Og så er vi her igen, kære læsere. Endnu et år er gået på hæld, og her på Gamereactor kimer vi året af med det traditionelle symbolske punktum, endnu en gang fremført af en lettere flommet dadbod-chefredaktør, der med en lidt svedende pande skal forsøge at opsummere alt hvad der er er hændt os i årets løb, både herhjemme såvel som ude i den større verden, i vores lille (store) spilbranche, såvel som udenfor dens relativt trygge vægge.
Og hvorimod den anden paragraf af nytårstalen de seneste år har været nødsaget til at styrtdykke ned igennem en tropisk cyklon af elendighed, blandt andet grundet COVID-19, en russisk invasion af Ukraine og kontroversielle VM-slutrunder, så er det måske værd at slå fast, at selvom at der er en masse af den slags stadig, og det kommer vi til, så er det svært ikke at gøre holdt, her ved udgangen af 2023, og klinke glassene med et anerkendende nik i hinandens retning og sige; "ret fedt spilår, ikk'?"
For sikke et spilår folkens, sikke et spilår. Nogle steder er der blevet gået mere analytisk til sagen, og det er blevet konstateret derigennem at 2023 faktisk vil blive husket som et af de bedste... ja, hvis ikke overhovedet, så i mange, mange år. Det er et eller andet sted værd at fejre, om man så har mistet uger, eller måneder, til Baldur's Gate III, ladet sig omsvøbe af meta-uhygge i Alan Wake 2 eller følt sig opløftet og udfordret i The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom. Det er dog bare den ypperligste top af en ret velsmagende kransekage. Super Mario Bros. Wonder, Cocoon, Resident Evil 4 Remake, Dredge, Sea of Stars, Armored Core IV: Fires of Rubicon, Cyberpunk 2077: Phantom Liberty, Star Wars Jedi: Survivor, Dead Space Remake, Lies of P og Wo Long: Fallen Dynasty er bare nogle af højdepunkter der har gjort 2023 til en sand kavalkade af solide oplevelser, og særligt Alan Wake 2 og Baldur's Gate III fortjener i hel særlig grad ros, eftersom de bryder med en anden tendens, og bringer dig bundsolide, innovative AAA-lanceringer uden nogen udgiver.
Og vi ved allesammen at året ligeledes har budt på store skuffelser i form af The Walking Dead: Destinies, Skull Island: Rise of Kong, The Lord of The Rings: Gollum og The Last Hope - Dead Zone Survival, men lad os ikke dvæle for meget ved dem, umiddelbart. De blev hånet omkring deres respektive lanceringer, og i Gollums tilfælde ledte det til et utal af fyringer.
Fyringer kan vi blive nødt til at dvæle lidt ved, for der er en ret ærgerlig og skærende kontrast til de fantastiske spiloplevelser, vi har modtaget fra ambitiøse udviklere i løbet af året. Store fyringsrunder er blevet gennemført hos Ascendant Studios, Beamdog, Crystal Dynamics, Free Radical, Blizzard, Epic Games, Team17, Naughty Dog og et utal af andre, der tilsammen udgør et jobtab på over 9000 stillinger verden over. Så hvorfor forholder det sig sådan? Nogen mener at det er en naturligvis konsekvens af en storkapitalistisk virkelighed, hvor vi for alvor er ved at ramme det naturlige loft, hvor de gigantiske ejervirksomheder ikke kan producere uendelig kontinuerlig vækst længere. Andre mener at spiludvikling, rent teknisk, er blevet så kompleks, at store fyringsrunder simpelthen er et nødvendigt onde. Eller måske er der bare blevet hyret for mange ind? Eller står vi overfor en større økonomisk krise? Måske er det lidt af det hele, eller intet af det, denne redaktør vil ikke forsøge at spekulere alt for meget, men trist er det, og vores tanker går ud til de talentfulde udviklere, der har måtte relokere i flere omgange i løbet af 2023. Særligt når de fleste CEO's og andre ledere og førnævnte virksomheder slipper uden reduktioner i deres gigantiske lønninger.
Den omkringliggende verden rundt om vores spilbranche har ligeledes været defineret af uro, fra den prekære og tragiske situation der i skrivende stund udspiller sig i Gaza-striben, til omfattende jordskælv der igennem året har kostet tusindvis af liv til den omkostningsfulde men ultimativt succesfulde strejke blandt både manuskriptforfattere og skuespillere i Hollywood - verden er i et omskifteligt stormvejr, igen. Og når ja, så har det nærmest været et nummer for sig at følge med i Elon Musks topstyring af X, tidligere Twitter. Det har også... været en ting.
Her på Gamereactor måler vi igen fremgang i den samlede trafik. Det er vi naturligvis glade for, men det lader ikke til at denne tendens er fælles for de resterende danske, og sågar mange internationale medier, hvor det er svært at fremmane, eller måske endda fremtvinge, en forretningsmodel der giver virksomheden omsætning nok til at vedligeholde staben. Det er en kompleks problematik som vi internt tager op ofte, vi gransker os selv når initiativer fremlægges og tænker, så vidt overhovedet muligt, over brugeroplevelsen først og fremmest. Selvom at antallet af kommentarer er faldet godt og vel 15% i Danmark i 2023, en tendens der desuden synes bredere i branchen, og ikke bare begrænset til vores lille hjørne af internettet, så er der flere af jer der læser med, der vender tilbage og laver brugere end nogensinde før. Det er vi oprigtigt glade for, og tak for det. Væksten er ikke lige så eksplosiv som under COVID-19, men den er vedvarende, og det er vi taknemmelige for.
Det betyder samtidig at der er blevet plads til små sjove initiativer hist og her. Eksempelvis var 2023 langt om længe året hvor Gamereactor påbegyndte lanceringen af et større podcast-initiativ, der betyder at vi langt om længe har et dansksproget podcast i form af Spilstrøm. Her byder Ketil og undertegnet velkommen en gang hver anden uge til godt og vel en times spilsnak, et initiativ som vi nærmest kun har set positiv feedback på. Det har oprigtigt varmet, og vi ser frem til at bringe jer flere interessante samtaler, og med en bredere skare af Gamereactors faste ansigter, i 2024.
Med fare for at pudse egen kollektive glorie, så er jeg faktisk også ret glad for det indhold, vi har formået at præsentere for jer i årets løb. Jakob har givet os en tankevækkende artikel om krigsdilemmaer med udgangspunkt i Gerda: A Flame in Winter, Claus har kontinuerligt leveret storslåede retrospektive Holder Det-artikler, Palle er gået hen og er blevet en altafgørende medredaktør for mig på nyheds- og anmeldelsesfronten, Kim har leveret et utal af skarpe hardware-anmeldelser, Magnus Laursen har igen vist sig som den tankevækkende anmelder han er via Warhammer 40,000: Rogue Trader-anmeldelsen, Anders Fischer har kigget på Persona og Like a Dragon, Troels var min glimrende stedfortræder mens jeg var på barsel - ej, men jeg er simpelthen fortsat så beæret, så beæret at jeg sidder her og søber i min gin/tonic imens min lille etårige Arthur hoster og hakker oven på, over at jeg fortsat kan tillade mig at mænge mig med så talentfulde skribenter, der gider at bruge deres tid på at bidrage til Gamereactor. Jeg fortjener jer ikke, men jeg sætter sådan pris på jer.
Selvom at vi ikke hører meget til vores moderatorer, som primært sker grundet etableringen af en mere åben og mindre restriktiv moderationspolitik (som fortsat deler vandene), så er de ligeledes mennesker jeg nærmest ikke kan takke nok. Jeg har sagt i flere år at jeg ikke checker nok ind, og det er fortsat rigtigt. Men sandheden er at det fortsat er rart at I er der, og jeres engagement i hvad der udgør et godt, sundt site er virkelig afgørende, ingen tvivl om det.
Så står vi har igen, kære læsere og seere. Vi klinker vor glas, kigger hinanden dybt i øjnene tværs igennem æteren, og ønsker hinanden godt nytår. Jeg er stadig glad for mit job, jeg tager stadig på arbejde glad, og tager hjem lettere stresset men overbevist om at jeg gør det bedste jeg kan, samtidig med at jeg ikke gemmer mig fra det uomtvistelige faktum at der altid er noget jeg, som i jeg personligt, kan gøre bedre. Det sker gennem samspil med jer, og derfor skal her høre et sidste tak for alt det I giver Gamereactor, og i forlængelse mig. Tak for jeres aktivitet, jeres kommentarer, jeres ros og ris.
Godt nytår!