Dansk
Gamereactor
artikler
Alan Wake 2

Old Gods of Asgaard, Poets of the Fall og Alan Wake

Claus kigger nærmere på Remedys meta-agtige forhold til det ikoniske heavy-band fra Alan Wake-universet.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Nu hvor Alan Wake 2 er ude, syntes jeg det kunne være sjovt at lave et lille skriv om Remedy, og Poets of the Fall, eller som de hedder i Alan Wakes univers; Old Gods of Asgaard. Sam Lake og Marko Saaresto, som er forsangeren i Poets of the Fall, har været venner i mange år, og derfor var Saarestos ansigt også med i det originale Max Payne-spil fra 2002, hvor han var Vladimir Lem i tegneseriesekvenserne mellem missionerne. Dette venskab endte så også med at Lake og Saaresto blev enige om at lave en sang til Max Payne 2, som var baseret på et digt Lake lavede. Saaresto fik så som opgave at lave en sang, og han og to venner fandt sammen og lavede sangen Late Goodbye, som spiller mens rulleteksterne kører efter det sidste skud er afgivet. Denne sang er også den der gjorde jeg blev fan af Poets of the Fall, som blev dannet efter Late Goodbye blev nummer et på hitlisten i Finland.

Alan Wake 2

Vi hopper nu frem til Alan Wake, som udkom i 2010, efter en lang udviklingstid, og mange problemer. Her møder Alan Wake, i starten af spillet, de to gamle glamrockere Tor og Odin Anderson, som er to tredjedele af Old Gods of Asgaard. De to gamle rockere sidder og skændes om en sang i jukeboksen der hedder "Put a Lime in the Coconut", som den ene bror synes er som at lytte til helvede selv. Hele sekvensen ender med de to ældre herrer falder i søvn i deres bås. Det er dog ikke sidste gang man møder de to legender. Senere tager man et smut forbi deres gård, hvor Wake og hans manager Barry drikker sig i hegnet med de to brødres hjemmebrændte sprut. Mens de to ser lyserøde elefanter, hører man sangen The Poets and The Muse, som er en fed balade, der fortæller de to drukhunde hvordan de skal finde løsningen til deres problemer. Efter denne sprittede nat, kommer der en sekvens, hvor Wake skal besejre en masse skygger på en scene de to gamle guder har bygget på deres gård, mens Old Gods-sangen Children of the Elder God spiller for fulde kraft fra scenens højtalere. Denne måde at kombinere sang og gameplay, var noget som Remedy skulle vise sig at gøre mere og mere fremover. Alan Wake havde også en af mine absolut favoritsange fra Poets of the Fall i sit soundtrack, sangen War, hvor videoen har skuespilleren der ligger ansigt til Alan Wake med som forfatteren selv, der finder sig i situationer, som kunne have været i spillet.

Så Old Gods of Asgaard og Poets of the Fall var i samme spil, for at gøre det hele ekstra meta. Det skulle også blive noget som gentog sig senere i Remedys spil. Næste spil hvor både Poets og Old Gods spillede en rolle, var Alan Wake's American Nightmare, som i dag anses som en sidehistorie til Alan Wake-spillene. Her havde Old gods-sangen Balance Slays the Demon med, og Poets var med i spillets klimaks med sangen Happy Song, som kun har tre linjer, hvor den mest gentagende er "you know that I'm a psycho". Hvis man har spillet Alan Wake 2, så kender man personen sangen handler om, som er den dystre skyggeversion af Alan Wake, Mr. Scratch. I 2016 udkom Quantum Break, som ikke havde nogen sange fra Old Gods eller Poets, og Lake fortalte senere at det havde noget med udgiveren Microsoft at gøre, men at Remedy godt kunne tænke sig at arbejde med Poets igen.

Dette er en annonce:

I 2019 blev dette til realitet med det fantastiske spil Control, og 2019 var også året hvor Remedy fik rettighederne tilbage til Alan Wakes univers. Dette fik håbet til at stige hos fans af spilserien, at Remedy ville lave et nyt afsnit i serien, da historien ikke ligefrem sluttede tilfredsstillende. Først udkom Control dog, og igen var Poets of the Fall og Old Gods tilbage. Control bøjer dimensionerne, både i tid og sted, og derfor kan man finde et rum, hvor man kan høre en single fra Poets der hedder Dark Disquiet, som er en klassisk Poets-sang, og i videoen til sangen får man også en Control-følelse. Old Gods of Asgaard kunne man også finde i en af spillets mest syrede sekvenser, hvor man skal navigere en labyrint, baseret på sangen Take Control, som er syv minutter lang, og indeholder både hård og blød rock i samme sang. Take Control viste også at Alan Wake og Control, foregik i samme univers, noget som også blev udpenslet i AWE-udvidelsen til Control.

Nu er vi så nået til Alan Wake 2, som udkom for nylig, og her kan man mærke at Remedy har haft total, og undskyld joken, kontrol over udviklingen. Old Gods of Asgaard er tilbage i storform, og for første gang er de grundlæggende medlemmer af Poets of the Fall med som de tre gamle guder, og de to Anderson brødre er der også i deres fremskredne alder. De tre Poets medlemmer har skrevet fire nye Old Gods sange, og tre af dem er i spillet. Det er Dark Ocean Summoning og Anger's Remorse, som man hører forskellige steder i spillet. Den sidste sang som er Herald of Darkness, skal dog lige nævnes, for den er nok stilladset for den fedeste sekvens jeg har oplevet i noget spil i mange år. Jeg vil ikke spoile for meget, for det skal opleves, men Alan Wake er fanget i et talk show, og her bliver konfronteret af værten Mr. Door, at de nu skal synge Alan Wake, musicalen. Hele sekvensen er bygget op på en fantastisk måde, som virkelig viser at Remedy har udviklet deres gameplay design igennem årene, hvor de først i Quantum Break kombinerede spil og film, på en lidt klodset måde, men i Alan Wake 2 kan man mærke at de er nået langt, for videoerne glider helt organisk ind i spilsekvenserne, som jeg sjældent har set før. Og Herald of Darkness sekvensen skal ses for at tro at tro det. Det er sublimt spildesign, og jeg har sjældent sat og grinet fjoget, mens jeg spillede spil før. Faktisk kan man finde nærmest alle musikstykker, der har været i både Alan Wake og Control, i Alan Wake 2, hvilket er meget passende, da Old Gods of Asgaard kommer med en ny CD i december, som har alle sange de tre gamle guder har lavet over de sidste tretten år. Her vil der være otte sange. Syv fra spillene, og et en helt ny sang der hedder The Sea of Night. CD'en hedder Rebirth, jeg har allerede bestilt mit fysiske eksemplar, da jeg selvfølgelig skal have en CD'en med bandet der ikke eksisterer. Det er dejligt meta.

Så jeg glæder mig til at se, hvor Remedy tager samarbejdet med Poets of The Fall hen, men jeg er næsten sikker på, det ikke er sidste gang vi ser de gamle guder, da Sam Lake allerede har fortalt at Alan Wakes univers, nok skal dukke op i det næste Control spil, som Remedy er ved at skrue op for blusset for, så jeg ser frem til, hvor de game nordiske guder dukker op næste gang.

Dette er en annonce:

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold