Tager man et hurtigt kig ud over myldret af mennesker som lige nu sidder og nyder deres middagsmad, vil man hurtigt se at størstedelen er unge mennesker, og at selv de som af alder måtte være lidt ældre, bestemt ikke er det af attitude. Stedet skriger af gåpåmod, entusiasme og god stemning, hvilket er lidt af en modsætning til det spil som mange af kantinens brugere lige for tiden arbejder på.
Uanset hvor meget undertegnede nyder stemningen hos IO Interactives københavnske hovedkontor, er dagens hovedpersoner nemlig Kane og Lynch, det kriminelle makkerpar der tilbage i 2007 skulle være det nyeste skud på stammen, fra en udvikler der var gået fra succes til succes.
På trods af en modtagelse fra pressen der varierede kraftigt, samt den uheldige "Gerstmangate" situation som IO Interactive intet havde med at gøre, tog det købeklare publikum nemlig imod Kane & Lynch: Dead Men. Under dagens besøg hos udvikleren, synes det dog i højere grad at være intentionen om at lave et bedre spil end det første, der er drivkraften.
Carsten Lund som fungerer som "Game Director" på spillet, er hurtig til selv at påpege at han og resten af holdet godt kunne se en del fejl og mangler ved det første spil, som de meget hurtigt viste de ville gøre noget ved, hvis det kriminelle makkerpar skulle hives frem igen.
Men inden de spilmæssige forbedringer nævnes, er det måske meget godt at nævne hvad der heldigvis ikke er blevet ændret synderligt, det vigtigste værende hovedpersonerne selv.
Siden det sidste spil er antiheltene gået hvert til sit, og mens Kane leder efter den opgave der kan gøre at han helt kan trække sig ud af den kriminelle livsstil, er Lynch flyttet til Shanghai hvor han synes at have styr på sine psykopatiske tendenser, naturligvis hjulpet godt på vej af et kraftigt pillebrug. Lynch har slået sig ned med sin kæreste, men forsørger sig stadig ved at udføre kriminelle opgaver for den britiske forbryder Glazer. Da Glazer tilbyder Lynch en større opgave i form af en værdifuld våbenhandel, beslutter Lynch sig for at ringe sin gamle kollega Kane op igen, fordi han har tidligere erfaring med den slags.
Opgaven går dog galt, faktisk så galt at en uskyldig kvinde bliver skudt, hvilket får særligt store konsekvenser da det viser sig at hendes familie er dybt integreret i Shanghais kriminelle undergrund. Pludseligt er det ikke kun de regeringer som har dødsdømt makkerparret der jagter dem, men også det netværk af kriminelle personligheder, som duoen lever blandt.
At man har valgt at flytte handlingen i efterfølgeren til Shanghai, lyder måske ikke som noget særligt for de af os som ikke har været der i virkeligheden, men de mange grunde springer undertegnede i øjnene så snart spillet begynder at rulle over skærmen. Billedet er nærmest badet i lyset fra de mange farvefulde lystavler, som hænger over enhver butik eller gadehjørne. Det farvefulde lys gør sit bedste for at skjule storbyens grå bygninger og beskidte gader, og da vi kort tid forinden er blevet vist videoer fra de ture udvikleren tog til Shanghai for at samle inspiration til spillet, er det tydeligt hvor hårdt der er blevet gået til værks for at gengive en virkelighedstro stemning.
Det er dog ikke kun med Shanghai som baggrund at IO Interactive forsøger at gå nye veje visuelt, og Carsten fortæller hvordan teamet som helhed har afluret alt lige fra Youtube-videoer til privatoptagelser, for at nærstudere den grimhed og realisme der gør at denne slags videoer så kraftigt adskiller sig fra de fleste af Hollywoods blockbuster produktioner. Kameraet virker derfor gennemgående håndholdt, mens billedet vaskes med adskillige filtre der gør det hele en smule uskarpt og kornet, dog heldigvis uden at det går ud over den grafiske kvalitet. Faktisk er effekten skræmmende effektiv i enkelte af de scener vi når at se, ikke mindst da et hovedskud camoufleres bag grovkornet pixelering, som var det en censureret nyhedsudsendelse man var i gang med at se.
Men selv om spillet både ser bedre ud visuelt denne gang, samt byder på en lækker original baggrund til forbryderdramaet, er det de mange essentielle forbedringer i selve spilbarheden, der for alvor skulle bevise at IO Interactive ikke kun har erkendt det første spil problemer, men også har gjort sit yderste for at fikse dem.
Fordi Kane & Lynch 2 stadig er et tredjepersons actionspil, så man det nødvendigt at forbedre cover-systemet fra det første spil, og derfor benytter spillet sig denne gang af et system ikke ulig det fra Gears of War, hvor et enkelt knaptryk lader spilleren klistre sig til den nærmeste mur. Skudscenerne virker langt mere kaotiske, grundet det håndholdte kamera og fordi der denne gang sker langt mere på skærmen. Derfor har man også implementeret et såkaldt "Down not Dead" system, hvor et pletskud fra en modstander sender spilleren i gulvet, hvor denne dog stadig har chancen for at kæmpe videre og restituere bag en mur eller lignende dække. Også den kunstige intelligens har fået højnet sin intelligenskvotient, og skulle nu i langt højere grad være i stand til at arbejde sammen, selvom vi ikke får dette demonstreret.
Den nyhed der dog muligvis vil falde i bedst jord hos alle fans af serien, er at det denne gang vil være muligt at spille hele historien fra start til slut i co-op, både online og offline. Den mangel syntes aldeles uforklarlig i det første spil, og det fremgår også for præsentationen at alle var enige om at det var ganske essentielt at gøre det til en del af efterfølgeren.
Da jeg igen træder ud i den københavnske kulde er det med vished om at Kane & Lynch 2: Dog Days er på rette spor. Jeg har flere gange undret mig over hvorfor der ikke er flere spil der har ladet inspirationen til deres tredjepersons actionspil komme fra eksempelvis film som "Heat", i stedet blot at byde på flere identiske rumsoldater, og noget kunne tyde på at den danske udvikler har gjort det samme. I hvert fald synes Kane & Lynch's nyeste historie allerede mere filmisk og eksperimenterende end de fleste andre spil i genren, og hvis spilbarheden ellers kan følge med, kan dette meget vel blive et af årets bedste krimidramaer når det lanceres i Q2.