Nintendo's NX-konsol er efterhånden et ret så mytisk apparat, en repræsentant for Nintendo's ukendte fremtid, et ikon for et firma der snart kommer til at ændre sig drastisk. Alligevel findes den ikke, selvom den eksisterer. Den er allerede udkommet, og alligevel udkommer den nok ikke i år. Det er efterhånden mere rygtet, ordet, de svirrende internet-artikler der dominerer mere end Nintendo's egen PR-håndtering, og det er en uhyre interessant situation for Nintendo at stå i og for os at undersøge. Hvad skal konsollen kunne? Skal den være gammeldags eller innovativ, konform eller skæv, grafisk overlegen eller legesygt designet, have mere understøttelse fra andre udgivere eller fortsat være en platform for Nintendo's egen software? Selvom vi intet konkret ved om Nintendo NX, ved de fleste hvad de gerne vil have, og så alligevel ikke, så lad os tage et dybere kig på de gennemsnitlige forventninger som fans har til Mario-udvikleren.
Grafisk overlegenhed
Ja, vi gamere er nogle pragmatiske fætre, og det er i grunden ikke synderligt mærkeligt. Folk på diverse fora der råber "graphics whore" så snart grafik nævnes misforstår dog, at spilmediet er et visuelt medie. Det er jo sjovt nok også derfor, at Nintendo's egne spil er blevet så berømte. Det er ikke kun fordi at mekanikkerne er solide, men også fordi at hver serie har et distinkt visuelt udtryk. Men til trods for at Nintendo tit har valgt at fokusere på kunsten bag den legesyge, barnlige grafik, vil mange fans gerne have flere hestekræfter i konsollen, for så kan NX nemlig måle sig med PlayStation 4 og Xbox One, om ikke andet på den grafiske front. Problemet er, at det er egentlig bare ikke sådan Nintendo opererer. De har aldrig været synderligt interesserede i at deltage i den konkurrence, hvor de mest virkelighedstro karakterer vinder. Mario, Zelda, Donkey Kong, ja selv Metro har altid været heftigt stilisteret. De er alle karikaturer, for at sikre at de appellerer til en yngre målgruppe, såvel som den voksne.
Konsollen bliver uden tvivl kraftig, for det er de jo altid. Men i stedet for at have udgivelsestitler med der ligner spillene på PlayStation og Xbox, så er det nok mere sandsynligt, at de ekstra hestekræfter skal bruges andetsteds. Måske kan den pause flere software-applikationer samtidig? Måske vil al software kører uprovokeret i 60fps? Mulighederne er mange, men det er dog usandsynligt hvis du spørger denne skribent, at konsollen vil ligne konkurrenterne. Det er ikke Nintendo's stil, og selvom Kimishima vil lægge en ny strategi for dagen, så vil han nok ikke pille ved Nintendo's aller vigtigste våben: at være skæve, mærkelige, anderledes og af mangel på et passende dansk ord, quirky.
Derfor kan denne skribent konkludere, eller forudsige om ikke andet, at Nintendo NX's hestekræfter sandsynligvis ikke vil producere den umiddelbare grafiske overlegenhed, som mange går og håber på. I stedet vil den bruge sine kræfter andetsteds, på at være flydende, på at innovere på en eller anden skæv måde. Det er Nintendo's arv, og sådan vil det fortsætte. Mario vil ikke lige pludselig være mo-cappet og foregå i en virkelighedstro kopi af Detroit, og Metroid vil ikke lige pludselig have en gigantisk multiplayer-suite.
Men så ankommer vi det største argument for, at Nintendo gerne vil have mere virkelighedstro grafisk gengivelse, nemlig fordi at til NX, er det ikke kun dem selv der skal producere sofware. Det skal andre udgivere også..
Understøttelse af andre udgivere
Da Nintendo to E3-scenen for at formelt afsløre deres Wii U-konsol, var det med et simpelt budskab: En Nintendo-konsol skulle ikke kun være hjem for udgiverens egen software, men være et farverigt hjem for alle de store tredjepartsudgivere som Ubisoft, Warner Bros. og EA. Derfor havde de FIFA, Batman: Arkham City og Mass Effect 3 med på scenen, og det hele så meget lovende ud. Derfra gik alt dog galt. Nintendo mistede lynhurtigt grebet om disse udgivere, og derfor blev Wii U-konsollen hurtigt en platform, der nærmest udelukkende udgav Nintendo's egen software. Disse titler, selvfølgelig som altid, af meget høj kvalitet, men der var og er simpelthen for få af dem. Men som det er er med alting, så er det en ambivalent proces, for mange fans er glade for at Nintendo styrer uden om alle de generiske serier, som alligevel ikke har meget at byde på, men i stedet holder fast ved deres egen designfilosofi. Dog kan man samtidig argumentere for, at megen kvalitetssoftware springer Wii U-konsollen over af netop denne grund - ejerne er simpelthen lidt lunkne overfor titler der ikke kommer fra Nintendo selv. Derefter har du en selvforstærkende effekt: sælger software fra tredjeparter ikke på Wii U-konsollen laver de dem ikke, og siden de ikke kommer ser ejerne i stedet imod Nintendo's egen software, og bliver derfor mindre modtagelige overfor resten af tredjepartsudgivelserne.
Dette er som sådan ikke Nintendo's eget problem, men manglen på software-udgivelser er et problem lige meget hvad, og ønsker du at være med på bølgen og spille indie-darlings og store AAA-udgivelser som dine venner, så kan det bare ikke lade sig gøre på Wii U. Det er trist, men sådan er virkeligheden.
NX har derfor den opgave, at skabe et mere attraktivt udviklingsmiljø for små indie-udviklere, altså ved at benytte samme strategi som Sony og PlayStation 4-konsollen. Det er svært at forestille sig, at Ubisoft, EA, Activision og alle de andre drenge lige pludselig ønsker at lege med, men ved at få flere af de profilerede indie-titler om bord, så kan det være med til at fylde kalenderen imellem Nintendo's egne udgivelser. Sony har generelt meget få førstepartsudviklede titler, men på grund af, at mange af de stærke indie-titler får sit hjem først på PlayStation 4, føles hulrummet ikke så tomt.
Dette er dog kun et problem, som Nintendo's hjemmekonsoller tidligere har haft. Ja, for Nintendo 3DS har masser af kvalitetssoftware fra tredjeparter hvert år.
Et samspil med Nintendo's håndholdte konsol
Wii U har haft vanskeligheder i lang tid, men dette gælder jo ikke for al Nintendo's hardware. 3DS'en kører bare derud af, på trods af det startede lidt skævt, og det er både et præcist stykke hardware, med kraftfuld indmad og masser af understøttelse fra tredjepartsudgivere. Et dybere samarbejde imellem NX og enten 3DS eller en ny form for håndholdt konsol giver derfor utrolig god mening, da den ene kan bære den anden i forhold til udgivelser og marketing, og forbrugeren kan nyde godt af denne forbindelse med en eventuel implementering af cross buy, af data der overføres gennem skyen og skalerbar grafik og gameplay.
Dette er dog et drømmescenarie, der uden tvivl bliver besværligt for Nintendo at gennemføre. Tidligere har Sony forsøgt dette projekt med PlayStation Vita, der angiveligvis skulle give dig hjemmekonsoloplevelsen i hænderne. Hvad vi i stedet fik var titler som Borderlands 2, som knapt nok kunne køre på den lille håndholdte. Det skal dog siges i denne forbindelse, at mobilchipset er blevet rimelig kraftfulde, og med hardware som Nvidia Shield derude, burde det efterhånden være muligt, at bringe hjemmekonsollen og den håndholdte konsol tættere på hinanden. Hvis Nintendo gjorde denne forbindelse mellem to stykker hardware stærk, og implementerede en stærk integration imellem de to stykker hardware, ville de endelig kunne forene deres to separate fanbaser til én.
Men integrationen skal være solid, ellers holdet det ikke. Det ville eksempelvis ikke gå, hvis din Wii U Gamepad bare kunne køre 3DS-titler også, for så har du stadig to separate spilbiblioteker, også ville den manglende software fortsat være en problem. Man skal gøre det attraktivt for udviklere at bringe deres spiloplevelser til NX, og her ville en automatisk skalering imellem en hjemmekonsol, og en helt frigjort håndholdt spillekonsol være ganske spændende. Ét spil, én pris, delte saves, automatisk skærmskalering imellem fjernsynet og den håndholdte. Se nu snakker vi.
Alt i alt har Nintendo noget af en opgave foran sig, for som jeg skriver i starten, så er den klassiske tendens ved at udspille sig foran os, nemlig at myten om NX, samt hvad den skal kunne og ikke skal kunne, ved at blive mere interessant end det den ender med at kunne. Nintendo er et firma der er ved at ændre sig drastisk, og mange fans ser bekymrede til, imens den udvikler de elsker træffer nogle nye beslutninger. NX skal være yderst imponerende, den skal være præcis, skarp, simpel og let forståelig. Hvad synes i er den vigtigste egenskab NX skal besidde for at være en succes i jeres øjne?