Lad os tale lidt om Luna Abyss

Dette er ikke en anmeldelse af Luna Abyss og teksten er et udtryk for skribentens egne holdninger og ikke nødvendigvis Gamereactors officielle holdning.

Game Pass. Der er efterhånden mange meninger om abonnement-servicen fra Xbox, men for mig, har den i en årrække været en perfekt kilde til spil, jeg normalt ikke ville have købt. Luna Abyss er et af de spil som jeg har opdaget via Game Pass, og det er efter min mening et af de kriminelt mest oversete spil denne sommer.

På en eller anden måde, at det lykkedes for Luna Abyss at gå under radaren (i hvert fald min radar) og det er nok fordi der ikke har været meget buzz omkring det, hverken fra publisheren eller fra pressen. Spillet ligger i øjeblikket med en score på flotte 81 på Metacritic, som er højere end Moss: The Forgotten Relic, samme score som Halo: Campaign Evolved og kun en enkelt pind under Splatoon Raiders.

Luna Abyss kommer fra Kwalee Games og det er en brutal og tung first-person shooter, som blander spil som Doom og Returnal med en smule NieR: Automata - og resultatet er en actionfyldt sci-fi cocktail. Man tager rollen som kvinden Fawkes, en fange som er blevet idømt en straf på 10.000 dage i et fængsel på den kunstige måne Luna. Hun kan dog løbende få hendes straf nedsat, hvis hun påtager sig en række opgaver for "The All-Father", hvor hun skal udforske forladte kolonier og bjærge ældgammel teknologi.

Det hele foregår i en enorm og forladt megastruktur på månen Luna og det bliver næsten med det samme klart, at der er noget frygteligt galt her. Med sig på missionerne har man fængsels-AI'en Aylin, som overvåger hvert eneste skridt, man tager - og som det ene øjeblik virker som ens ven, og det næste øjeblik det præcis modsatte. Samtidig begynder mærkelige stemmer fra "Abyss" at tale til Fawkes, så det begynder at gå op for hende, at hendes rolle er langt større end bare at være en fange på Luna.

Luna Abyss er et af de visuelt mest veldesignede spil indtil videre i 2026. Det hele foregår i enorme industrielle områder og rum med stor vertikalitet, fremmed teknologi og vidunderlig brutalistisk arkitektur. Jo længere Fawkes bevæger sig ned gennem disse nærmest gotiske strukturer, fortælles en historie om en svunden civilisation, der blev opslugt af en katastrofe kendt som The Scourge.

Der er lange perioder, hvor man næsten i stilhed bevæger sig igennem de her, på samme tid kolde men også, på sin helt egen måde, smukke omgivelser. Der er længere platform-sekvenser hvor man blot bevæger sig fra område til område og hopper fra platform til platform. Fawkes er i stand til at falde fra meget høje platforme uden at tage skade, så man kaster sig ned gennem store rør og fra store højder og det ser visuelt imponerende ud. I disse sekvenser kan man virkelig nyde den fantastiske brutalistiske arkitektur kombineret med en flot lyssætning og strukturer man aldrig har set før.

Kort efter disse rolige og nærmest meditative parkour/platform-sekvenser, bliver man angrebet af fjender og spillet ændrer sig øjeblikkeligt til en bullet hell shooter. Nu skal man holde sig i konstant bevægelse, undvige fjendernes skyer og mønstre af projektiler og time ens angreb for at overleve. Nogle fjender har skjolde, der først skal fjernes med bestemte våben, så der er et lag af taktik i kampene her.

Det samme gør sig gældende, når fjenderne når et stadie kort før de bliver tilintetgjort, hvor man kan vælge enten at opsluge resterne af deres energi, eller bruge denne resterende energi til at skade de omkringværende fjender en smule. Det hele krydres med nogle brutale boss kampe, hvor man virkelig skal bruge ens våben klogt, hvis man skal have en chance for at overleve. Og pludselig er der helt stille igen. De to yderpunkter i spillet, altså de hektiske bullet hell kampe og de helt stille platform-sekvenser står i smuk og god kontrast til hinanden.

Luna Abyss er en typisk AA-udgivelse. Det betyder, at ikke alt er snorlige og lige velpudset. Der er grove kanter her og der og der er platform-sekvenser mod slutningen af spillet, der kræver en så høj præcision, at den tunge styring kommer til kort og det kan være frustrerende. Derudover er der også nogle on-rails transport-sekvenser, som bare virker ret ligegyldige og de fungerer mest som underligt fyld.

Jeg spillede Luna Abyss på Xbox Series X og her var grafikken ret uskarp. Jeg tror ikke, at det er et bevidst artistisk valg fra udviklernes side, men jeg tror at fokus har været på en flydende framerate og masser af visuelle effekter, så udviklerne har været tvunget til at lade spillet køre ved en temmelig lav intern opløsning og så opskalere det hele til en højere opløsning på skærmen. Den slags kan ses, specielt hvis den interne opløsning er ret lav, for så har diverse upskalere svært ved at følge med - dette vil dog formentlig være anderledes på PC-versionen, som jeg dog ikke har haft mulighed for at tjekke.

Luna Abyss var en kæmpe positiv overraskelse for mig. Jeg var hele vejen igennem irriteret over den uskarpe grafik, som er umulig at overse, men alligevel holdt spillet mig fanget og jeg blev draget ind i den unikke brutalistiske verden, de hektiske kampe og bare hele spillets trøstesløse og tunge følelse.

Luna Abyss er ret anderledes i forhold til andre spil vi ser i øjeblikket. Det er lineært, det er lige til at gå til og så byder det på noget af det mest gennemførte visuelle design i år og de mest hektiske kampe vi har set siden... Ja, Returnal - uden på nogen måde at have den samme sværhedsgrad - men du kan få det, hvis du ønsker det.

Så hvis du har Game Pass på enten Xbox eller PC, så er min anbefaling at du tjekker Luna Abyss ud, hvis du ikke allerede har gjort det. Det er for mig, sommerens helt store positive overraskelse, på trods af alle AA-ujævnhederne og så kan det gennemføres på 8-9 timer.