Indledning
Gennem tiden har en form for racisme bredt sig blandt de forskellige spillere. Efter de har været ude i byen for at spendere op mod 2000 kroner på en ny spillemaskine og et læs spil og hardware, stiller de ofte sig selv spørgsmålet; Har jeg nu gjort et godt køb? Var den Nintendo eller PlayStation ikke bedre? Men tankerne raser videre. Efter man har koblet den til derhjemme og endelig smækker Tekken 3 eller GoldenEye i, tænker man med det samme; "Neeeej, det var nu et ganske godt køb"! Men tvivlen breder sig stadig. Efter at spilleren langsomt udfolder sig og bliver mere og mere afhængig af spillemaskinen og har mistet flere kærester end der kan tælles på 1 hånd pga. den, begyndes der efterhånden at blive investeret i hardcore gamingmagaziner. Og her bliver racismen mellem de 2 giganter for alvor afsløret. Vi taler naturligvis omkring kappestriden mellem Sony og Nintendo - som må betragtes som de 2 ultimativt største konsolgiganter.
No Racism!
Millioner af spillere er involveret i krigen mellem de 2 giganter og konstant flyver ordene som: "Du skal købe en multitap til din PSX for at spille 4" til en PlayStation ejer gennem luften, eller: "Du kan ikke høre fede musiknumre på din mindreværdige cartridge!" fra en PlayStation ejer til en N64 fan. Det er rigtigt - hver af konsollerne har deres forcer. Nintendoen har som bekendt sine multiplayer fordele og PlayStation, sine gode musikfeatures. - Mere om dette senere.
Specielt i England - PlayStation's land næstefter Japan, hvor næsten hver 5 indbygger i bestemte dele af England besidder en PlayStation. Faktisk har det været et hype, at samles i naboens garage og spille ISS Pro eller et andet fedt multiplayerspil med en masse andre (voksne!) kammerater. PlayStation er et sandt modefænomen både i Japan og England. Men i Staterne er sagen lidt anderledes. Nintendo og Sony balancerer på 50/50 procent med markedsandelen. Selvfølgelig er Dreamcast ved at vinde en del af lagkagen, men stadig ligger de 2 giganter og konkurrerer om hver en krumme. En måned lå Nintendo faktisk på førstepladsen (ca. 46%) mens PlayStation lå lige under (ca. 45% - de resterende 10% var tildelt Sega Saturn, CD-32 og de andre 'mindre' konsoller). Måneden efter havde rollerne byttet plads igen, og PlayStation lå nu på toppen med få procent over Nintendo. Det er som med Star Trek mod Star Wars. Hver side har sine fans. Og hver side har sine fanatikere. Og alle ved at rivaliserende fanatikere er overbevist om at det de holder med er bedre end 'de andres'. Heldigvis er det ikke så galt længere, da de virkelig hardcore gamers som også deltager i denne 'lille' krig, er gået over til fjenden - eller det som de ultimative fanatikere kalder "The Dark Side" og har investeret i begge konsoller. Men mange giver stadig ikke op, så derfor sidder vi med en form for PlayStation Klan og en Nintendo Hær. En stille krig foregår ude i periferien - og fortsætter. Men ingen ved hvad det egentlige mål er...