Nytårstalen 2025

Endnu et år er gået på hæld, og der er tid til en af Gamereactors ældste traditioner - nytårstalen. Det er faktisk svært at finde ud af præcis hvor denne startede, eftersom den ikke som sådan gengives eller spejles andetsted af mediepressen, og selvom Gamereactors konkrete antal læsere i Danmark og udenlands er vokset støt de sidste mange år, så er det klart at jeg her taler til det mere aktive mindretal, der ikke bare frekventerer siden men giver kreative indspark hen af vejen.

Mine chefer har sågar spurgt ind til formatet flere gange, og undret sig over hvorfor jeg gør det, og til det svarer jeg altid; "fordi det synes på sin plads". Det lyder måske selvhøjtideligt, men det er faktisk ikke meningen. Det jeg mener er at selvom der er tumult, mudderkast og diskussioner der går i ring, så er vores community værd at fejre, og ligeledes er det værd at gøre status når året går på hæld. Så det gør vi altså igen her.

Det føles som om at de sidste par nytårstaler har været markeret af mildest talt dårlige nyheder, og det er svært ikke at begynde på samme måde her. Mens de fleste større spilvirksomheder nyder rekordstort overskud, så har antallet af fyringer blandt de menige spiludviklere været massivt, ødelæggende og omfattende, og vi kan ikke her falde tilbage på et line-up af potentielle evergreens som vi kunne i 2023, hvor Alan Wake 2, Baldur's Gate III og The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom kæmpede om legendarisk kulturkapital. Nej, 2024 bød godt nok på hits, men mest af alt var det bare sværere at ignorere hvor nedadgående spiralen har været for de fleste studier, store som små. Det skal nok vende, men lad os markere denne aften med noget af det der er gået tabt - af respekt for de ansatte der nu skal lede efter jobs, mange af dem uden for spilbranchen, og de spil vi enten ikke kommer til at spille mere, eller som aldrig så dagens lys.

Concord er naturligvis den helt store overskrift her, hvor stikket blev trukket efter bare 14 dage, og hvor Sony et par måneder efter afslørede at de ikke bare helt droppede spillet og IP'en, men at Firewalk nu blev lukket helt ned. Milliarder af kroner, mange års udvikling og store interne forhåbninger endte i den måske mest profilerede spilfiasko nogensinde. Arkane Austin og Tango Gameworks blev lukket tidligt på året, Ubisoft San Francisco har netop måtte lade livet, og selv mindre studier der tidligere har produceret hits, såsom Rime-udvikler Tequila Works, er også nu væk. Eidos Montreal behøvede heldigvis ikke lukke deres døre, men har tilsyneladende droppet et nyt Deus Ex-spil, og Naughty Dog droppede The Last of Us Multiplayer-spillet, der også ledte til en fyringsrunde hos den ellers succesfulde udvikler. Over 15.000 jobs er gået tabt i spilbranchen i 2024.

Det forventes at pendulet vil svinge tilbage, som det så ofte gør, men de chefer der har skulle retfærdiggøre disse omfattende fyringsrunder har gentagne gange peget på et problem der måske ikke står umiddelbart til at løse. Phil Spencer har sagt det flere gange; "the pie isn't getting any bigger", som reference til det faktum at den centrale konsol- og PC-branche ikke vokser sig større med tiden, og at pengene tjenes på mobilerne. Krydr det med stigende udviklingsomkostninger, der betyder at det nu sagtens kan tage et hold på hundredvis af ansatte over seks år at gøre et AAA-projekt færdigt, og så har du balladen. AI, manglende ambitiøs indsats overfor altødelæggende klimaforandringer, endnu et skelsættende amerikansk præsidentvalg der kun har bragt yderligere opdeling med sig og brutale konflikter i Ukraine og Gaza - det er ikke synderligt sjovt derude, folkens.

Al forbedring, om det sker på personligt eller samfundsmæssigt plan sker gennem en anerkendelse af hvad der er galt, samt en urokkelig tro på at tingene kan ændre sig til det bedre. Sådan findes der heldigvis beslutningstagere, der er indstillet i forhold til verdens mere grelle problematikker, og i forhold til vores egen branche. Det er lettere at tilskrive den filosofi, når man tænker på de gode historier, som man virkelig ikke bør glemme. Som Amiqus påpeger så bliver der hele tiden solgt flere spil, så det er simpelthen ukorrekt at vores branche ikke vokser - for det gør den. Derudover findes der et utal af spil der har klaret sig decideret fortrinligt, og som fungerer som opløftende eksempler på hvordan kreativitet kan ræsonnere med millioner på verdensplan. Animal Well og Balatro er udviklet af enkelte individer, og sidstnævnte figurerede ved årets Game Awards-ceremoni sammen med spil udviklet af tusindvis af mennesker. Mærkelige, skæve ideer som Satisfactory, UFO 50 og Neva finder alle ret mærkbar succes, og har tydeligvis matchet et passende budget med den forventede omsætning. Early Access-titler som Hades II og The Rogue Prince of Persia ankommer uden betragtelige dele af indholdet, men tages imod med kyshånd fra tilfredse fans, der ikke har noget imod at hjælpe ærlige udviklere i mål med kritisk feedback.

Desuden er der en forventning, måske mest af alt fra Microsoft, om at fremtiden vil nedbryde behovet for fysisk hardware, og hvorimod dette vil resultere i en endnu større kamp om hele konceptet om ejerskab, der i forvejen florerer allerede nu, men tager man de rosenrøde briller på, så kan det også være en slags "the great equalizer", der langt om længe gør kagen, som Phil Spencer har talt om, større.

Herhjemme har vi også oplevet omvæltninger, ikke mindst her senest på året da vi valgte at introducere sportsnyheder som en del af vores flade. Jeg kan kun, igen, referere til en opfølgende artikel jeg skrev på daværende tidspunkt for at høre mere om dette initiativ i mere granulær detalje, men det ville samtidig være direkte bedragerisk ikke at nævne det her. Af jer der frekventerer sitet blev dette taget imod med overvældende negativitet, og det skulle jeg mene de fleste her er ganske lydhør overfor. De fleste mener at vi bør fastholde et vedholdende fokus på spil, eftersom der findes specialiserede sider der i forvejen dækker netop sport. Jeg, og vi, forstår alle ankerne, og var hurtige til at implementere et filter på forsiden, men lige nu er sportsnyhederne faktisk direkte fjernet derfra, og eksisterer på sin egen dedikerede underside. Det betyder at du direkte skal opsøge dem for at læse vores dækning, men vi står fortsat ved ønsket om at eksperimentere, og at afprøve sjove påfund i en tid hvor også traditionelle nyhedsmedier er i stiv modvind. Gamereactor har det meget, meget bedre end de større mediehuse, men det er ikke altid let. Det er ikke det samme som at vi befinder os på afgrundens rand, og ingen skal have ondt af hverken jeg selv, eller virksomheden - vi er bare en virksomhed. Men jeg er stadig meget stolt af det jeg laver, jeg er glad for det jeg laver, og jeg følger ivrigt med I hvad I går og pusler med.

Heldigvis har vi fortsat kunne styrke vores "kerne", og jeg har eksempelvis haft den udsøgte ære at lave en masse fede udsendelser af vores podcast sammen med min nu gode ven Ketil Skotte. Hans indspark, kreativitet og gåpåmod har været en kæmpe inspiration, og bare det at lave podcastet har været en stor oplevelse - heldigvis stiger antallet af lyttere hele tiden, og det er vi meget glade for. Desuden er Palle Havshøi-Jensen min utroligt værdsatte medredaktør, der har leveret den ene velsammensatte anmeldelse efter den anden, samt udbygget vores nyhedsflade med velskrevede tekster hver eneste dag.

Jeg pudser for alvor vor egen kollektive glorie, men udover de store tekster jeg selv har skrevet, såsom anmeldelsen af Indiana Jones and the Great Circle og Dragon Age: The Veilguard, så har mit team igen imponeret mig. Claus har været omhyggelig og produktiv, og har anmeldt alt fra Sonic X Shadow Generations til det længe ventede S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chornobyl. Troels Ryde Grann gav os en af de mest velskrevede anmeldelser i år af The Legend of Zelda: Echoes of Wisdom, og Magnus Laursen og jeg samarbejdede om en af de længste, og vildeste anmeldelser af Warhammer 40,000: Space Marine II. Jakob tog et smut til Gamescom, og leverede det ene skarpe preview efter det andet, og vi sendte Jonathan til USA for at være blandt de første i verden til at prøve Call of Duty: Black Ops 6. Christian har stået bag noget slående esportsdækning fra skelsættende turneringsfinaler, Kim har givet os fede hardware-anmeldelser og René gav mig en periode med absolut hvile som stand-in redaktør under sommeren, og leverede i øvrigt til UG. Jeg fortjener jer ikke, men jeg sætter sådan pris på jer.

Selvom at vi ikke hører meget til vores moderatorer, som primært sker grundet etableringen af en mere åben og mindre restriktiv moderationspolitik (som fortsat deler vandene), så er de ligeledes mennesker jeg nærmest ikke kan takke nok. Jeg bliver ved med at sige at jeg er for dårlig til at checke ind hos jer, og jeg mener det. Men det betyder ikke at jeres arbejde ikke er værdsat.

Og her til allersidst, så er der dig, kære læser. Tusind tak fordi du er her, fordi du interagerer med det indhold jeg, vi laver. Man må hjertens gerne være kynisk som forbruger, man bliver klog af skade, men jeg er så utrolig glad for at du er her, og at du har valgt det her lillebitte hjørne af internettet. Vi klinker hvor glas, vi kigger hinanden i øjnene, og ønsker hinanden godt nytår. Må spilbranchen, såvel som verden udenfor vores RGB-indrammede vinduer hele i 2025. Tusind, tusind tak for al jeres feedback, ros såvel som ris.

Magnus