Dansk
Gamereactor
artikler
Black & White

Molyneux er gud!

På ECTS messen i London var GameReactor med til fremvisningen af Lionhead's Black & White, et spil der ser ud til at ville tage verdenen med storm.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Syndicate, Dungeon Keeper og Populous er spil mange kan huske fra PC'ens barndom på grund af deres anderledes og banebrydende gameplay. Spillene blev udgivet af Bullfrog og var udtænkt af Peter Molyneux, som nu har stiftet Lionhead Studios. Black & White tegner til at blive den næste genistreg fra Molyneux, et spil hvor du, som en gud i en verden befolket af andre guder og små ubetydelige mennesker, skal bygge et samfund på godt og ondt. Og der venter dig helt nye muligheder, spiltypen taget i betragtning.

OBS! Vi har optaget og redigeret 3 videoklip fra Peter Molyneux' præsentation under The Show B4 The Show hos Electronic Arts' nye Headquarter undefor London. Klippene viser situationer fra spillet, og du finder links til dem længere nede på denne og side 2 i artiklen.

Poly Moly!

Ved første indtryk er det let at se, at Black & White er lavet af den samme mand, der stod bag Popolous, som også satte spilleren i rollen som gud. Black & White tager dig et stykke længere end Popolous gjorde. Spillet foregår i en enorm verden, bygget i ren 3D med træer, sten, stammefolk, floder og alt hvad man ellers kan tænke sig. Et realistisk fysiksystem er bygget ind i spillets motor, der vil tillade spilleren at kaste med træer, sten og andre tunge ting.

Dette er en annonce:

Som gud er du i kontrol over det meste af verdenen, og du kan vælge om du vil lade folk passe sig selv, eller om du vil vande deres marker, flå træer op af jorden som de kan bygge huse af, flytte skove så de kan udvide deres byggeri og meget andet. Gør du noget godt, såsom at give mad til de fattige, kommer de med jubelråb og tilbeder dig endnu mere. Ligesom i Populous er tilbedere en vigtig del af spillet. Uden tilbedere får man nemlig ikke energi til at kunne lave mirakler, såsom regn til afgrøderne eller ildkugler til bekæmpelse af fjendtlige stammefolk.

Og mirakler skal der til..

Som gud har du selvfølgelig nogle guddommelige kræfter til din rådighed. Udover at kunne flytte skove med din "bare næve", kan du også bruge den magt du får fra dine tilbedere til at lave ildkugler, som kan kyles imod fjendtlige stammer. Og når først der er godt fut i sådan en lille landsby, kan du lægge en stor kampesten ind i ilden og vupti... du har et rygende varmt kastevåben! Hent video. 16 Mb.

Men udover at være destruktiv, kan du også være produktiv og beskyttende. Som tidligere nævnt, kan du for eksempel styre vejret, men du kan også lave et beskyttende energiskjold omkring din landsby. Selve systemet er unikt opbygget, ved at du kan bevæge musen i særlige mønstre, og herved fremkalde forskellige formularer, frem for at skulle ind i en menu og vælge dem. Hent video. 11.7 Mb

Dette er en annonce:

Interfacet i selve spillet er også bygget om omkring ideen om et menuløst spil. Når du spiller, ser du verdenen og KUN verdenen. Der er enkelte popupbeskeder når du skal foretage et valg, men udover det, er det kun din mus og så verdenen foran dig.

Som guides har man en god og en ond samvittighed der manifesteres i nogle små figurer, der af og til dukker op. De råder en til hvad man skal gøre i givne situationer og alt efter hvad man vælger, formes ens verden langsomt til den gode eller onde side, alt efter ens valg. Meget langsomt skifter verdenen udseende, og musikkenændrer sig glidende til at passe bedre på din personlighed. Er du ond, bliver træerne forskruede, landskabet bliver mørkt og goldt, og din Avatar vil blive ondskabsfuld (En Avatar er et overdimensioneret dyr som kan hidkaldes, og trænes til at gøre ting for dig).

Relaterede tekster

Black & WhiteScore

Black & White

ANMELDELSE. Skrevet af Jacob H. Nielsen

Efter 3 års produktion, er spillet endelig landet! Og vi har sendt en anmelder op på bjerget for at hente stentavlerne med Peter Molyneux' 10 nye bud.

Snak med folkene bag Fable

Snak med folkene bag Fable

NYHED. Skrevet af Rasmus Berg

Efter succesen med Black & White II chatten, hvor mere end 4000 ivrige spilfans mødte op, har Lionhead Studios endnu engang arrangeret en chat. Denne gang er det omkring Fable, der udvikles af Big Blue Box. Vi har det hele indenfor.

Molyneux er gud!

Molyneux er gud!

ARTIKEL. Skrevet af Jacob H. Nielsen

På ECTS messen i London var GameReactor med til fremvisningen af Lionhead's Black & White, et spil der ser ud til at ville tage verdenen med storm.

E3 Preview

E3 Preview

PREVIEW. Skrevet af Kristian West

For at følge op på GameReactors E3 tur, kommer der her et preview af det guddommelige Black & White af Peter Molyneux, manden bag titler som Syndicate og Dungeon Keeper.



Indlæser mere indhold