Gamereactor



  •   Dansk

Log ind medlem
Gamereactor
artikler

Her er alle overskrifterne fra aftenens Xbox Games Showcase

Gears of War: E-Day stjal rampelyset, men Xbox havde langt mere at fremvise.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Xbox runder denne sommers showcases af (hvis ikke Nintendo ender som rosinen i pølseenden), og det er sket med lidt af et brag. For selvom der er tumult bag scenetæppet via et større ledelsesskifte, og måske også en anderledes strategi, så var aftenens show mildest talt vildt.

Vi fik nye trailere fra Fable, Clockwork Revolution og State of Decay 3, men der var også helt nye spil som Senua og Persona 6.

Du kan se samlingen af de største trailere herunder.

Hvad synes du om showet?

Dette er en annonce:

Gears of War E-Day sparker gang i en tætpakket showcase


Da Coalition sagde at dette var den spæde start på den ikoniske konflikt, så mente de der. Her har vi vores soldater i civil beklædning bare minutter efter det hele går i gang. Det udkommer den 6. oktober, og det er eksklusivt til Xbox.

HQ

Hayley Atwell spiller en central rolle i Fable


Fable udkommer desværre først i 2027, muligvis for at undgå Grand Theft Auto VI, men vi ser dog at Haley Atwell spiller en central rolle i spillet. Det udkommer den 23. februar.

HQ

Halo: Combat Evolved har nyt indhold, og ankommer 28. juli


Rygterne skulle vise sig at være gode nok, Halo: Combat Evolved lander den 28. juni på PS5, Xbox Series og PC, og det sker sammen med nyt indhold.

HQ

Resonance: A Plague Tale Legacy ankommer til august


Ja, det hele fortsætter med at blive mere og mere pakket i sensommeren. Den 27. august lander spillet.

HQ
Dette er en annonce:

Persona 4 Revival har et nyt cast og en udgivelsesdato


Endelig fik vi serveret et ordentligt kig på Persona 4 Revival, et komplet remake af klassikeren. Det bliver ikke "shadow dropped" som mange havde håbet, men det udkommer så i slutningen af februar.

HQ

State of Decay 3 har fået en gameplay trailer, og lander i 2027.


Nej, der var ikke lige pludselig en udgivelsesdato på State of Decay 3, men vi ved nu at det lander på PS5 også, og at det sker i 2027.

HQ

Metro 2039 har fået et udgivelsesvindue


Vi har ventet meget tålmodigt på gameplay fra det kommende Metro 2039 efter selve afsløringen var lidt let på egentlige detaljer. Men det fik vi, samtidig med at vi fik et løfte om en lancering i februar, der teknisk set er en lille forsinkelse.

HQ

Koei Tecmo arbejder officielt på Wo Long 2: Wings of Ember


Wo Long løb under radaren for mange, men det er blevet afsløret at det nu officielt får en efterfølger fra Koei Tecmo, som ser ganske lovende ud.

HQ

Et tredje Hellblade-spil ved navn "Senua" lander i 2027


Xbox er så småt begyndt at tease 2027, og det sker via et helt nyt Hellblade, der lader til at være langt mere kamporienteret, og det kommer også til PS5. Det hedder bare "Senua", og du kan se det herunder.

HQ

Doom: The Dark Ages får storstilet udvidelse om en måned


Doom-historien er ikke slut, tydeligvis, og vi fortsætter med en større udvidelse, der fortsætter fortællingen. Det bedste er at den allerede lander den 7. juli, og du kan se traileren herunder.

HQ

Crazy Taxi: World Tour er blevet officielt afsløret


Endelig er det blevet tid for SEGA at bringe nogle af deres klassiske IP'er tilbage, og vi er i fuld gang med Crazy Taxi: World Tour, der står til at lande næste år.

HQ

Microsoft løfter sløret for særlig transparent Xbox Series X og controller


Den er sikkert slet ikke til at få fat på, men til november får vi serveret en 25. års jubilæums Xbox Series X med dertilhørende controller i en flot transparent grøn. Fans vil sikkert savle over det her samleobjekt.

HQ

Magician's The Devil's Deal


Vi troede først det var Judas, men det skulle vise sige at Focus Home Interactives Magicians: The Devil's Deal oser meget af både det, og Bioshock. Du kan se med herunder.

HQ

Valor Mortis får en udgivelsesdato


Vi har set Valor Mortis en række gange, men nu ved vi at ligesom stort set alle spil, så udkommer det den 24. september.

HQ

Castlevania: Belmont's Curse har fået en udgivelsesdato


Vi har ventet ret tålmodigt på et nyt Castlevania, og nu har det seneste fået en udgivelsesdato. Mere specifikt lander Belmont's Curse den 15. oktober, og det ser mildest talt glimrende ud.

HQ

Persona 6 er endelig blevet afsløret


Så skete det. Efter hvad der føles så mange, mange års ventetid, så har Atlus valgt at anerkende at Persona 6 eksisterer. De gjorde så ikke meget mere end det, for vi så intet gameplay, fik ikke noget udgivelsesvindue, og lærte ikke meget mere om spillets egentlige plot eller karakterer.

HQ

Spyro: A Realm Beyond er blevet afsløret


De fleste havde nok gættet, at Toys for Bob enten arbejdede på Crash Bandicoot eller Spyro, og det viste sig at være sidstnævnte. Det vi får er ikke et remake, men et helt nyt spil i serien, og det lander inden alt for længe.

HQ

Clockwork Revolution er eksklusivt til Xbox, og udkommer næste år


Det viste sig ikke kun at være Gears of War: E-Day der er eksklusivt til Xbox, men også Clockwork Revolution fra inXile. Det har til gengæld fået endnu en vild gameplay trailer, der viser hvor meget frihed du reelt set har. Og når ja, det udkommer i 2027.

HQ

Call of Duty: Modern Warfare 4 lukker med DMZ


Den nye DMZ-del lukkede årets show, og sikke en omgang det viser sig at være. Det lader til at være en helt ny satsning, der bevæger franchisen lidt væk fra battle royale, og du kan se med herunder.

HQ


Indlæser mere indhold