Skip to main content
Gamereactor Artikler Ghostwire Tokyo
Artikler

Husk: Du kan vinde en håndlavet Ghostwire Tokyo-maske her

Via en ny video kan du se præcis hvordan den maske du kan vinde blev støbt.
Kim Olsen 24 marts 2022

Sponsoreret Indhold

Okay, lad os få det vigtigste af vejen først. Du kan vinde en unik, håndlavet Hannya-maske. Og vi mener virkelig unik - masken findes nemlig kun i ét eksemplar. På lanceringsdagen, den 25. marts, livestreamer vi Ghostwire: Tokyo og fremviser i samme omgang masken, men du kan allerede nu deltage i konkurrencen.

For at vinde masken, skal du give det mest spektakulære svar på følgende spørgsmål:

Hvad ville du lave, hvis du kun havde 24 timer i Tokyo?

Vi vælger det bedste svar ud af de afgivne bud i kommentarsektionen herunder. For at deltage i konkurrencen skal man have adresse og statsborgerskab I enten Danmark, Norge, Sverige eller Finland. Alle svar afgivet i perioden 16/3-2022 til 8/4-2022 vil blive taget i betragtning. Efterfølgende vil et dommerpanel finde det bedste svar, og vinderen annonceres den 14. april 2022.

Desuden kan du følge metalkunstneren bag masken, Fabian Kjær-Thomsen, via Instgram.

Er du her stadig? Okay, lad os så lige få set nærmere på den nyeste video, hvor du kan se hvordan masken blev lavet:

Herunder kan du desuden lige lære lidt om hvordan spillet fungerer

Det japanske studie, Tango Gameworks har med det horror-inspirerede action-RPG Ghostwire: Tokyo skabt et ganske unikt førstepersonsspil. Sat I Tokyos normalt så livlige gader, skal du med hjælp fra overnaturlige kræfter undersøge, hvorfor alle indbyggerne pludseligt er forsvundne.

Undervejs kommer du til at udforske et hjemsøgt Tokyo i alle ender og kanter. Fra de nye trendy og digitale bydele til antikke templer, gennem brede boulevarder og smaller gyder. En verden, hvor alt er frosset I tid, og mennesker på et splitsekund forsvandt som dug for solen.

Takket være ånden K.K. er du stadig I live, og har endda fået magiske egenskaber, der vil hjælpe dig i kampen mod de mange rædsler, der lurer bag hvert et hjørne. De overnaturlige evner kan anvendes i samspil med mere traditionelle våben og evner, og selvom det normale udstyr ikke er så kraftfuldt som teknikken Ethereal Weaving, vil det også have et par overraskelser I ærmet.

Det stemningstunge spil er skabt med den seneste generation af PlayStation-konsoller for øje, og vil udnytte PlayStation 5's stærke hardware til at sikre lynhurtige indlæsningstider og høj grafisk detaljegrad. Kombineret med haptisk feedback i DualSense controlleren og 3D-lyd vil spillet skabe en opslugende og indlevende oplevelse i den på en gang velkendte og mystiske verden, hvor du skal befri sjæle og rense de ikoniske Torii-porte, der er blevet fordærvede af onde ånder.

Ghostwire: Tokyo udgives af Bethesda, og forudbestiller du spillet til PlayStation, kan du få glæde af rabat for medlemmer af PS+, to ekstra beklædningsgenstande og endda tidlig adgang til spillet, hvis du køber Deluxe Edition.

I forbindelse med spillets snarlige lancering besøgte vi den kendte rekvisitør og metalkunstner Fabian Kjær-Thomsen. Vi fulgte hans arbejde med at skabe en Hannya-maske i metal, og vi fik endda lov til at beholde den unikke maske, som du nu har muligheden for at vinde. Du vil snart kunne se en "making of" video herunder, men indtil da kan vi bringe dette billede:

Fuld profil 1.173 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.