Skip to main content
Gamereactor Artikler
Artikler

Her er alle gårsdagens overskrifter fra State of Play

Det blev til noget af en tætpakket udsendelse i går fra Sony, og du får alle trailerne her.
Magnus Groth-Andersen 1 februar 2024

Sent i går aftes valgte Sony at fjerne sløret fra et hav af de spil vi kommer til at spille på PlayStation 5 over det næste lange stykke tid, og sikke et tætpakket show det endte med at blive.

Vi lærte med om Death Stranding 2: On the Beach (spillets nye navn), så mere til Silent Hill 2 Remake og Ken Levines Judas og meget, meget mere. Og selvom at der ikke var noget Concord, så var der også plads til en overraskelse eller to.

Herunder har vi indsat de vigtigste overskrifter, så du kan danne dig et overblik.

Sony og Hideo Kojima arbejder på en ny "tactical espionage IP"

Som afslutningen på aftenens State of Play-udsendelse afslørede PlayStation Studios-chef Hermen Hulst og Hideo Kojima, at de sammen kommer til at udvikle en helt ny IP, der specifikt lader til at være en slags spirituel efterfølger til Metal Gear-serien.

De kaldte det nemlig en "tactical espionage"-titel, som er en ret direkte reference, men meget mere end det afslørede Kojima ikke. Han fortalte at det bliver en slags blanding imellem film og spil, lidt ligesom han har teaset med det kommende OD, som sjovt nok laves gennem et eksklusivt partnerskab med Microsoft.

Han slår fast at der er tale om en produktion han håber bliver kulminationen på hans karriere i branchen, men ikke om dette er hans sidste store projekt.

Der blev ikke vist noget artwork, men lader til at have kodenavnet "Physint". Produktionen starter først efter Death Stranding 2 er udkommet i 2025.

Death Stranding 2 får en flot og mystisk trailer ved State of Play

På en måde virker Death Stranding 2 nu som en meget, meget klassisk efterfølger, for vi ved nu at det ikke bare er Norman Reedus der vender tilbage, men også Troy Baker som samme skurk. Det kommer næste år.

Silent Hill 2 Remake har fået en ny gameplay trailer

Endelig er der nyt, og vi lægger fra land med en gameplay trailer, der endelig viser mere direkte hvordan spillet tager sig ud. Du kan se traileren herunder, der dog desværre ikke byder på nogen udgivelsesdato.

Ken Levines Judas har fået en gameplay trailer

Vi har ventet meget tålmodigt på nyt omkring Bioshock-skaber Ken Levines næste spil, Judas, som kommer fra hans eget studie Ghost Story, og det fik vi under State of Play.
Mere specifikt har spillet fået en gameplay trailer, men altså ingen udgivelsesdato.

Until Dawn bliver restaureret på PS5

Vi havde vidst allesammen godt på fornemmelsen at der blev arbejdet på en restaureret af version af det klassiske Until Dawn, der blev en uventet succes på PS4 for en del år siden.

Nu kommer spillet i restaureret form til både PS5 og PC i år, men præcis hvornår ved vi desværre ikke.

Sonic X Shadows Generations er blevet afsløret

Det kører mildest talt for Sonic for tiden, og SEGA har uden tvivl tænkt sig at smede mens jernet er varmt med et nyt spil. Her er der tilsyneladende tale om et remaster af det originale Sonic Generations, dog med indhold baseret omkring Shadow-karakteren.
Spillet hedder Sonic X Shadow Generations, og udkommer senere på året.

Ny Rise of the Ronin trailer fokuserer på kampene

Team Ninjas kommende PlayStation-eksklusive titel udgivet af Sony, Rise of the Ronin, er ikke langt fra en endelig lancering, og derfor spillede det en prominent rolle under aftenens State of Play. Den seneste trailer går mere i dybden med spillets kampsystem, og du kan se den herunder.

Silent Hill: The Short Message er ude lige nu på PS5

Det skulle vise sig at Silent Hill: The Short Message ikke umiddelbart er nogen avanceret teaser for et kommende spil, men "bare" er et free-to-play Silent Hill-spil med en ret innovativ præmis. Det er tilgængelig lige nu PlayStation Store.

V Rising kommer til PlayStation 5

V Rising har været en gigantisk succes på PC, men det har faktisk været den eneste platform spillet har været tilgængeligt på.

Men det slutter altså nu, for vi ved at spillet kommer til PlayStation 5. Desværre er det det eneste vi ved, eftersom projektet ikke har fået nogen udgivelsesdato.

Ny Stellar Blade trailer fortæller dig alt du skal vide

Stellar Blade har været undervejs i lang tid fra udvikler Shift-Up, men under aftenens State of Play fik spillet endelig en ny trailer.

Den nyeste trailer gennemgår gameplay, verdenen du udforsker og de gameplay-elementer spillet består af, og repræsenterer et ret solidt kig på spillet.

Desuden afslører traileren, at spillet lander d. 26 april på PS5.

Helldivers II får en sidste flot trailer inden lanceringen om en uge

Helldivers II spiller en ret afgørende rolle for Sony, eftersom det er deres første store live service-satsning, og det er selvom at det ikke kommer fra deres egne interne studier.

Det tager sig da også godt ud, og har imponeret fra start af, og det lander lige om lidt, d. 8 februar på PS5 og PC.

Derfor fik det også en trailer under den seneste State of Play, og den kan du se herunder.

Dave the Diver kommer endelig til PlayStation

Dave the Diver har gået sin sejsrgang på andre platforme, men nu er det endelig tid til at indtage PlayStation 5.

Vi ved, takket være en ny trailer, at det kommer til PS5 en gang i april, og det sker sammen med en ny Godzilla-udvidelse, som vi dog ikke ved forfærdelig meget om.

Du kan se med herunder.

Hvad synes du om showet?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.