Gamereactor var kun få år gammelt, de sociale medier eksisterede ikke på samme måde som i dag, og Neogaf var blandt de oplagte vandhul, hvor ligesindede kunne møde og tale om spil på nettet. Mange hang ud der, og utallige store nyhedshistorier startede via forummet. En af de største begivenheder, som folk holdt nøje øje med, var priserne på konsoller.
Konsolproducenterne spillede 4D-skak med hinanden, og det var ekstremt interessant at følge prisfaldene. Det afslørede ting som, hvordan salget gik, hvad konsollerne kostede at producere, hvordan en konsolproducent klarede sig og meget mere. Før prisnedsættelser, som ofte kom efter en periode med lavt salg, var der mange spekulationer om, hvornår tiden ville komme, og hvad prisen ville være. Med andre ord; det var forventet, og med rette, at efter lanceringen så ville en konsols pris falde støt som årene gik.
Men der var slet ingen spekulationer om, hvorvidt priserne ville blive hævet. Der var slet ikke tale om en prisstigning, bortset fra eventuelle justeringer som følge af valutaændringer og lignende. En elektrisk dims bliver ældre og mere og mere forældet for hver dag, der går, og det skal selvfølgelig afspejle sig i prisen, og at en konsol blev halveret i pris efter cirka fem år, var en selvfølge, og det var der, det såkaldte casual publikum trådte til.
Men ... det føles som en evighed siden. Denne generation har været en helt andet størrelse hvad det angår. Da Playstation 5 og Xbox Series X fik deres respektive priser, blev folk halvt chokerede over, hvor dyre de var, idet Sonys konsol kostede 4200 kroner (med diskdrev) og Microsofts 4300 kroner. Men scalper-aktivitet ved lanceringen gjorde, at de kostede tusindvis af kroner ekstra i særligt grelle tilfælde, og der blev skrevet spalte op og spalte ned om, hvor urimeligt det var.
Scalping er selvfølgelig altid helt urimeligt og uetisk, men du kan sikkert gætte, hvor vi vil hen - nemlig at vi i dag betaler scalper-priser for de samme konsoller, efter at de faktisk er steget i pris siden lanceringen. Ikke bare én gang, men flere gange. Det er der selvfølgelig flere grunde til, startende med markant højere omkostninger i forbindelse med pandemien, efterfulgt af et enormt ønske om sillicon, siden AI blev det nye sort i tech-branchen generelt. Komponentpriserne er således steget på en sådan måde, at det ikke har været muligt at reducere priserne.
Derudover fik alle tilskuddene og lignende i forbindelse med pandemien inflationen til at skyde i vejret. Du husker sikkert krigsoverskrifterne om, hvordan priserne steg med turbofart og gjorde os alle sammen fattigere. Det bidrog selvfølgelig også til at presse priserne i vejret.
Så er der faktorer som Rusland, der besluttede, at det var værd at sprænge et land i luften og ofre op til en million af deres egne folk for at tage noget land fra et naboland - noget, der har ført til forskellige konsekvenser, deriblandt en destabilisering af det globale handelsmarkedet, som påvirker alt - også vekselkurser og priser på alskens varegrupper.
Men ... det, der har påvirket den sidste halvanden måned, er selvfølgelig de amerikanske toldsatser, hvor præsident Trump flere gange har sagt, at det er som at beskatte andre lande - hvorefter han er gået frem og tilbage under hård kritik, mens andre lande udenfor ser ud til at samarbejde tættere i stedet og dermed omgå USA. Vi ved endnu ikke, hvordan det ender, men det er klart, at der vil blive talt om høje toldsatser, og de vil selvfølgelig blive betalt. Uanset hvordan vi ser på det, vil alle omkostningerne falde på forbrugerne.
Rimeligvis ville det være de amerikanske spillere, der skulle betale for dyrere konsoller, tilbehør og fysiske spil, men det ser ud til, at Microsoft og Nintendo er tilbageholdende med at gøre deres produkter meget dyrere i kun USA. Det er sandsynligt, at en stor prisforskel ville have gjort Trump-administrationen oprørt og risikeret forskellige former for konsekvenser samt fået folk til at begynde at importere hardware fra især Canada og Mexico, så nu skal vi også være med til at betale for de amerikanske toldsatser.
Så hvornår falder priserne igen? Det triste er, at vi tror, det er noget, vi kan glemme i den nærmeste fremtid. Medmindre præsident Trump under pres fra markedet og den offentlige mening vender om og deeskalere toldkrigen, er der al mulig grund til at tro, at priserne i stedet vil stige. Sony har hævet priserne flere gange tidligere, og så sent som i sidste måned forhøjede de prisen på deres konsoller i dele af verden, sandsynligvis for at kompensere for de amerikanske toldsatser. Daniel Ahmad, forskningschef hos Niko Partners og en af de mest fremtrædende i branchen, skrev så sent som i sidste uge på Bluesky:
"Jeg må understrege, at det, du ser her, kun er begyndelsen. Sony vil blive ramt af de samme toldsatser, og vi har allerede set dem hæve priserne andre steder for at opveje virkningen. Nintendo har ikke hævet priserne, fordi de producerer i Vietnam, men kan gøre det, hvis tolden stiger."
En anden kendt person, MST Financial-analytikeren David Gibson, skabte for nylig overskrifter ved at antyde, at Playstation 5 i USA kunne komme til at koste, hvad der svarer til 8000 kroner. Siden da har vi set, at udgiverne er tilbageholdende med at lade amerikanerne betale den fulde regning, hvilket også bidrager til, at priserne sandsynligvis vil fortsætte med at stige. Vi ved endnu ikke, hvor loftet er, men det står klart, at konsollernes måske største våben, deres prisvenlighed og tilgængelighed, er ved at glide ud af hænderne på os.
I lang tid har enkelhed og lav pris (sammenlignet med en gaming PC) været de definerende egenskaber ved en konsol. Men i de senere år er PC'en kommet langt, og det er faktisk ikke mere kompliceret at spille via Steam end via en konsol. Og hvis konsollerne kommer til at koste 10.000 kroner, begynder vi at komme i en situation, hvor det bliver økonomisk mere fordelagtigt at købe en computer i stedet.
Selvfølgelig er en god gaming PC alligevel dyrere, men du skal ikke betale for online multiplayer, og spillene er i gennemsnit omkring 150 kroner billigere pr. stk. Det tager ikke lang tid at indhente den forskel og få en mere kraftfuld maskine, der får betydeligt flere spil. Det er noget, der virkelig burde bekymre især Sony, men også Microsoft (selvom de ser ud til at bevæge sig mod en PC-fremtid og klarer sig okay, men de er langt fra i mål endnu) og Nintendo.
Det mest bekymrende ved denne udvikling er, at vi inden for fire år vil have både en ny PlayStation og Xbox - og senere i år kommer der en håndholdt Xbox fra Asus. Hvad vil disse enheder koste, hvis fem år gammel hardware koster 7000 kroner? Tanken om, at de vil koste mindre end en formue, virker næsten som en utopi i øjeblikket, og vi frygter desværre, at vi har det værste foran os og risikerer at skade vores vidunderlige form for underholdning alvorligt.