Manhunt

Rockstar North (tidligere kendt som DMA) er noget af et ikon inden for spilindustrien. Efter deres superlækre GTA: Vice City, ligger masserne for deres fødder - tiggende efter nye levninger. Nu er tiden så kommet til en ny titel til deres florissante univers. Denne gang begiver vi os ud i nogle voldsomt afstumpede begivenheder, hvor der hurtigt kan drages paralleller til film som Se7en og 8mm. Gamereactor blev inviteret til Tyskland for at tale med udviklerne og se det seneste build af spillet. Her blev vi vidne til voksen underholdning, hvor der blæses på etisk korrekthed. Psykisk testende, moralsk forfaldent og dunkelt gråt i de mørkeste toner.

Man kastes nu som Cash ud i en afsporet kamp om overlevelse. Efter at man, under mystiske omstændigheder, er blevet bragt tilbage til livet, skal man kæmpe det bedste, man har lært for at overleve. Omdrejningspunktet er den dybt korrupte Carser City, hvor ordensmagten er i lommen på The Director - manden som har iscenesat alt dette for at tilfredsstille sine egne syge lyster. Byen er opdelt i en masse aflukkede områder, hvor en række bander er lokaliseret. I et mentalt afsporet realityshow, hvor kameraer kører og husker alle detaljer, bevæger man sig ind på bandernes territorier. Man er den jagede, og de er jægerne. Med snilde og tålmodighed skal denne situation vendes. The Director hvisler ophidset insinueringer i éns øre, mens man bevæger sig rundt i de sjælløse, grå omgivelser.

Forladte bygninger, udbrændte bilvrag og gammelt byggemateriale tårner sig op omkring én, mens man lister sig vej fremefter. Konceptet er simpelt: Dræb eller bliv dræbt - dog udvidet med den parameter, at The Director gerne ser så ekstreme dødsfald som muligt. Modstanderne er dog ingenlunde lette at danse med. Fanges man først af en gruppe, så levnes man ikke mange chancer. Derfor skal man være snu, prøve at få splittet modstanderne op, og så tage dem én af gangen. Lyd spiller en altafgørende rolle, og skal benyttes taktisk og aktivt, hvis man vil opnå succes. Modstanderne vil vandre rundt, mens de ondt mumler, hvilke pinefulde ting de vil gøre ved Cash. En radar holder øje med lydtæppet og afslører modstandernes placering samt indikerer, når du selv støjer. Der er et hav af lydeffekter og talte dialoger, hvilket er med til at spæde til den intense stemning. Rockstar har endvidere valgt udelukkende at lade lydsiden bestå af disse effekter. Så i stedet for at have et tungt soundtrack overlades man til et hav af ambiente lyde.

Rundt om i de forskellige områder findes en række dødbringende instrumenter, nogle mere opfindsomme end andre. Disse er delt op i fire kategorier, der veksler over antal brug, og hvor meget lyd de afgiver. Det første våben, man falder over, er eksempelvis en plastikpose. Den er lydløs, men kan kun benyttes en enkelt gang. Benyttelse er ligetil, man lister sig ind på en fjende, mens han har ryggen til én - her trykker man så på en given knap. Jo længere man holder den nedtrykket, desto mere ekstrem bliver staklens død. Ekstremiteten er opdelt i tre niveauer. Efter at have givet slip på knappen ser man, hvordan posen strammes omkring hovedet på modstanderen. Kroppen spændes i dødskamp, mens han desperat prøver at få vejret. Det hele ender i spasmer, livløshed og rosende ord fra The Director. Senere falder man blandt andet over et baseballbat, en machete, brækjern og rifler. Alle har de nogle yderst ekstreme effekter, hvor man virkeligt mærker det sorte hjerte hamre. Lyden når baseballbattet smadrer en hjerneskal, eller når en machete tørt skærer hovedet af et offer, er virkeligt noget, der kan få maven til at vende sig.

Gameplayet er centraliseret omkring disse kampe, hvor det er svært at bestemme, hvem der er offer. Moralske dilemmaer rejser sig, mens man drages dybere ind i dette snuffunivers. Befolket af stakkels eksistenser, der blot forsøger at overleve. Man bliver trukket ved næsen gennem låger, der først åbnes, når man har udført en given udåd. Friheden anes et sted i horisonten - men til hvilken pris? Det tekniske niveau er som sædvanligt af en høj standard. Grafikken er utrolig stemningsfuldt spækket med lys og skyggeeffekter, der kan skjule eller afsløre ens fremfærd. Spørgsmålet er, om det på sigt bliver lidt monotont - udvalget af bevægelser er nemlig ikke prangende, og gameplayet lidet afvekslende. Én ting er dog sikker: det er en titel, der vil vække debat, når den rammer gaden, og vi vil naturligvis blande os i koret på dette tidspunkt.