Marathon er fantastisk og du bør spille det
Oliver er ligeglade med hvad alle siger - Marathon er det hele værd.
Jeg har aldrig været fan af "extraction shooters". Escape from Tarkov har aldrig interesseret mig. Arc Raiders fik jeg prøvet, men kun fordi Adam Holmberg manglede en makker og købte det til mig. Jeg kunne hurtigt konstatere, at det var et velproduceret spil, men i sidste ende bare ikke noget for mig. Jeg fandt taberne alt for frustrerende og succeserne alt for sjældne til, at jeg orkede at spille det i mere end et par timer.
Men så kom Marathon - et spil, som jeg på forhånd var fuldstændig indstillet på at springe let og elegant henover. Præcis som med Arc Raiders var det dog en kammerat, denne gang Jimmy Seppälä Stéen, der var stålsat på at få mig med til festlighederne. Og denne gang klikkede det. Marathon er uden sammenligning mit mest spillede spil i år, og i dag er jeg her for at forsøge at overbevise dig (ja, dig) om at give spillet en chance. For det er fuldstændig fantastisk. Det har den helt særlige fingerspidsfornemmelse, som Bungie altid briljerer med i deres spil - et niveau af finpudsning og inspireret design, som selv den mest indbitte skeptiker umuligt kan ignorere. Herunder har jeg samlet de absolut største grunde til, at du bør kaste dig over Marathon i dag.
Sæson 2 er i gang, og det er lige nu gratis at teste
I en extraction shooter er det absolut bedste tidspunkt at hoppe ind som nybegynder i starten af en ny sæson. Her har selv de mest hardcore spillere nemlig fået nulstillet deres våbenarsenal, hvilket betyder, at du render ind i væsentligt færre topudrustede modstandere. Det giver selvsagt langt bedre forudsætninger for at få en god start. Lige nu er det desuden gratis at teste Marathon, så adgangsbarrieren er bogstaveligt talt så lav, som den overhovedet kan blive. Det bliver aldrig mere oplagt at starte end nu.
Det føles som en drøm at spille
Bungie har unægteligt været ramt af tvivlsom ledelse i en længere periode, men de designere, de har i huset, hører unægteligt til blandt spilbranchens absolut bedste. Enhver, der har spillet Halo eller Destiny, ved præcis, hvad jeg taler om, når jeg siger, at deres skydespil føles helt fantastiske at spille. Og det handler ikke kun om den taktile følelse, når man trykker på aftrækkeren; det handler i den grad også om, at selve våbnet er genialt designet og udfylder en meningsfuld rolle i spillets sandkasse. Det handler om måden, fjenderne reagerer på, når de bliver ramt, hvordan spillets AI agerer på dine handlinger, og hvordan dine egne evner spiller sammen med dine holdkammeraters. Det er lyddesignet - som når kikkertsigtet på snigskytteriflen klikker på den helt rigtige måde, når du zoomer ind. Det er alle disse små, perfektionistiske detaljer på tværs af alle udviklingens facetter, der smelter sammen og skaber en nærmest fejlfri spiloplevelse.
Det ser fuldstændig bjergtagende ud
Jeg slog lige fast, at Bungie har nogle af verdens bedste spildesignere, men det samme kan i den grad siges om deres grafikere og kunstneriske ledere. Og igen kan det spores direkte tilbage til deres ældre udgivelser. Bungies visuelle billedsprog er altid mindst lige så slående og dragende som deres spildesign. Da den første trailer for Marathon blev vist, stod det lynhurtigt klart for mig, at vi havde noget helt særligt i vente, alene rent visuelt. Jeg elsker, hvordan alle våbnene ser ud til at være masseproduceret på de samme 3D-print-fabrikker som spillets karakterer (eller "skaller", som de kaldes). Bare det at bevæge sig igennem de farvestrålende miljøer vækker en enorm nysgerrighed efter at vide mere om den verden, Marathon udspiler sig i. Det grafiske design fungerer dog ikke kun som ren øjeguf; det er i høj grad med til at gøre spiloplevelsen skarpere, da kontrasterne mellem de organiske miljøer og de industrielle komplekser giver en klar fornemmelse af din position i verden, ligesom fjendtlige spilleres silhuetter er utrolig lette at afkode. Men hold nu op, hvor er det også bare flot at se på!
Den fedeste banedesign i et skydespil i... ja, jeg ved snart ikke hvor længe
Samtlige baner i Marathon er fantastiske og kan nemt måle sig med genrens absolut bedste, men jeg vil især fremhæve Outpost som min personlige favorit i et multiplayer-skydespil - måske nogensinde. Outpost er i bund og grund en kup-bane, hvor du og de rivaliserende hold kæmper om at finde farvekodede nøglekort i forskellige sjældenhedsgrader. Disse nøgler giver dig efterfølgende en række valgmuligheder for, hvordan du vil bruge dem. Over selve hovedbanen svæver en af spillets mest lukrative og dermed bedst forsvarede sektioner: "the Pinwheel", som består af en central hub, der forgrener sig ud i tre fløje. Med to grønne nøglekort kan du påbegynde processen med at hacke dig igennem Pinwheel-forsvaret, hvilket åbner hele sektionen op for samtlige spillere på banen. Du kan også være heldig at finde en såkaldt "conveyance request", der lader dig tage en elevator direkte op til dronefløjen - men den er svær at finde og efterlader dig ekstremt sårbar på vejen op. Alternativt kan du forsøge at finde og destruere fem små generatorer rundt omkring på banen, hvilket deaktiverer kraftfeltet til den ødelagte fløj. Med to gule kort og et grønt kan du åbne et af flere mindre våbenkamre. Med tre røde kort kan du åbne banens absolut mest værdifulde boks, men at få fingrene i tre stykker er væsentligt nemmere sagt end gjort, og boksen er placeret utrolig åbent for både opportunistiske rivaler og tungt bevæbnede, AI-styrede UESC-robotter. Spillet er absolut bedst, når man har rygsækken proppet med dyrt udstyr, som man har kæmpet hårdt for og vundet i tætte opgør, og man er på vej mod en af de mange udgange i håbet om at slippe væk i live. Pointen er, at dine strategiske muligheder er enorme, og to kampe bliver aldrig ens i Marathon.
Det er nådesløst, men du må ikke lade dig afskrække
Jeg husker tydeligt, da Cliff Bleszinski i et interview om sit daværende arenaskydespil Lawbreakers udtalte, at han ville skabe "the Dark Souls of shooters". Jeg var faktisk rigtig glad for Lawbreakers, da det udkom, men jeg ved ikke, om jeg ligefrem syntes, det kunne sammenlignes med netop Dark Souls. I stedet - og beklager den utrolig fortærskede sammenligning - er det i tilfældet med Marathon, at den parallel for alvor giver mening. For hvad er Dark Souls, Bloodborne og Elden Ring om ikke ekstremt nådesløse spil, som på trods af sværhedsgraden stadig elskes af en enormt bred fanskare? Jeg kender folk, der normalt slet ikke spiller computerspil, som faldt pladask for From Softwares action-RPG'er. De er ikke nødvendigvis teknisk dygtige til den slags spil, men de blev draget af spillets stærke vision. På præcis samme måde læser jeg hver dag om folk, der "troede at Marathon var alt for hardcore for dem, men som testede det alligevel og nu slet ikke kan lægge det fra sig". Min egen historie afspejler fuldstændig dette, da jeg oprindeligt fandt tanken om potentielt at miste alt mit udstyr ved at dø direkte usmagelig. Men selvom Marathon bestemt kan give dig nogle gevaldige mavepustere undervejs, bliver det aldrig så frustrerende, at jeg mister lysten til at spille videre. Du kan altid loade ind igen med et gratis sponsor-kit, som giver dig basale våben, ammunition og de mest nødvendige forsyninger. Det er ikke meget, men det kan være præcis nok til, at du kan overmande et langt bedre udrustet hold i et bagholdsangreb. Og pludselig er deres grej dit. Hvis den eneste grund til, at du ikke har prøvet Marathon endnu, er, at du frygter, det er for svært, så tro om igen. Tag tyren ved hornene! Du vil opdage en oplevelse, der ganske vist er straffende, ja, men som samtidig er fuldstændig vanvittigt belønnende.
Og det er i min optik de absolut stærkeste argumenter for, hvorfor netop du burde installere og spille Marathon allerede i dag. Der er naturligvis masser af andre ting, vi kunne dykke ned i, når det gælder dette vidunderlige spil; Bungies fabelagtige verdensopbygning og super fede lore, de mesterligt designede skaller, der fungerer som spillets klasser, de lækre våben og de excentriske fraktioner, der udgør universets førende konglomerater - listen fortsætter i en uendelighed. Konklusionen er klar: Hvis du bare har den mindste flig af interesse for bundsolide skydespil, der belønner klog taktik og tæt samarbejde, så er Marathon et absolut must-play. Jeg kan ikke sige det tydeligt nok - se at komme afsted til Tau Ceti IV-systemet nu!
Om ikke andet så fordi jeg mangler flere byttedyr at jage...








