Efter annonceringen af Warhammer Online, sendte vi nogle spørgsmål afsted til Karl Jeffery, CEO hos udvikleren Climax om indhold, gameplay og alt hvad dertil hører.
Karl Jeffery, CEO Climax: Indtil videre vil vi ikke afsløre for meget om WHO på dette stadie, da vi har 3 år at køre på og vi vil gerne kontrollere nyhedsstrømmen for at sørge for at vi får den bedst mulige dækning.
Spørgsmålene:
GameReactor: Har I planer om om et lignede projekt med Warhammer's futuristiske tvilling Warhammer 40K?
Karl, CEO Climax: Ikke lige i øjeblikket, fremtidige spil er noget vi vil diskutere på et senere tidspunkt.
GameReactor: Hvilke racer fra Warhammer vil i bruge i WHO?
Karl, CEO Climax: Det kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt.
GameReactor: Vil spillet være udelukkende online, eller vil der være en singleplayer kampagne eller mulighed for LAN spil?
Karl, CEO Climax: Spillet vil være udelukkende online, ligesom, for eksempel, Everquest er.
GameReactor: Hvordan vil spillet fungere? Vil man kunne mødes med andre på The Zone og så kyle pixels efter hinanden eller vil der være mål i spillet?
Karl, CEO Climax: Der vil være adskillige måder at spille på, og begge af de ovenstående muligheder vil være med i spillet.
GameReactor: Spillet er blevet nævnt som 'Massive Multiplayer' adskillige steder, kan man slutte sig til andre hære i en kæmpe online kampagne eller hvordan vil det fungere?
Karl, CEO Climax: Det er noget vi i øjeblikket diskuterer og en feature jeg personligt så, kom med i spillet.
GameReactor: Hvor tæt vil spillet følge reglerne fra tabletop-spillet og hvordan vil i overføre dem til Warhammer Online?
Karl, CEO Climax: Det vil følge reglerne til en hvis grad, men i og med at spille kører på en computer, giver det os en langt større frihed.
GameReactor: Hvor meget indflydelse vil Games Workshop have på udviklingen af spillet? Får i nogen assistance eller har i fået en udgave af spillet, nogle figurer og frie hænder?
Karl, CEO Climax: Games Workshop er vores partnere på lige fod i dette projekt og de er involverede i hver eneste del af spillets design og udvikling.
GameReactor: Bliver der nogen former for resource-management i spillet?
Karl, CEO Climax: Ja, men nok ikke på en måde I havde forestillet jer.
GameReactor: Har i søgt inspiration i nogen af tidens wargames såsom Shogun: Total War eller det lidt ældre Warhammer: Dark Omen?
Karl, CEO Climax: Spillet bygger på et helt nyt online only koncept, men alle de der er involveret i designet og udviklingen af spillet har haft deres egne indflydelser ud fra deres favoritspil.
GameReactor: Vil spillet bruge en 3D engine eller vil det være udelukkende 2D?
Karl, CEO Climax: Spillet vil helt sikkert være skalerbar 3D.
GameReactor: Har i købt licens til en 3D engine fra et andet spil, eller bruger i en af jeres eget design?
Karl, CEO Climax: Vi bruger Climax's egen motor 'Halcyon' som er en 3D engine med mulighed for uendeligt mange detaljer.
GameReactor: Hvad vil i basere gameplayet på? Taktik? Eller rent og skært overtal?
Karl, CEO Climax: En kombination af strategi, taktik og din hærs rå styrke.
GameReactor: Vil der være magiske genstande og magi ligesom dem i tabletop-spillet?
Karl, CEO Climax: Ja.
GameReactor: Hvordan kom i til at udvikle dette spil? Var det jeres egen ide eller blev i valgt af Games Workshop?
Karl, CEO Climax: Vi valgte at arbejde med hinanden, det er ikke et traditionelt udgiver/udvikler forhold, men en sammenslutning af to spiludviklere (Games Workshop & Climax) i et samarbejde om at skabe noget nyt og unikt.
GameReactor: Vil samarbejdet med Microsoft have nogen indflydelse på spillet? Måske er der en X-box udgave i vente?
Karl, CEO Climax: Microsoft vil være en meget vigtig del af projektet, især på med hensyn til software og teknologi omkring serverne. Vi er meget glade for at kunne arbejde sammen med dem om dette. Om en X-box udgave, er det noget vi godt kunne tænke os at lave, men intet er endnu blevet diskuteret med Microsoft.
Tak til Karl Jeffery fra Climax for svarene.
På næste side finder du den engelske version af interviewet.