Jeg har altid spillet alle mulige slags spil, efterlignet film jeg så på TV eller i biografen, og for det meste fået noget sjovt ud af det mindste. Det handler om at beskæftige sig selv med noget som kan stimulere de persolige sider, som vi alle har mange af - og i vores tid kunne det være at spille computerspil. Denne Ugens Feature er derfor dedikeret til at udpege nogle af mine fascinations punkter ved noget så "barnligt" som at spille, med spillet Quake2 som udgangspunkt, og som generelt eksempel for videreføring til andre spil. Men husk: Børn lærer bedst - så læs med, og se hvad jeg mener!
Udfordringen
Det første, udfordringen, er en af de bedste og mest dragende årsager til, at jeg vil i gang med et spil. Det kommer sig af, at jeg får en trang til at afprøve alle de spil, som jeg kan få fingre i. Jeg vil bevise, at dét spil kan jeg sagtens klare. At jeg så fejler i mange tilfælde, skal vi ikke kommer nærmere ind på. Nyudkomne spil har en magisk kraft, en energi som skal opsluges, for at jeg kan placere det i mit "kartotek". For hvad nu hvis jeg gik glip af et for fedt spil, bare fordi jeg havde hørt et og andet fra tredje side ? Jeg vil have beviserne. Hvis man nu ikke var så opsat på at afprøve det nye, så ville man stadig kunne kalde sig en "Gamer", blot med en undertone af at være freak - ment på den måde, at der kun spilles een type spil, men derimod til en ekstrem grad. Hver dag, flere timer, som et cigaretfix eller trangen til salmiak lakrids. Her har jeg dog til tider befundet mig, i Quake verdenen, som er mest aktiv med andre ligesindede på nettet.
Man kan også her tale om en udfordring. Det handler, udover at spille det mesterligt sjove og actionpumpede spil, som Quake2 er, også om at måle sig med "resten af verden", at være god og blive bedre. Der er ingen der vil indrømme, at de ikke spiller bare en smule for at nå den tilfredsstillende glæde ved at være blandt de bedste, mest præcise, hurtigste og dødeligt utilregnelige af spillerne på banen. Udfordringen skabes i dette tilfælde ikke af selve spillet, for det er bare et regelsæt. En ramme, indenfor hvilken man må forholde sig til modstanderen mere end noget andet. Noget andet er det med enkeltpersons spil, hvor man bliver sat op imod "den store computer". Det skal forstås på den måde, at man her spiller for at overvinde hvad programmørerne af et givent spil, lad os sige Quake 2 eksempelvis, har opfundet af problemer i spillet. Quake 2 er utroligt spændende, men også uoverskueligt på mange måder, at sætte sig ind i for den nyankomne spiller. Det første lange stykke tid spiller man på spillets præmisser. Man må gøre tingene "rigtigt", altså efter manualen så at sige, for at komme videre. Dette første led er altid spændende, dog af og til ikke i særlig lang tid. Men det er livsvigtigt for spillet, om det er brugervenligt nok til at man ligesom kan overvinde det, og altså få lidt overblik over det. Det er nemlig sjovest at spille Quake, når alt er under kontrol, og man ved hvad både man selv, men også modstanderen har eller kan få til rådighed igennem spillet, og hvordan den verden man spiller i hænger sammen.