Eksklusivitet er et mere og mere løst begreb, og det er egentlig kun Nintendo, der omfavner det fuldt ud, mens Microsoft er gået længst for at opgive det. Sony befinder sig et sted midt imellem og viger ikke tilbage for at udgive spil til PC og, undtagelsesvis, Switch (Lego Horizon Adventures) og Xbox (MLB The Show-serien) - men beholder stadig titler, der forbliver eksklusive i det mindste i nogen tid.
Microsoft går dog i en helt anden retning og har for et år siden erklæret, at de vil udgive spil til Playstation og Switch. Hidtil har det kun drejet sig om ældre spil, hvor der er meget logik bag beslutningen, men i sommer blev det bekræftet, at Doom: The Dark Ages vil blive udgivet samtidigt til alle formater, på trods af at det er en Bethesda-titel, og at Microsofts spilchef Phil Spencer på tidspunktet for opkøbet sagde, at det drejede sig om eksklusive spil.
For ikke så lang tid siden ankom den næste overraskelse, da det blev annonceret, at Indiana Jones and the Great Circle ville blive udgivet til Playstation 5 næste år - hvilket betød, at det boost, som Microsoft måske havde fået fra Xbox-salget i julen, effektivt forsvandt. Og så sent som den anden uge kunne vi læse, at Spencer har udtalt, at der ikke er nogen "red lines" for, hvilke Xbox-spil der kan komme til andre formater. Så Gears of War kan meget vel komme til Switch og Halo til Playstation. Så ønsker Microsoft ikke at sælge konsoller, og hvordan forventer de, at deres næste Xbox skal flyve væk af hylderne, hvis de ikke har nogen eksklusive spil?
Der er ingen tvivl om, at dette var en af hovedårsagerne til, at Playstation 5 blev ramt hårdt i katastrofeåret (for Microsoft) 2022 - og nu vil de få endnu færre eksklusive produkter. På et eller andet tidspunkt bliver det svært at få denne ligning til at gå op, det er tydeligt. Så hvad er planen for dem fremover? Hvem vil købe en Xbox og hvorfor? Er det Xbox Game Pass, der vil trække alle forbrugerne?
Jeg tror, at en stor del af svaret ligger i den kontroversielle kampagne, som Microsoft har kørt i denne måned, nemlig at alt kan være en Xbox. Med andre ord skal den ses mere som en tjeneste end som en platform. Om det er en god strategi eller ej, vil blive diskuteret i lang tid fremover, men ud fra et rent faktuelt synspunkt er der både potentielle fordele og ulemper. Blandt sidstnævnte finder vi, at en stor del af denne strategi er baseret på cloud gaming, en spændende teknologi, som dog betyder en vis forsinkelse, der gør, at især hurtigere actionspil, kampspil og racerspil mister underholdningsværdi. Disse typer spil er ofte heller ikke helt velegnede til touch-skærme, hvilket betyder, at det mobile spilaspekt alligevel går tabt.
Blandt fordelene er dog det som Microsoft har søgte flere gange; en større pulje af potentielle forbrugere, end hvis de havde holdt sig til konsoller alene. Desuden lader forøgede omkostninger og netop et begrænset antal forbrugere til at foreslå at AAA-publiceringsmodellen kan se anderledes ud i fremtiden, så her de risikerer at være uforberedte, hvis ikke de ændrer et eller andet. Og i rigtig mange tilfælde har en bestemt inputforsinkelse faktisk ikke den store betydning for spillet.
Den eneste generation, der virkelig gik godt for Microsoft, var Xbox 360, hvor de investerede helhjertet i spil og tjenester, som spillerne virkelig satte pris på, og med Xbox One gjorde de i første omgang det stik modsatte. Xbox Series S/X er i den henseende meget bedre end sin forgænger, men mange havde købt sig ind i Sonys økosystem i sidste generation, og der har været meget uklare meldinger og indtil nu en næsten overraskende petite leverance fra Xbox Game Studios' mange udviklere.
Det ved Microsoft selvfølgelig godt selv, og jeg har en mistanke om, at de nu blot accepterer deres nye rolle, og måske især Xbox' nye rolle. Phil Spencer har for nylig sagt, at det er udenfor Xbox-konsollernes økosystem, at Microsofts spilafdeling vokser, og måske har de endelig indset, at det er en helt fin position at være i. Steam har indtil for nylig ikke haft nogen konsoller, men er alligevel en ret dominerende kraft, og deres Steam Deck betragtes som en kæmpe succes på trods af, at de har solgt mellem 5-10 millioner enheder på tre år - tal, der ville blive betragtet som en katastrofe for konsoller.
Xbox Series S/X anslås at have solgt omkring 30 millioner enheder, hvilket er klart mere end Steam Deck og burde være mere end nok til at stå på egne ben - forudsat at hardwaren ikke skal subsidieres, og det er her, jeg tror, at brikkerne begynder at falde på plads. I næste generation vil Microsoft ikke markedsføre konsollen overdrevent, men se den som en af mange måder at få adgang til Xbox-økosystemet på.
Rimeligvis er den bygget som en PC, så der er ikke brug for separate versioner, mens alle konsolspillere vil kunne vælge, om de vil skære ned på noget for at få bedre frame-rates eller investere mere i grafik. På den måde kan Microsoft også, ligesom Steam Deck, udgive en mere kraftfuld version af sin konsol hen ad vejen uden at skulle lave spillene om.
Jeg tager det for givet, at de stadig vil have eksklusive spil (og måske især tidseksklusive). Alle film- og spiltjenester har vist, at de har brug for det, og selv Steam har eksklusive Valve-spil. Men der vil være færre af dem, og målet vil være at tjene penge på konsollerne fra starten. På den måde kan de både udgive billigere Xbox'er og en mastodont, der koster mindst lige så meget som Playstation 5 Pro (og dermed leve op til løftet om en ekstremt kraftfuld konsol).
Med Game Pass, Xbox til flere forskellige pengepunge og den berømte bærbare Xbox tror jeg, at Microsoft kan have et koncept, der stadig vil gøre de fleste mennesker ret glade. Især hvis de også kan køre for eksempel Epic Games Store og Steam for dermed at være konsoller med adgang til stort set alle spil (undtagen Nintendos, selvfølgelig). Om det er nok, må tiden vise.