Skip to main content
Gamereactor Artikler
Artikler

Her er alle trailerne og gameplay-videoerne fra årets Gamescom-messe

Gamescom 2018 er ved at løbe på hæld, så vi har samlet et bredt udvalg af de mange trailere der blev vist på messen, samt det gameplay vi selv har optaget i Köln.
Magnus Groth-Andersen 24 august 2018

Årets Gamescom-messe er nu gået på hæld, og her på Gamereactor har du kunne finde vores eget gameplay direkte fra messen, nye trailere, friske interviews og fede afsløringer. Det kan dog være en kende uoverskueligt at holde styr på, så derfor har vi knyttet et bredt udvalg af det gameplay og de trailere der blev fremvist ved årets messe.

Der er gameplay fra blandt andet Starlink: Battle for Atlas, Hitman 2, Sekiro: Shadows Die Twice og Call of Cthulhu, samt nye trailere fra alt lige fra Metro Exodus til Jump Force.

Du kan se dem alle herunder, og under alle videoerne finder du desuden en lille afstemning, hvor vi beder dig om at fortælle os, hvilken en af disse trailere der har gjort dig mest spændt på udgivelsen af det pågældende spil.

Hitman 2 - Gamescom Miami Gameplay
Agent 47 vender tilbage i denne ambitiøse efterfølger fra danske IO Interactive, der i øvrigt også afslørede at samtlige af Hitman 2016's baner er med i spillet også.

Call of Cthulhu - Gamescom Gameplay Trailer
Endelig fik vi lov til at se Cyanide Studios spil i aktion, der lader til at byde på lidt af hvert - og så selvfølgelig også masser af uhygge.

The Settlers - Gamescom Announcement Trailer
The Settlers kommer endelig tilbage, har Ubisoft bestemt! Der er lagt op til et nostalgisk gensyn.

Control - Gamescom 2018 Nvidia RTX Trailer
Control var ikke at finde på messen som sådan, men en lille trailer sneg sig ud via Nvidia, der er vidne om et spil der lægger meget vægt på stemning og atmosfære.

Sekiro: Shadows Die Twice - Gamescom 2018 Gameplay Video
FromSoftwares næste spil lader til at fokusere mere på snigeri end nogensinde før. Desuden fik spillet en udgivelsesdato på Gamescom - d. 22 marts 2019!

Destiny 2 - Forsaken: Gambit Gamescom Gameplay
<em>Bungie fortsætter ufortrødent med at skabe mere indhold til Destiny 2-spillere, og her kigger vi nærmere på Gambit-delen af den kommende Forsaken-udvidelse.

Spyro Reignited Trilogy - Gamescom Gameplay
Gensynet med Spyro blev desværre forsinket til november for nylig, men vi fik stadig lov til at optage lækkert gameplay fra spillet ved Gamescom.</em>

A Plague Tale: Innocence - Gamescom 2018 Gameplay Trailer
Netop denne titel lader til at have sat sig på rygraden af mange gamere, og det med rette. Se lige de rotter?!

Close To The Sun - Gamescom Trailer 2018
Sindssyge Nicola Tesla-eksperimenter? En Bioshock-agtig stemning? Udelukkende snigeri og ingen kamp? Dette spil har vores opmærksomhed!

The Division 2 - Gamescom 2018 Trailer
Godt nok er traileren kort, men Ubisoft sparede ikke på informationen. Spillets kampagne er længere i det originale The Division.

The Dark Pictures: Man of Medan - Gamescom Gameplay
Supermassive afslørede et overraskende projekt sammen med Bandai Namco - det lader til at være en spirituel efterfølger til Until Dawn. Ja tak.

Darksiders III - Gamescom 2018 Trailer
Der er angiveligvis allerede planer om et fjerde kapitel i Darksiders-serien, der fokuserer på den fjerde Horseman of the Apocalypse - dog synes vi bare at treeren ser ret godt ud.

BioMutant - Gamescom 2018 Sizzle Reel
BioMutant blev desværre forsinket under Gamescom til 2019, men vi er glade for at de får mere tid, for det her ser ganske særligt ud.

JUMP Force - gamescom trailer
Jump Force ser lige præcis tosset nok ud til at det nok skulle kunne fungere. Vi prøvede det, og skulle lige puste ud efterfølgende.

Starlink: Battle for Atlas - Gamescom Gameplay
Vi lærte under Gamescom at Starlink: Battle for Atlas vil have en kampagne på 25 timer.

The Surge 2 - Gameplay First Look
Godt nok var det bare et lille glimt, men The Surge 2 ser så sandelig lovende ud.

Stormdivers - Gamescom Trailer
Housemarques næste spil er et Battle Royale-spil. Sådan er det, men i det mindste ser det både tætpakket og spændende ud.

Anno 1800 - Gamescom Release Date Trailer
Det næste kapitel i Ubisofts store strategiserie fik både en ny trailer og en udgivelsesdato i februar. Vi synes det ser ganske lovende ud - men hvad synes du?

Metro Exodus - Gamescom 2018 Trailer
Metro Exodus er uden tvivl det mest ambitiøse spil 4A Games har lavet til dato, men selvom spillet er mere åbent, lader det ikke til at være mindre poleret.

Battlefield 5 - Devastation of Rotterdam Trailer
DICE sparkede årets Gamescom i gang med en hæsblæsende trailer, der viser slaget ved Rotterdam. Desuden ved vi at betaen starter d. 4 september for forudbestillende kunder, og d. 6 september for alle andre.

Life is Strange 2 - Seattle Gameplay Trailer
Life is Strange 2 har en udgivelsesdato, men hvad med at se det ordentligt i aktion? Det klarede Dontnod ved Gamescom, og bekræftede samtidig at de har efterladt Chloe og Max.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.