"Play or fold, love is bold
What is the future that will unfold?
Some like it hot, others like it cold
But we all want to hold the remote control"
- Remote Control, The Beastie Boys
Det er ikke engang et af mine yndlingsnumre fra Beastie Boys, men det er reelt det tætteste jeg kan komme på, at have en samlet tanke om Nintendos nye kontroller til Revolution. Ja, det ligner faktisk lidt en fjernbetjening og jo, som de fleste andre, så hadede jeg den ved første øjekast, men jeg tror faktisk at grunden til, at jeg ikke kan nedfælde nogen lidt mere interessante betragtninger om kontrolleren, måske skyldes, at der faktisk ikke er så meget at sige om den. Jo, den ser da morsom ud i den video som Satoru Iwata, under sin i øvrigt dødkedelige og meget lange Tokyo Game Show-tale, fik vist frem - men hvor er spillene? Selvom hvert eneste spilforum og site verden over gik amok i endeløse diskussioner over fjernbetjeningens mange muligheder og dens forsøg på at ændre spilverdenen som vi kender den, så havde jeg svært ved at finde rundt i det hele - ikke mindst fordi jeg samtidig havde pådraget mig en ondskabsfuld forkølelse med en helt igennem fantastisk hovedpine, og derfor vadede hvileløst rundt i et delirium i min lejlighed. Så jeg skiftede hurtigt kanal.
Jeg må indrømme, at jeg også havde svært ved at se, hvad jeg skulle bruge det hele til i det øjeblik. Hvorfor skulle jeg sidde og fantasere om, hvilke helt nye (eller i flere tilfælde gamle) spilkoncepter, der nu skal tages i brug for at skabe helt nye spil på de kommende konsoller, når jeg har en helt fin bærbar stående på bordet og et rent slaraffenland af gratis spil lige ved hånden? Nej, jeg mener naturligvis ikke piratsoftwarens forbudte nydelser, men de helt lovlige og lettilgængelige Dojin-games.
Dojin er det japanske ord for computerspil, der er skabt af ikke-professionelle i bedste hjemmekoderstil - lidt i stil med Dojinshi-tegneserier. Og selvom de tit ikke er af særlig høj teknisk kvalitet, så indeholder de en eller anden form for ny spilmekanik, der gør dem interessante. For eksempel er Dojin-producer Kenta Cho fuld af helt nye spilideer. Chos site er proppet til randen med spil, der på fineste vis viser hans unikke ideer frem og det kan besøges på Chos site Et godt eksempel er Tumiki Fighters. Som enhver militærnægter, ville min reaktion til at blive smidt hovedkulds ned i en krigszone, resultere i at jeg ville finde den nærmeste bunke lig og så gemme mig under dem indtil det hele var forbi. Cho ville på den anden side, i hvert fald hvis man skal dømme ud fra Tumiki Fighters og dets sidescrollende setup, løbe mod den nærmeste bunke lig, bruge dem som skjold og så ellers slagte fjender som var der intet i morgen.
Så makabert går det for sig i Tumikis verden, en verden der er lavet af et barns byggeklodser og som indeholder et sødt, lille etpropelsfly, der ved hjælp af påklistrede lig fra dets slagne fjender, suser gennem banerne i en kugleregn. Faktisk er der nogle gange så mange kugler (og lig) på skærmen, at det er umuligt at spille. For dem der kan klare mosten, så er det virkelig en af de mest originale og sjove shootere i øjeblikket.
Hvis du er en af dem der finder det hele en smule for barnligt, så har Cho allerede sørget for at der også findes en hel del andet at opleve på hans site. Fans af Ataris hurtige tunnelracer S.T.U.N. Runner, bør kunne klare sig med Torus Trooper, hvori farten kan nå de helt absurde højder af flere tusinde kilometer i timen. Og så gløder hele nettet i øvrigt stadig oven på hans seneste udgivelse, Gun Roar, der bruger den klassiske spilmekanik (vertikalt scrollende shooter) sammen med kontrollen fra Robotron og mere action end du nogensinde kunne ønske dig. Cho er dog kun én af de mange programmører, der arbejder fuldstændig gratis for at sprede lidt underholdning.
En af dette års allerstørste spiloplevelser, udover det helt igennem fantastiske Resident Evil 4, er uden tvivl Studios Pixels overnuttede Cave Story (også kendt som Dokutsu Monogatari), der kan hentes på Cave Story Jeg er som så mange andre ved at være godt og grundigt træt af spilkarakterer med hukommelsestab, der ikke aner hvad der sker omkring dem og hvem de i virkeligheden er, men det ændrede sig med Cave Story. Måske var det de nuttede kaniner, eller også var det historien, der naturligvis indeholder masser af de førnævnte kaniner, og som blev påvirket af mig, der rørte noget i mig. Måske var det endda fordi spillet, når man bevægede sig uden for døren, aldrig blev straffet for hårdt. Det var krævende, men det blev aldrig urimeligt - og det inkluderer de ondskabsfulde bosser.
Det kan endda have været den smukke melodi, som chippen i min maskine udsendte og som jeg den dag i dag stadig lytter til - ja, så god er den faktisk. I sidste ende tror jeg, at det var spillets charme der vandt mit hjerte. Til trods for at være gratis, så havde det mere sjæl og hjerte end de fleste andre spil jeg har købt i de forgangne måneder. Og nu når jeg tænker over det, hvor der er tre nye konsoller på vej i bedste iPod-design (iPod-referencen er den lette opsummering af al teknologis design i disse dage), så er jeg faktisk sikker på, at jeg bliver nødt til at lede videre efter flere gratis spil med den charme, hjerte og kreativitet, som jeg elsker.
Hent også disse:
Warning Forever
Dette er den ultimative kugleregn. En stor boss-kamp der aldrig ender. Du bør ikke spille dette, hvis du har et svagt hjerte, men ellers er det bare med at kigge forbi og downloade skidtet. Warning Forever
Every Extend
Dræb dig selv igen og igen for at få den bedste highscore. Det kommer snart til PSP med lidt hjælp fra Tetsuya Mizuguchi, men du kan få fingrene i det nu - helt gratis: Every Extend
ArmJoe
Har du nogensinde haft lyst til at tæve røven ud af bukserne på Les Miserables? Det kan du gøre nu. Skal ganske enkelt downloades og prøves på ArmJoe
