Husk også at hent vores Gamereactor-magasin på iPad, hvor du denne måned får en top 100 over 2012 samt anmeldelser og artikler udelukkende om iPad
Little Inferno
Little Inferno (findes også til PC, Mac, Wii U, eShop og Linux) kombinerer adventure-genren med puzzles på forunderlig vis. Du skal smide ting i en kamin og se dem brænde, og det er sådan set det. Det er så galt, vanedannende og anderledes, at man kun kan juble. Det skærer samtidig genrebegrænsninger væk og bibeholder alligevel det, der gør et eventyr godt: lysten til at finde svaret og løse opgaver. Man skal nemlig kombinere tingene der skal brændes for at løser mindre ordgåder. Sammenholdt med en ganske interessant historie og nogle dystre videoklip, kan man ikke gøre andet end at juble. Især ikke hvis man har fået nok af alle de sædvanlige genrer og konventioner.
Xcom: Enemy Unknown
Firaxis har haft høje ambitioner: at levere selvsamme spil på de mobile iOS-enheder, som vi oplevede på konsoller og PC, og det er stort set lykkedes. Nøjagtig som en PC-spiller bemærker de fladere teksturer og lavere opløsning på konsolspil, ryger iOS-spillet lige et nøk ned i detaljegraden. Men det er ikke så meget, som man kunne frygte. Illusionen er god. Ikke mindst grundet den mindre skærm, de mange bibeholdte CGI-sekvenser, stemmeskuespil og den formiddable musik af mesteren Michael McCann. Den kan man også nyde her, og ligesom med Deus Ex giver de storladne kompositioner spillet en helt særlig følelse af desperat og global krise. Det er som sagt et langt spil, heldigvis er der inkluderet en iCloud-funktion, så man kan fortsætte på tværs af enheder. På iPad 4 får du en fantastisk touch-optimeret oplevelse, mens du må leve med en smule hakken på eksempelvis iPad Mini. Forventer du en optimeret håndholdt udgave af din favorit, så må du forberede dig på at skulle sluge lidt kameler. Har du tiden, og kan du leve med de mindre aberdabeis, så et det et strategispil i topklasse og på mange måder et af de bedste på formatet.
Joe Danger Touch
Stryg, tryk og lav halsbrækkende stunts. Den lille glade stuntmand skal atter køre baner tynde for at score hæder og berømmelse. Det er imponerende hvor meget indhold Hello Games har presset ned på iOS-udgaven. At grafikken føles som løftet direkte fra de store konsoller skader bestemt heller ikke. Den fantastiske og utroligt præcise touchstyring, der hovedsageligt består af strøg, fungerer upåklageligt, og gør let dette til et af de bedste spil af slagsen på iOS.
Badland
Denne titel har allerede vundet flere priser, og det er let at se hvorfor. Den nærmeste zen-agtige stemning, der blander farvestrålende baggrunde med dystre silhuetter, er virkelig fantastisk. Her får du en slags endless runner (dog delt ind i baner), hvor du i langt højere grad end normalt skal være opmærksom på omgivelserne. Styringen begrænser sig til tryk for at svæve, men de mange opgraderinger og minipuzzles giver oplevelsen et ekstra pift. Det sjove er at udvikleren har inkluderet multiplayer, der lader dig konkurrere op til fire spillere på samme tid på én iPad. Vil du have en anderledes platformer med masser af innovation, så finder du den her.
Blade Lords
Det er som at træde ind i en grillbar fyldt med japanske kampspil. Playsoft Games har skabt et gratis underholdende kampspil i bedste Soul Blade/Tekken-stil, der formår at balancere fint på freemium-vejen. Vi følger helten Sakuraba, der pludselig befinder sig på et storslået eventyr for at optrevle bander og i sidste ende få nakken ned på The Dark Lord. Og så skal der ellers knækkes nakker og tæskes med lyn og torden. Naturligvis med bovlamme cutscenes og snak, der aldrig kommer i vejen for "du lugter/er en værdig modstander, nu skal vi slås". Du har kun tre knapper, der hver især styrer hårde eller hurtige slag og et special move. Det lyder ganske enkelt, men er langt mere kompliceret end som så. Til gengæld er valget med få knapper et smart træk, da touch-skærmen aldrig kommer i vejen for morskaben. Savner du et hurtigt kampspils-fix med masser af indhold og variation, så giv Blade Lords en chance. Fik vi nævnt at det er gratis?
AVP Evolution
AVPE er i hjertet en brawler, men det åbner op undervejs i spillets 19 baner og bliver meget meget mere. For det første lader det dig selv vælge hvilken rolle du vil tage. Vil du starte som Predator eller Alien? Valget er dit (selvom du alligevel ender med at spille som begge). Vigtigst af alt, så er det modsat Gearbox' skræmmende kedelige licensspil en ganske habil udgave af kampen mellem mariner, aliens og predators. AVPE vidner om en udvikler med lyst til at levere, og til omkring 30 kroner er det absolut en anbefalelsesværdig oplevelse på trods af en middelmådig start. Spillet er siden lanceringen blevet finpudset og udvidet, og er i dag en endnu bedre oplevelse end ved udgivelsen. Du får ikke stor spilmagi, men hvis du trænger til et nyt fix, der involverer to af universets mest skumle racer, er dette et godt valg.
Plasma Sky
En bullet hell-shooter for begyndere. En eksplosion af neonfarver. Power-ups. En herlig chiptune-melodi og masser, masser af godt design. Så enkelt kan det siges. Du har 80 baner, hvor klassiske og nye opfindsomme fjendetyper skal skydes i smadder. Banerne er ultrakorte og du gennemfører let alle baner på under en time. Og så er det high score tid. En ny mode er netop blevet tilføjet til de af jer, der lige har to minutter til at kæmpe om highscoren. Justerbar relativ touch eller tilt sikrer også at styringen er perfekt. Snyd ikke dig selv for det her, hvis du elsker retro, neon og top down shooters.
Real Racing 3
Real Racing 3 er flottere end nogensinde, med mere end 900 løb at deltage i, men det er ikke kun guld og grønne skove. Spillet er denne gang gratis, og som enhver iOS-ejer efterhånden ved, er de gratis spil oftest de dyreste. Freemium-modellen denne gang var især i begyndelsen af spillet utålelig. EA har dog siden udgivelsen redesignet flere aspekter af spillet og køreglæden er nu langt bedre. Nogle hader freemium-modellen og kalder den grådig, andre elsker det og føler at det giver en ekstra strategisk dimension. Det er en smagssag. Teknisk er der nemlig intet at udsætte. Denne udgave har dog en ny form for modkørere, ganske enkelt er dine modstanderes tider baseret på andre spillere, og mens det er en fin feature (der efterhånden som data indsamles imponerer), føler man sig dog alligevel snydt. Det er tydeligt at modstanderne ikke kører "efter trafikken", og det føles derfor en smule tamt, hvis man foretrækker heftige løb med vilde overhalinger. Real Racing 3 er en blandet pose bolsjer og en teknisk perle. Da det er gratis at hente, er det let at anbefale en download, og se om du nyder alt det nye. Spillet er for nyligt blevet udvidet med Lexus-modeller og kørsel i Dubai.
Asphalt 8: Airborne
Måske er du ikke til seriøs racing, og så er valget let. Gameloft har helt enkelt lavet den bedste arcade-racer på mobiler med deres ottende del. Som sædvanligt bydes der på et hav af velkendte lokationer. Tokyo, Barcelona, Venedig, Fransk Guinea, Monaco, London, Nevada-ørkenen og Alperne danner rammen om de forskellige baner. Men det er udgaver af de enkelte lande, som man kun kan opleve i de hedeste feberdrømme. Tag nu bare Tokyo. Her får vi nattehimmel, masser af lysende skyskrabere og reklamer, massive motorveje, oplyste tunneller samt en gigantisk mech-robot, der hidsigt slår ned i vejen. Ja, en mech-robot. Som du nok kan regne ud, har Gameloft taget sig nogle kunstneriske friheder her. Det er netop de friheder, der får Asphalt 8 til at brillere. Det handler helt tydeligt om, hvad der er sjovt, fremfor hvad der er realistisk. Inklusiv vanvittige dødshop og stunts. Vælger du at spille karrieredelen, bydes du på otte sæsoner med 15 baner i hver. Med otte forskellige lokationer, der også kan køres "baglæns", er der nok variation her. Det samme gælder de mange forskellige spilmodes og de 47 licenserede biler. Det her er kort sagt et overflødighedshorn af herlig og gal racing til arcade-fanatikere.
Warhammer Quest
Hunters 2 var blændende godt lavet, det var dybt og alligevel lettilgængeligt, fungerede perfekt med touch-styring og er let et af platformens bedste strategispil. Denne signatur har eksempelvis brugt et trecifret antal timer på spillet. Warhammer Quest skifter de glinsende lejesoldater fra fremtiden ud med fantasy-figurer fra Games Workshops kendte verden af grønhuder samt rottemennesker, og tilsætter følelsen af terningekast til beregningerne samt en lidt anden tilgang til de strategiske overvejelser. De daglige tilfældige missioner fra Hunters 2 er skiftet ud med konstante skiftende dungeons, nøjagtig som man kender det fra brætspillet. Det er dog samme motor, der stadig driver værket. Og det er et godt valg. Tiden siden det sidste Hunters-spil er nemlig tydeligvis blevet brugt på at tænke smart og udbedre de små irritationspunkter, der var ved de tidligere spil. Warhammer Quest oser af stemning, det har en letforståeligt brugergærnseflade og selvom strategipurister måske vil fnyse over elementet af tilfældigheder (det er for pokker bygget over et brætspil med terningekast), så kan man ikke komme udenom, at det er tro mod originalspillet. Siden anmeldelsen var færdig er det blevet til et tocifret antal spiltimer herfra, og tallet vokser stadig. En nyudgivet udvidelse har hævet level-loftet, tilføjet mere historie, flere fjender og nye våben. Her er en klar udfordrer til årets mobilspil.
Call of Duty: Strike Team
Det er modigt, det Activision gør her, og det virker. For det første er det en ren singleplayer-oplevelse, som vi får serveret, og for det næste rykker den ved vores forestillinger om Call of Duty. Du tager rollen som et hold af elite-soldater, og det er der muligvis ikke så meget nyt i, til gengæld har du kontrol over hele holdet i bedste Rainbow Six-stil, og skifter mellem figurerne, som du lyster. Og her kommer den store forskel: du gør det sømløst mellem førsteperson og topdown-view. Foretrækker du at spille som en traditionel FPS-spil, kan du gøre det, men vil du heller trække linjer mellem mål og fjender og se det hele som et taktisk TBS (men i realtid) kan du gøre det. Resultatet er overraskende godt og kan du leve med manglen på multiplayer, er det værd at tage turen.
Dead Effect
Dead Space fungerede fantastisk på iPad, men siden dengang har gys ofte været begrænset til korridor-oplevelser eller arenabaserede ligegyldigheder. Dead Effect vælger derimod at servere en solid historie om overlevelse i rummet og en rumstation overrendt af zombier, og den gør det godt. Fantastisk lydside (hvis vi ser bort fra stemmeskuespillet, der sjældent lyder meget bedre end amatøragtigt) og laber grafik sikrer, at stemningen er i top. Er du glad for Unity-motoren og vil du gerne have endnu et gys i rummet, er dette et solidt valg.
Cloud Spin
Her er et spil, der rigtigt gerne vil være en ny farverig Pilotwings. Desværre havde det ved lanceringen en noget uheldig styring, men en opdatering har nu rettet gevaldigt op på det problem. Tilbage står vi med en afslappende rejse i en forunderlig eventyrverden. Kvaliteten af grafikken (selv på iPad Mini) er rasende god, og variationen mellem banerne er i top. Det er ganske enkelt hyggelig og vellavet underholdning til de af jer, der gerne vil suse rundt mellem eventyrlige verdener for at samle mønter og andre genstande.
Rymdkapsel
I vores amerikaniserede tider er det næsten arrogant at levere et spil med en svensk titel. Faktisk stopper det ikke der, for ligesom i resten af spillet er alt unødvendigt barberet væk. Du har en rumbase. Du vil gerne nå ud til fire omkringliggende monolitter. På bestemte tidspunkter angriber aliens. Du starter med to mand og begrænsede ressourcer. Vil du bygge mere, må du finde mineraler. Vil du have forsvar, må du hyre folk. Det er rasende simpelt og vanedannende, og vigtigst af alt er det sjovt at finde formlen til sejr.
Riptide 2 GP
Asphalt 8: Airborne har dækket vores behov for arcaderæs i de sidste måneder (anmeldelsen kan du læse her på sitet samt i iPad-magasinet). Riptide 2 GP byder dog på lidt andet. Her får du en blanding af ræs, tricks og laber grafik. I bedste Wave Race-stil skal du lave tricks på bølger og ramper i jagten på boost og første-pladser. Et hav af indstillingsmuligheder gør at Riptide kan køre på selv halvslatten hardware, mens det for alvor brillerer på de kraftige enheder. Spillet er ude både til iOS og Android.
Sine Mora
Her er endnu et eksempel på et spil, der er blevet opdateret og forfinet siden udgivelsen. Sine Mora er en sidescrollende shooter med fokus på historie (!) og blødende flotte omgivelser, krydret med enorme bosser. Den nyeste opdatering tilbyder både relativ touch, iCade-support og virtual pad, hvilket er et must for shootere på touch. Køb det, hvis du ikke har adgang til konsoludgaverne.
Mikey Hooks
Mikeys platformseventyr er ganske overset blandt mange gamere. De byder på farverige verdener, udfordrende design, varieret gameplay og knivskarp styring med virtuelle knapper, man kan flytte efter ens forgodtbefindende. Nu er der en efterfølger ude, som tilføjer en ghost-mode (hvor du løber mod din egen bedste tid) samt en gribeklo, så du kan svinge dig over forhindringer og fjender i kampen om at nå i mål. God solid platformer med fin styring.
PlayStation All-Stars: Island
Man skulle tro, at det var opskriften på et dårligt spil: tag alle de kendte PlayStation-helte, smid dem i en endless runner sponsoreret af Coke Zero og lad det være gratis. Men formen fungerer. Dette er let en konkurrent til Temple Run, og Playstation All-Stars: Island benytter flittigt de kendte helte og heltinder på en sådan måde at det føles rigtigt. Masser af fan-service og en konstant strøm af opdateringer gør dette til et overraskende godt valg, hvis du leder efter lidt hurtig underholdning.
Dette var en bunke af de indtil videre bedste titler til iPhone og iPad fra 2013. Det er dog kun et lille udpluk til inspiration og ikke en topliste. Har du nogle favoritter, er du velkommen til at skrive dem herunder i kommentarfeltet.