Midnight Club - Street Racing

Så er det tid til at kridte fælgene og tage firser-læderjakken med frynserne på. Midnight Club : Street Racing (MC R) byder på en omgang "Fast and the Furious" i lommeformat. Men er der fart og spænding nok over feltet? Det har vi set lidt nærmere på. Oprindeligt udkom Midnight Club til til PS2’eren. Til denne platform var det et ganske udmærket spil, og handlingen er identisk på versionen til den lille håndholdte.

17-tommer klinger og en ordentlig spoiler
Du starter spillet som en simpel og ussel Taxa-chauffør I New Yorks dystre gader. Du bliver dog hurtigt kontaktet af en mistænksom person, som indvier dig i nogle af de ting der foregår om natten i New Yorks gader. Det handler om street racing, eller gadeløb om man vil. Emilio, som er din skumle kontakt med underverdenen, informerer dig løbene omkring hvad der sker og hvor henne. Ved de fleste af løbene erhverver vinderen sig taberens bil - og det er sådan at man hele spillet igennem får nyere og bedre udstyr. Løbene foregår uden nogle regler, og der bliver mast og pløjet gennem stål og metal mens natte-ræset står på.

Det er dit mål, at kæmpe dig op gennem rækkerne i New Yorks, og senere Londons gader. Modstanden bliver naturligvis sværere og sværere, og bilerne bliver efterhånden større og hurtigere. Hvert løb består hver eneste gang af 5 biler - vinder du løbet kan du gå videre til næste bane, hvis ikke skal du starte forfra. Her melder ensformigheden sig allerede - har man spillet i bare 10 minutter, kan man se frem til den nøjagtig samme oplevelse hele spillet igennem. Hver bane adskiller sig minimalt fra hinanden, og selv de mange forskellige bil-typer i spillet sparker ikke meget liv i gameplayet.

Der er ikke nogen save-funktion i MC R - i stedet bruges det velkendte password-system. Dette fungerer ganske udmærket. Men det er altid irriterende, at skulle sidde med blyant og papir parat, når man f.eks. spiller på sin GBA i bussen el.lign.

Styringen og bilerne er meget simpelt. De styrer fra side til side som vi kender det fra andre spil, ved henholdsvis at tage til højre og venstre. Accelerationen og bremsen er på A og B-knappen på GBA’en. Følelsen med bilen er dog meget stift i det, og bilerne føles mere som torskerogns-dåser på hjul end turbo-indsprøjtende metal-bæster. Bilerne føles ikke specielt forskellige, udover at variere i fart. I alle banerne styrer du efter en pil, som viser dig hvor du skal køre hen. Ofte fanger man sig selv i mere at sidde og kigge slavisk efter pilen, end at se på selve bilerne.

Poleret kofanger, men radioen burde udskiftes
Grafikken er ganske nydelig. Selvom byerne er meget ensformige fungerer grafikken efter formålet. Destination Games som står bag spillet informerer stolt, at banerne er skabt efter virkelige kort over byerne. Dette er dog ikke noget man umiddelbart bider mærke imens man spiller, og set fra oven adskiller New York og London sig ikke specielt meget fra hinanden. Desværre er de 2 byer de eneste lokaliteter i spillet. Midnight Club ses i bedste Grand Theft Auto-stil fra oven. Kameraet er låst på en bestemt afstand fra bilen, derfor kan det til tider godt være svært at nå og dreje, når et 90-graders sving pludseligt dukker op. Her kunne det have været lækkert med en zoom-ind/ud funktion som GTA 1+2 havde. Teknologien er til stede til GBA - Tekken Advance brugte den f.eks.

Lydeffekterne er udmærket udført, især motor-lydene er gode. I forhold til GBA’ens noget begrænsede lyd-kapacitet, har Destination Games fået det bedste ud af, hvad der var til rådighed. Musiksiden er derimod en anden sag - melodierne i spillet er kedelige og bliver meget hurtigt trættende at høre på. De har desuden tendens til at kamme over i de velkendte høje toner, som vi alle ved ikke lyder specielt tiltalende på en GBA. Heldigvis er maskinen udstyret med en volume-knap.

Vrooom eller vræl?
MC R kunne har været et ganske udmærket spil. Desværre er der så mange irritations-momenter i spiller, at man hurtigt bliver træt af det. Det meget monotone gameplay hjælper bestemt heller ikke på dette. Midnight Club udkom PS2’eren noget tid før Grand Theft Auto 3 dukkede op. GTA3 viste sig at være et langt bedre spil end Midnight Club. GTA3 er for nyligt blevet annonceret til Game Boy Advance - så hvis du derfor står og savner et godt bilspil til din GBA, ville jeg anbefale dig at se efter andre titler en MC R - eller vente med ligeså stor spænding som jeg på GTA3.