

Avowed får flot trailer og kommer i 2024

Avowed er det næste store projekt fra Obsidian Entertainment, og selvom at vi kun har set en teaser, så er vi nu et afgørende skridt tættere på. Vi har nemlig set gameplay, hvoraf nogle få glimt er direkte, men hvor den samlede trailer giver os et indtryk af hvad vi kan tillade os at forvente.

Persona 3: Reload er blevet afsløret formelt

Ja, vi kan ikke rigtig sige at dette komme bag på os, eftersom at Persona 3: Reload lækkede af Atlus selv for et par dage siden. Men nu er det endelig formelt, for under Xbox Games Showcase kom der endelig en trailer - det tredje spil i serien får et stortstilet remake.

Et nyt Microsoft Flight Simulator lander næste år

Det sidste Microsoft Flight Simulator var mange, mange år undervejs, men vi skal altså slet ikke vente så meget denne gang. Under Xbox Games Showcase har Asobo nemlig løftet sløret for Microsoft Flight Simulator 2024, et helt nyt spil i serien. Denne gang er der langt mere fokus på en mere stringent kampagne-agtig oplevelse, hvor man kan bruge luftfarten til at udføre forskellige jobs.

Senua's Saga: Hellblade II får flot trailer

Vi fik et nyt kig på Senua's Saga: Hellblade II under Xbox Games Showcase, men selvom at denne fremvisning, ligesom mange af de resterende, ikke bød på direkte gameplay, så fik vi dog en idé om hvordan spillets tone er.

Forza Motorsport får ny trailer og udgivelsesdato

Rygterne skulle vise sig at tale sandt denne gang, for her en dag inden så lækkede det at Forza Motorsport udkommer d. 10 oktober, og det er nu blevet bekræftet. Via en stor ny trailer, der fokuserer på General Motors, så ser vi desuden også spillet i aktion, og det tager sig ganske flot ud.

Cyberpunk 2077: Phantom Liberty får både gameplay trailer og udgivelsesdato

Okay, vi fik faktisk en udgivelsesdato på den kommende Phantom Liberty-udvidelse til Cyberpunk 2077, men det udkommer ikke i dag, eller i august. Faktisk udkommer det d. 26 september, men det betyder ikke at udvidelsen ikke tager sig særdeles godt ud i den seneste trailer, der blevet introduceret af ingen ringere end Keanu Reeves.

Starfield får ny gameplay trailer

Der er rigtig, rigtig meget pres på Starfield lige nu, for ikke bare er det det eneste store eksklusive spil Microsoft har, udover Forza Motorsport, det næste lange stykke tid, efter Redfall er fokusset også blevet skarpere. Der er en Starfield Direct lige om lidt, der forhåbentlig kommer til at gå mere i dybden, men indtil da har vi også fået en gameplay trailer under selve Xbox Games Showcase

InXile afslører et action-rollespil ved navn Clockwork Revolution

Vi havde faktisk ikke forventet at se InXile, der traditionelt set laver isometriske og strategiske spil, afsløre et nyt spil, og så sandelig ikke et action-rollespil i førsteperson. Men det er altså Clockwork Revolution, et spil der oser lidt af Bioshock Infinite i et steampunk-agtig univers. Det kommer "in due time", som betyder ikke lige foreløbig

Xbox Series S kommer med 1TB-harddisk i september

Der var ikke nogen større hardware-afsløringer under Xbox Games Showcase, bortset fra en ny Xbox Series S-variant. Phil Spencer løftede nemlig sløret for en ny Xbox Series S-konsol i Carbon Black, hvor den primære forskel er at den kommer med 1TB plads fra start af til en pris på $349. Den lander d. 1 september, og der er en lille video der præsenterer den.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.