Hvis man kigger kynisk på Sonys beskrivelse af gårsdagens State of Play, så står der godt nok at udsendelsen er "bare" 20 minutter lang, at der primært fokuseres på spil fra japanske udviklere og udgivere, og at der kun vil være få "opdateringer" fra studier udenfor Japan.
Godt så. Det er der nogle der bruger nu til at forsøge at slå koldt vand i blodet, og måske med rette. "Nej, nej, hvordan kunne I tillade jer at forvente mere? Der stod jo præcis hvad udsendelsen bestod af!" Ja, den er god med jer. For det første tillader netop den beskrivelse et hav af mere spændende, og bredt appellerende afsløringer, som meget vel kunne have positioneret Sony langt bedre. For det andet, så synes det altid at være en slags reaktion på en reaktion, når fans udtrykker ønsket om lidt mere vidtgående afsløringer i disse udsendelser. Ja, forbrugerne vil gerne se store, brede AAA-lanceringer - so what?
Men lad os da arbejde med den beskrivelse. Hvad kunne eksempelvis have passet under den paraply, men samtidig have skabt langt mere spænding hos et bredere publikum, der efter mange måneder uden nyt fra Sony, trængte til at finde ud af hvordan denne første halvdel af 2022 kommer til at se ud.
Final Fantasy XVI, et Silent Hill-samarbejde af en art, Resident Evil 4 Remake, en udvidelse til Resident Evil Village, en kort ny gameplay teaser fra Pragmata, nyt fra holdet bag Persona - mulighederne er mange, selv med den ret firkantede beskrivelse, og stort set ingen af de spil der fik tildelt rampelyset ramte bredt nok til at retfærdiggøre deres tid forrest på scenen alligevel. Selv remasters af japanske klassikere såsom Metal Gear ville have givet mere momentum, end det vi endte med at se.
Sony har, i skrivende stund, ikke nogen reel Game Pass-konkurrent, og de har heller ikke lige så mange udviklingsressourcer, men de har dog spillene. De har spillene, studierne, talentet, IP'erne - og det er udelukkende via disse at de sælger PS5-konsoller, så at komme ud af starthullerne i 2022 med en præsentation med komplet mangel på momentum, på bred appel - det er mig en total gåde.
Det lille "loophole", der tillod eksempelvis Returnal i at få en opdatering kunne, desuden, også have budt på andre opdateringer fra andre PlayStation Studios-enheder, uden at tage alt for meget tid. Vi ved at The Last of Us: Part II er på vej til PS5, så hvorfor ikke vise en teaser på 30 sekunder og bare sige "2022"? Eller hvad med den PC-port af Bloodborne? 20 sekunder, "2022" - done. Om ikke andet bare for at vise at der, udover de mest åbenlyse lanceringer som God of War: Ragnarök, vil ske ting og sager på PlayStation-fronten i løbet af året.
Nej, ingen sad og forventede Uncharted 5, en komplet gennemgang af Game Pass-konkurrenten, Persona 6, Sly Cooper, Infamous og deslige - der er naturligvis grænser. Men den første store opdatering fra PlayStation i 2022, når størstedelen af den kommende portfolio endnu er ukendt, er afgørende for tempoet, og at de overhovedet kunne tro at dette ikke ville lede til skuffelse, ja, det er jeg komplet uforstående overfor.
Ikke bare blev der bare sat nye titler til, i stedet for eksempelvis at yderligere eksponere spil som allerede er blevet afsløret, men som godt kunne bruge en frisk reminder, såsom netop Pragmata, men en trailer for Ghostwire Tokyo, og sågar en Forspoken trailer netop som spillet er blevet udskudt fem måneder? Det er altså ikke bare tilforladeligt roderi - det er ringe strategi. Der kan vi tillade os at forvente mere.
Og vi ved at Sony ikke bare er ret gode til at sammensætte de her præsentationer, men at de har talentet, ressourcerne og projekterne under udvikling til at skabe noget med mere underholdningsværdi. Jo, der er sikkert bagvedliggende årsager til at netop disse spil blev udvalgt, men fra et forbrugssynspunkt, og det faktum at PlayStation skal fastholde momentum på globalt plan, så var det her et ærgerligt udgangspunkt. Selv en trailer fra Hogwarts Legacy ville have været et afgørende friskt pust, eller bare Gotham Knights, men nej. Spillet fik en udgivelsesdato via et indlæg på Twitter få timer inden udsendelsen. Det er da tragisk.
Igen, der findes forventninger, der uden tvivl er urealistiske, og så findes der bare ringe shows, og det er så sandelig i sidstnævnte kategori. Det her show var kedeligt, og vi må godt forvente mere. Min artikel med forudsigelser kommer til at virke helt hen i vejret, selv hvis man barberer de "måsker'er" fra, men selv det mest konservative estimat skød helt forbi.
Det er da fint at Gundam Evolution kommer i år, og at Capcom arbejder på en afart japansk Anthem i form af Exoprimal, men Sony har brug for at læne sig ind i deres studiers brand value, og det her gav dem vitterligt intet.
Men hvad synes du? Kunne du lide præsentationen, og måske vigtigere; tror du at den gjorde Sony en strategisk tjeneste i forhold til resten af året? Lad os høre i kommentarfeltet!