Interview: Hunted & Brian Fargo

Jeres sidste spil var det satiriske The Bards Tale, hvor i gjorde stygt grin med fantasy og rollespilsgenren, og nu er I pludselig blevet seriøse med Hunted - hvordan går man fra parodi til det man gjorde grin med?

Jo altså.. Jeg har altid lavet meget seriøse spil som det første Bards Tale og Fallout. Med remaken af Bards Tale, havde vi lyst til at prikke hul på alle de stereotyper og elementer man altid finder indenfor genren. Før vi startede på remaken, havde jeg lige spillet det her rollespil - jeg kan ikke huske navnet - og det allerførste man gjorde, var at dræbe rotter i en kælder. 20 år efter de første rollespil, og vi går stadig rundt og dræber rotter i kældre! Jeg fik så den ide, at det kunne være sjovt at lave et spil, hvor hovedpersonen selv havde spillet alt for mange rollespil. Det var en mulighed for at få afløb for lidt kreativitet og galde, men nu er vi tilbage hvor vi hører hjemme.

Så du dræber ikke rotter i Hunted?

Haha nej, der er ingen kældre med rotter i Hunted! Og vi gør heller ikke grin med, at der ingen rotter er. Vi prøver på ingen måde at være sjove i Hunted. Der vil være et par situationer, hvor vi måske går efter et smil på læben - de to hovedpersoner har deres uoverensstemmelser for eksempel.

Vores grundlæggende filosofi har været at lave et spil, hvor personerne handler, som du eller jeg ville i de her situationer. Jeg har altid været irriteret over hvordan dialog i spil tit er stift og kunstigt. Hvis du ser en mand blive smidt ud af et vindue, og han derefter får revet hjertet ud, så SKAL personerne i spillet reagere på det. Det er sådan vi gør vores to hovedpersoner i Hunted levende - så der vil være (seksuelle) spændinger imellem de to, og lidt humor - da det er en meget mørk verden de lever i, og de vil komme ud for nogle ret ubehagelige ting.

Dialogen imellem de to hovedpersoner i Hunted mindede mig om Uncharted-serien, og den måde hvorpå Nathan Drake snakker frem og tilbage med spillets andre personer. Har det været en inspiration?

Jeg skal ikke kunne sige hvem der kom "først", men vi havde noget af det samme i Bards Tale, og hvordan hovedpersonen og spillets fortæller kom op at skændes. Det du ser i Hunted, er på sin vis en videreudvikling af dét.

Vi kunne godt lide den dynamik der var imellem de to - for eksempel når fortælleren sagde at hovedpersonen gik øst, og han så går vest. Fortælleren ville så udbryde: "hvad er det ved begrebet øst, som du ikke forstår?"

De havde et godt samspil, og jeg syntes det var nogle af de bedste øjeblikke i spillet. Det fungerede både som en måde hvorpå vi kunne fortælle en historie, og samtidig putte humor ind i spillet. De værste spil, er dem hvor du som spiller sidder og tænker: Har udviklerne overhovedet spillet deres eget spil? Når vi så får spillet til at reagere på spillerens handlinger - ved brug af dialog og så videre - fortæller vi spilleren at, vi ved hvad du laver, og her har du vores reaktion på det. Det gjorde spillet mere levende, hvilket vi godt kunne lide, så vi ville gøre noget lignende i Hunted.

Jeg lagde mærke til at et af dine første spil hed Demon's Forge. Er der en forbindelse imellem dét og Hunted?

Haha, godt set - du har vundet prisen! Om lidt kommer en fyr hen med et udstoppet dyr! Nej, spøg til side. Det er et meget interessant fund du har gjort dig dér. Ja, det allerførste spil jeg lavede - imens jeg stadig var i gymnasiet tror jeg - hed Demon's Forge, og var et af de gamle eventyr spil, hvor du havde en meget basal grafik, og tastede kommandoer ind på tastaturet.

Da vi så skulle bestemme os for hvad Hunted skulle hedde, kunne vores udgiver godt lide navnet på mit gamle spil - det passede også godt til vores spil, en smedje med dæmoner, lå godt i spænd med hvad Hunted går ud på.

I har ikke genbrugt nogle ting fra dit gamle spil?

Nej, for guds skyld; det var noget jeg lavede i gymnasiet - jeg anede ikke hvad det var jeg lavede i gymnasiet.

I demonstrationen som i viste, var der meget få ikoner på skærmen; der var måske et lille "b" til at vise at man kunne lave noget med omgivelserne, men ellers var det bart. Vil det også være sådan i det færdige spil?

Vi gik efter, at du som spiller føler, at du er i den her hule og udforsker gamle ruiner. Vi ville have det så visuelt som muligt, og derfor har vi fjernet det vi kunne fra skærmen, som kunne distrahere og fjerne spillerens indlevelse. Når du kæmper, ser du også blodet sprøjte på skærmen.

Det eneste som kommer ovenpå hvad der er nu, er noget der fortæller hvor meget mana du har tilbage - det er vi nødt til at kommunikere til spilleren på en eller anden måde.

I forlængelse af hvad du kan se på skærmen, i nævnte Dungeons and Dragons som en stor inspiration, hvor du hele tiden kaster med terninger, og får at vide at du gjorde så og så meget skade, og fik det her antal experience ud af det. Hvordan kan det være, at der ikke er noget tilsvarende de tal i Hunted, som fortæller skade og experience, og så videre?

Det du skal huske er at, dengang var de tal metaforer for ting, vi ikke kunne lave i virkeligheden, som at slå en ork med et sværd. Det vi kan med computere nu, er at skjule alle de her tal og beregninger - putte dem væk. Samtidig gør Hunteds fokus på action, at du som spiller selv styrer om du rammer med dit sværdslag, til forskel fra et tilfældigt kast med en terning.

Vi har kigget på de ting som vi elskede ved Dungeons and Dragons dengang. Vi kunne godt lide at finde skjulte døre og skatte, og vi kunne godt lide at støde på underlige og drabelige fælder. Vi så på det som fascinerede os dengang, og tænkte: Vi er i år 2010, og nutidens spillere forventer noget andet end vi gjorde i halvfemserne.

Vi har så fravalgt de bedste elementer fra spillene dengang, og omkranset det med den måde hvorpå du laver spil i dag. Det er nemt at blive i fortiden, men du er nødt til at modernisere.

I har fortalt at forholdet imellem Aragorn og Legolas har været en stor inspiration til Hunted, og de to hovedpersoner. Kan du nævne andre figurer?

En karakter som Lara Croft har været en inspiration, i den forstand at hun er en stærk kvindelig figur, der handler på lige fod med mændene. Det kan du så se i Hunted med elverkvinden E'lara - ikke at hun er specielt maskulin, men hun er den styrende i forholdet imellem hende og hendes mandlige partner, som er mere tilbagegående og forsigtig, hvor hun er impulsiv.

Nu du nævner Lara Croft, og I har talt om hvordan I ville bryde med de typiske fantasy-stereotyper som den brutale maskuline kriger, og den sexede feminine elver. Hvordan hænger det sammen med at elverkvinden i spillet har meget meget lidt tøj på, og er derfor et stereotypt sex-symbol på linje med Lara Croft?

Lara Croft er et sjovt eksempel, da hun både er det her sex-symbol - lavet af mænd, til mænd - men samtidig også en af de få stærke kvindelige hovedpersoner i spil. På samme måde kan du kigge på Liv Tyler (der spillede Arwen) i Ringenes Herre filmene, hvor hun er en meget stærk person, og samtidig oser af sex.

Det følger lidt historien af branchen, både indenfor spil og fantasy. Vi er, hvem vi er, og branchen har altid haft den her udstilling af det sexede, med elvertøser og overproportionerede kvinder. De her industrier, har deres eget sprog, et sprog vi voksede op med, og jeg har valgt at viderebringe det, fordi det netop er en del af dét man kalder fantasy-genren og rollespil. Og så kan vi godt lide at kigge på den kvindelige krop.

Du kan læse vore preview af Hunted: The Demon's Forge i vores beta-sektion