Nu hvor den officielle lancering af Xbox One i Danmark nærmer sig med hastige skridt, tager vi et grundigt kig på konsollens tilstand - som én del reevaluering og én del opdateret købsguide - ligesom vi undersøger, hvad systemet har at tilbyde lige nu, og kommer med vores personlige anbefalinger til spil, du bare skal spille.
Nu og for fremtiden
Før denne generation af konsoller blev annonceret og efterfølgende kom på markedet, ville det have været svært at forestille sig, at Microsoft ville sidde i den knibe, de er i nu, hvor en new gen-konsol kæmper med den fremgang, som den største konkurrent Sony har med deres PlayStation 4. Alt er gået frygtelig galt for Microsoft det seneste år, siden de afslørede Xbox One, satte den på markedet og måtte se den underpræstere, alt imens Sony fejrede deres succeser (så højlydt som muligt) og stak kniven ind, når de så deres snit til det. At kalde det et overgangsår er mildt sagt.
Endnu mere alarmerende er det dog, at det kunne have været meget, meget værre. Nylige beslutninger, kovendinger og forretningspolitiske ændringer har medvirket til, at Microsoft er på banen igen, og mens de ikke klarer sig så godt, som de nok kunne tænke sig, vil de for nuværende simpelthen være glade for, at de har taget nogle gode træk og at situationen ikke føles helt så trist. Centralt for denne turnaround er Phil Spencers forfremmelse til leder af Xbox-divisionen, noget der står næsten lige så centralt som beslutningen om at droppe Kinect-kameraet og lancere et nyt bundle, hvor Titanfall følger med (en titel, der i øjeblikket er en eksklusivtitel, hvorfor det således giver god mening for MS at malke den eksklusivitet for alt, den er værd, for det forventes, at den uundgåelige efterfølger vil udkomme til en række forskellige platforme, ikke blot Xbox og PC).
Selvom Microsoft kunne hævde, at lanceringen var succesfuld - endda deres mest succesfulde konsollancering - falder den påstand til jorden ved nærmere eftersyn (for små varelagre i forbindelse med lanceringen af Xbox 360 forhindrede den konsol i at opnå salgstal, der ellers sandsynligvis ville have været højere end Xbox Ones). Alt i alt har de seneste tolv måneder været en prøvelse for platformsejeren og sandsynligvis ikke været dét, de forventede efter deres foregående konsol Xbox 360's pæne resultat. I det mindste ser det dog ud til at lysne.
Ser man fremad, ser det ud til at situationen bliver stadigt bedre. Der er lige dét med Halo, og vi ved, at vi får Halo: The Master Chief Collection (en remaster-samling af Halo 1, 2, 3 og 4), og samtidig beta-adgang til Halo 5: Guardians, som følger i 2015. Læg dertil nogle af de lækrere eksklusivtitler som Forza Horizon 2, Fable Legends og Sunset Overdrive og alle de sædvanlige tredjepartstitler som Destiny, Call of Duty: Advanced Warfare, Assassin's Creed: Unity, The Witcher 3: Wild Hunt, Batman: Arkham Knight, The Crew, Metal Gear Solid V: The Phantom Pain og Evolve, og resultatet er en stadig længere liste af overbevisende grunde til, at det giver mening at hoppe med på new gen-vognen.
Eksklusivtitler
En af de ting, der har reddet Xbox One fra glemslen ved sidste års afslutning, var det stærke titeludvalg ved lanceringen. Der var masser med hæderlige titler på markedet, lige fra de tredjepartstitler, som også udkom til PS4 (FIFA 14, Call of Duty: Ghosts, Battlefield 4, Assassin's Creed IV: Black Flag), til et robust udvalg af førstepartstitler og eksklusive tilbud, der bidrog med hårdt tiltrængt variation (to gode eksempler er Forza Motorsport 5 og Dead Rising 3 - selv om andre eksklusivtitler - Ryse: Son of Rome og Fighter Within - ikke blev lige så godt modtaget).
Siden da er en række højprofilerede og indie-producerede eksklusivtitler rykket over på platformen. Hovednavnet er helt sikkert Titanfall, og man kan vanskeligt overdrive den betydning, den titel har for platformen. Selv om den muligvis ikke er den "game changer", som MS håbede på (både i forhold til gameplay og salg), har den dog været et lyspunkt blandt de sidste omtrent tolv måneders mange nedture.
Apps og interface
Det ellers meget lovpriste interface var ganske simpelt ikke klar ved lanceringen. At de stadig laver smårettelser og justerer det adskillige måneder efter lanceringen er et sikkert bevis på, at dét, vi fik da konsollen blev lanceret, ikke var det færdige produkt. For eksempel er det først for nylig blevet muligt at se, hvor meget batteri, der er tilbage i controlleren via en indikator på skærmen. Der er kommet nogle få revisioner til interfacet siden lanceringen, og det ser meget mere færdigt ud nu.
Historien er nogenlunde den samme, når det gælder apps, dog er den måske mere positiv. Der er stadig mange nye programmer på vej online i de kommende uger og måneder. Og så er der den interessante nye tjeneste, som EA har annonceret, der gør det muligt at betale et abonnement for at spille visse EA-spil på konsollen. Det er endnu for tidligt at drage nogen konklusioner om det, men vi vil helt sikkert følge udviklingen med interesse.
Det har altid været en del af Microsofts vision at skabe en alt-i-én-kasse til stuen, og hvad det angår, viser de stadig vejen. Selv om størrelsen på det antal brugere, der tager en new gen-konsol til sig, i første omgang afhænger af hardcore fans, der tidligt går over til den nye konsol, kan vi ikke undgå at tro, at det i sidste ende vil betale sig at fokusere på et bredt spektrum af anvendelsesmuligheder for Xbox One. For familier eller gamere, der ønsker sig en komplet interaktiv oplevelse, er Xbox One stadig en brugbar løsning, måske den mest brugbare.
Tilbehør
Det klart mest oplagte udstyr at kommentere på er Kinect, som for nylig blev udeladt fra den seneste udgave af konsollen. Den vil snart være muligt at købe separat, selv om vi ikke kan forestille os, at mange vil gøre det. Er den noget værd? Når alt kommer til alt, er det et spørgsmål om præferencer. Mens Kinect er tydeligt forbedret i forhold til forgængeren, er der stadig mange af dem, som ejer en, der ikke engang har den tilsluttet.
Så er der standard-controlleren, som vi rigtig godt kan lide; den føles som en ægte forbedring i forhold til Xbox 360-controlleren, selv om plasticfinishen på RB og LB godt kunne være bedre. En anden ting, der kunne være bedre, er prisen, og controllerne er stadig latterligt dyre (specielt hvis du vil have opladeren med).
Anbefalinger
Titanfall
Som tidligere nævnt blev Titanfall ikke helt den åbenbaring, vi havde håbet på, men det er dog ikke ensbetydende med, at det ikke er en rigtig god multiplayer-shooter. Visuelt er det hæderligt nok, selv om det aldrig rigtig vælter dig bagover, men det er blandingen af CoD-lignende landkamp og episke ildkampe med kæmpemæssige mechs, der adskiller det fra konkurrenterne. Der er fart over feltet, og mens blandingen af singleplayer-multiplayer-kampagner ikke rigtig fungerede for os, så er alt andet ved spillet enormt fornøjeligt, fra mytologien, stilen, banedesignet, playlisterne og Burn Cards'ene. Her flere måneder efter lanceringen kan det uden problemer anbefales.
Peggle 2
På Xbox 360 slog Microsofts salg af digitale spil for alvor igennem med Geometry Wars. Hvad angår Xbox One, var det PopCap-favoritten Peggle 2's genkomst (som timed exclusive), der rigtig indvarslede den nye Xbox Live-generation. Det kan med nogen ret hævdes, at det føles mindre robust og knap så stopfyldt med indhold som originalen (selv om den gratis multiplayer-update tidligere på året retter noget op på tingene), men denne titel vil stadig give dig meget fornøjelse - og tage meget af din tid.
FIFA 14
Med FIFA 14 har fodbold aldrig set bedre ud eller været sjovere at spille end det gør på Xbox One (og PS4). Den visuelle opdatering og det, at kameravinklen er lidt lavere, har pyntet på spillet - det samme har de nye animationer - og det har forbedret et i forvejen solidt og omfattende fodboldspil. I næste udgave forventer vi, at der foregår mere bag scenen - med forbedret spiller-AI og den slags - og at FIFA-serien fortsat bliver gradvist forbedret år for år. Det er en solid sag og i øjeblikket planetens bedste fodboldspil.
Super Time Force
I Super Time Force kombineres vidunderlig pixelkunst med en i sandhed mindeværdig tilbagespolingsmekanik, og resultatet er ikke mindre end spektakulært. Tilsæt et drys skæv humor, og du får et konsoleksklusivt platformsspil, der er både din tid og pengene værd. Bare lad være med at skyde skylden på os, når du får ondt i hjernen af al den tidsmanipulation.
Dead Rising 3
De anker, vi havde ved de første to spil i serien, er der næsten for alles vedkommende rettet op på i dette tredje spil, og derfor var vi umådeligt begejstrede for det. Det var stadig ikke perfekt, men det var rigtig sjovt, og den zombie-proppede sandkasseverden var værd at gå på opdagelse i, med masser at lave (og bygge) undervejs. Det kunne måske have været bagt lidt længere, og det føltes lidt som om, det var smidt for hurtigt på gaden, men det var stadig et hæderligt spil, og Dead Rising 3 er pengene værd.
Plants vs Zombies: Garden Warfare
Vi havde aldrig troet, at vi ville bruge så meget tid på PopCaps sjove multiplayer-shooter som vi har gjort, men der er er ægte dybde i de klasse-baserede slag i Plants vs Zombies: Garden Warfare. Det afhængighedsskabende ved at købe kort-pakker, der kan låse op for nyt indhold og fylde samlealbummet, sammen med regelmæssige gratis opdateringer med nye spiltyper, baner og figurer, gør, at vi gang på gang vender tilbage til dette vanedannende spil. Det er måske ikke så afbalanceret og på fokuseret på den enkeltes færdigheder som andre skydespil på Xbox One, men det bliver opvejet af humor og karakter.
Forza Motorsport 5
Det eneste store kritikpunkt vi har til Forza Motorsport 5 er mangel på indhold, og i den forstand virker det som om, at udviklerne er sluppet lige nemt nok fra tingene for at gøre spillet klar til lanceringen Xbox One. Alle andre aspekter ved spillet var imponerende, lige fra den sprøde grafik og smukke baner til styringen og Drivatar-systemet, som bruger andre spilleres handlinger til at definere AI'en i single-player-spillet. Mere indhold kommer til, og du kan købe yderligere biler via DLC-bundles (men det relativt smalle udvalg, der følger med spillet, taget i betragtning, burde de måske have fulgt gratis med), og Forza 5 er stadig I førersædet på new gen-konsollerne.
Assassin's Creed IV: Black Flag
Vi overvejede, om vi skulle anbefale Black Flag eller Watch Dogs her, men vi vælger Assassin's Creed IV: Black Flag, og det er der flere grunde til. Vi er sikre på, at Watch Dogs bliver bedre i fremtidige udgaver, men efter vores mening har Ubisoft næsten perfektioneret kunsten at lave open world-Assassin's-spil med deres seneste udgave. Verdenen er smukt bygget op, historien er velskrevet, og der er ingen irriterende Desmond mellem de historiske missioner.
Kampen om konsol-kundernes gunst er langt fra overstået, og vi følger den naturligvis nøje i de kommende måneder på Gamereactor. Gamescom er hvor kampen for alvor begynder at tage fart. Følg med i den kommende uge.