Skip to main content
Gamereactor Artikler Rally Championship
Artikler

Rally Championship

GameReactor sendte forleden en medarbejder til Finland, for at se SCI's nyeste Rally Championship spil - og jo, der var koldt!
Jakob Møller 7 februar 2002

For godt to uger siden ringede min redaktør og spurgte mig, om ikke jeg havde lyst til, at tage en tur til Finland, se nogle rener og lige kigge lidt på et nyt rally spil til PS2. Min første reaktion var absolut ikke positiv - jeg tænkte "Finland, der er hammer koldt og fyldt med russiske prostituerede og knivstikkende Lapper", men da han videre fortalte, at turen uden tvivl ville blive en af de største natur oplevelser en vesterbro dreng som mig, nogensinde ville få, sagde jeg modstræbende ja.

Umiddelbart efter jeg havde lagt telefon røret fra mig, fortrød jeg at jeg havde sagt ja, jeg mener - jeg er gamer, ikke opdagelsesrejsende. Hvad skal jeg bruge naturen til?. Jeg har det fint med at se naturen i intervaller på 30 minutter på Animal Planet. Men nu havde jeg jo sagt ja, så jeg pakkede min kuffert og begav mig ud i lufthavnen.

I lufthavnen fik stukket et program for turen i hånden og efter at have læst det, steg mine forventninger til turen en anelse, planen var sådan at jeg skulle overvære det arktiske rally, prøve at køre i en rally bil, på snescooter safari og så selvfølgelig lige kigge lidt på Rally Championship til PS2. Det lød alt sammen rigtigt sjovt, men i baghovedet nagede tanken om kulden mig stadig.

Det er da ikke så slemt

Efter en flyvetur på 3 timers tid, landede jeg i Rowaniemi, en lille by med ca. 10.000 indbyggere, som ligger lige opad den arktiske cirkel i det nordlige Finland og i det øjeblik jeg steg ud af flyet blev den første af mine fordomme indfriet, det var sindssygt koldt og da jeg lidt surmulende kommenterede temperaturen overfor en venlig dame i lufthavnen, fik jeg svaret "i dag er det ikke så slemt, det er kun -26 grader, i går var det værre". Efter den kommentar var jeg parat til at hente min kuffert og hoppe på et fly tilbage til Danmark igen, men jeg bed mine klaprende tænder sammen og begav mig imod mit hotel, hvor jeg skulle møde min kontaktperson og de andre journalister der skulle se Rally Championship.

Da jeg ankom til hotellet blev jeg modtaget af tre repræsentanter fra SCI, firmaet som udvikler Rally Championship til PS2, og efter en hurtig introduktions runde og et overvældende morgenmåltid, var vi klar til at begive os ud i den bidende kulde, for at overvære de første etaper af det arktiske rally.

Fuld profil 672 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.